Drømmer man om et roadtrip gennem USA og om at opleve landets ikoniske nationalparker med egne øjne, er den lave dollarkurs en god anledning til at føre drømmen ud i livet. Undervejs kan man bl.a. møde indianere, bjørne og unikke klippeformationer - og samtidig uddanne sig til "junior ranger". Det fortæller Jysk Rejsebureaus direktør, der her giver sine personlige tips til, hvilke amerikanske nationalparker man ikke bør gå glip af.
USA har i mange år været blandt danskernes favorit-rejsemål. I første halvår af 2017 besøgte knap 200.000 danskere USA* - og landet blev i 2017 for syvende år i træk kåret som "Bedste rejseland uden for Europa" ved rejsebranchens svar på Oscar-uddelingen, Danish Travel Awards. Har man endnu ikke besøgt mulighedernes land - eller drømmer man om at komme tilbage - er dollarkursen, der i øjeblikket er på sit laveste i flere år, en oplagt anledning til at gøre drømmene til virkelighed.
Nationalparkerne trækker
Blandt landets helt store trækplastre er de mange ikoniske nationalparker - og uanset om man drømmer om at opleve øde ørkner, enorme skove, indfødte indianere eller vilde bjørne, finder man det i USA.
- Mange vælger at tage på roadtrip i bil eller camper, fordi man på den måde kan kombinere storslåede nationalparker med moderne storbyer - og få flere oplevelser på samme ferie. Og størstedelen vælger at udforske den vestlige del af landet, da naturen her er helt anderledes, end hvad vi har i Danmark, forklarer Niels Amstrup, direktør i Jysk Rejsebureau, der i 2017 skræddersyede knap 2500 rejser til USA - en stigning på 13 pct. sammenlignet med året før.
Besøg de lokale rangere
Selvom de amerikanske nationalparker er godt skiltede, og det derfor er nemt at udforske parkerne på egen hånd, må man ifølge Niels Amstrup ikke snyde sig selv for at banke på dørene til de lokale ranger-kontorer, der findes i alle nationalparker:
- Rangerne er typisk lokale, der har boet i området hele deres liv. De ved en hel masse om området og anbefaler gerne gode vandreruter og udsigtsspots. Samtidig kan man her også gennemføre et kort, gratis uddannelsesforløb om naturen i området og blive "junior ranger". Det er egentlig lavet til børn, men det er også super lærerigt for voksne, fortæller han.
Direktørens tips
Drømmer man om selv at pakke bilen og cruise gennem det vestlige USA, giver Niels Amstrup her sine personlige tips til de bedste nationalparker. Man kan opleve alle parkerne inkl. forskellige stop undervejs på cirka 25 dage.
Yellowstone, der er USA's første nationalpark, er et sted, mange undervurderer. Her er et fantastisk dyreliv og storslåede vulkanlandskaber med gejsere og boblende mudderbade. Det tager lidt tid at komme hertil, og man skal sætte minimum tre dage af for at få noget ud af turen - men det er en fantastisk kontrastfuld naturoplevelse.
Syd for Yellowstone ligger Arches, der er blandt mine personlige favoritter. Det røde klippelandskab med de særprægede buer og sneklædte Rocky Mountains i baggrunden er helt unikt, og så er her gode muligheder for bl.a. river rafting og mountainbiking for alle aldre.
Ikke langt herfra kan man også besøge Monument Valley, der bl.a. er kendt fra filmen Forrest Gump. Området er helligt land for indianerne, og det er meget specielt at blive vist rundt af de indfødte og høre om deres forhold til naturen. Det er efter min mening en af de mest autentiske indianer-oplevelser, man kan få i USA. Vil man have indianerkulturen helt ind under huden, er der også mulighed for at overnatte derude i en traditionel lerhytte.
Grand Canyon, verdens største kløft, er også et must. Området er noget helt særligt og virkelig smukt - især set fra oven i en helikopter.
I Yosemite er der gode muligheder for at se vilde dyr som fx bjørne. Samtidig er naturen, der her består af bl.a. granit, høje grantræer og enorme vandfald, en stor kontrast til de åbne ørkenlandskaber, man ser i mange andre nationalparker.
Drømmer man om at ride over prærien som en ægte cowboy, kan man i Bryce Canyon, der er en lidt mindre nationalpark, udforske det særprægede, røde klippelandskab på hesteryg.
Praktisk information
Jysk Rejsebureau skræddersyer alle USA-rejser efter personlige behov, drømme og ønsker.
Rejseforslag kan findes her.
*Kilde: Discover America