Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 og 2022 Læs mere
8 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 7.495,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
På rejsen vil du opleve noget af det bedste, som Douro International Natural Park kan byde på; stejle og store klipper, historiske helligdomme, majestætiske rovfugle, historiske og charmerende byer, vinmarker, oliven- og mandellunde. Natural parken dækker et enormt område på 86.500 hektar langs den spanske grænse og Douro-floden, hvis vilde vand snor sig mellem spektakulære klipper, der kan være helt op til 350 meter høje. Derudover er der rig mulighed for at møde de lokale undervejs, blive klogere på områdets kultur og historie samt smage på de lokale råvarer og specialiteter.

Rejsen starter i den lille historiske landsby Miranda do Douro, herfra vandrer du igennem Natural parken på de høje klipper til de små traditionsrige og håndværksdygtige landsbyer Picote og Sendim. Du vandrer i det skiftende landskab på vej til den charmerende by Felgar forbi olivenmarker og det største område med enebærbuske i Europa. Du vil overnatte i byen Torre de Moncorvo, som er kendt for deres produktion af sukkerovertrukne mandler. Til slut på din vandretur får du en helt fantastisk udsigt over Douro-floden og den gamle jernbanebro i Pocinho. Tag toget til Porto og nyd din sidste aften i en af Europas smukkeste byer. Gå en tur i det hyggelige historiske centrum og smag på den lækre lokale Portvin.

Tag på denne rejse hvis du elsker natur og nyder en god vandretur, hvor du har tid til at fordybe dig i Portugals kultur, historie og de fantastiske udsigter over bjergene, Douro-floden og vinmarkerne. Vandreturen er selv-guidet, hvilket betyder, at du får adgang til en app med rutebeskrivelse, kort, seværdigheder på ruten og digital support undervejs på turen. Hvis du downloader app’en hjemmefra kan den tilgås uden internetforbindelse, så du hele tiden kan se kortet, og sikre dig du går den rigtige vej i dit helt eget tempo. Det er muligt at opgradere rejsen med en guide eller en supportbil, der vil følge dig undervejs på turen. Der er inkluderet overnatninger på hyggelige lokale hoteller i de små byer langs ruten. Flere steder på ruten vil det være muligt at tilkøbe forskellige småture som kajak, birdwatching og vinsmagning med de lokale vine fra området og få fantastiske madoplevelser.
Dette er blot et eksempel på én af de mange vandreture, vi kan lave i Portugal. For mere information er du altid velkommen til at kontakte os og forhøre dig nærmere hos en af vores rejsekonsulenter.

Få information og fakta om Portugal her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Portugal her

Bedste rejseperiode

Man kan rejse til Portugal året rundt, men det bedste rejsetidspunkt for Portugal er fra maj til oktober, hvor du vil opleve en behagelig og varm temperatur med næsten ingen nedbør.

Temperaturen er lidt køligere i det nordlige Portugal end resten af landet, og om vinteren regner det en del. De varmeste måneder i det nordlige Portugal og Porto er juli, august og september. Temperaturen i sommermånederne ligger i gennemsnit på mellem 20-25 grader, hvor du i vintermånederne vil opleve en temperatur på omkring 14-18 grader.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Portugal er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år, og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Miranda do Douro – byen med historie, traditioner, kultur og dans
Når du ankommer til Porto lufthavn, vil du blive mødt af en chauffør, der kører dig til byen Miranda do Douro, det østligste punkt på turen. Du vil blive overrasket over de fantastiske landskaber, som du vil opleve under hele køreturen. Miranda do Douro ligger på et plateau over Douro-floden og den spanske grænse, og er omgivet af Douro International Natural Park og dens majestætiske klipper. Denne lille by er et sted, hvor du kan komme væk fra hverdagens stress og jag. Den hyggelige og traditionsrige by har blandt andet sit eget regionale sprog, Mirandês, samt den farverige og lokale dans; Pauliteiros de Miranda.
2. dag: Miranda do Douro – rovfugle og spektakulære klipper
Start dagen med en tur rundt i byen og se dens imponerende katedral, historiske bymure og spektakulære udsigt over klipper og dale. Din vandrerejse starter, hvor du vil følger stierne i Natural parken, forbi små landsbyer og områdets smukke og naturlige landskaber. På dagens vandring kommer du forbi traditionelle huse med frugtplantager, og hvis du er heldig, kan du møde vilde Mirandés-æsler. Et af højdepunkterne på hele rejsen er udsigtspunktet São João das Arribas, hvor du får en fantastisk udsigt over Douro-floden, som snor sig mellem de høje klipper. Her kan du også spotte nogle af regionens vilde fugle som kongeørne, gåsegribbe, egyptiske gribbe og sorte storke. Du kan vælge at tilkøbe en guidet fugletur, og fra juli til oktober kan du også tilkøbe en kanotur langs klipperne ved Douro-floden.(M) Dagens rute er 18,3 km, men den kan også forkortes til 11,8 km.
3. dag: Sendim – gåture gennem Douro International Natural Park, og besøg de billedskønne landsbyer
I dag siger du farvel til Miranda do Douro, og vandrer videre sydpå. Via stierne i Natural parken ankommer du til Picote, en malerisk landsby med rustikke stenhuse og en spektakulær udsigt over Douro-floden, hvor floden tager en skarp naturlig bøjning sydpå. Stien går gennem områder med lokal flora og fauna med blandt andet cedertræer, egetræer, korkeg, løvfod, tornblad og rosmarin. Dagens destination er landsbyen Sendim, hvor den gæstfrie befolkning for det meste lever af landbrug og håndværk. Benyt lejligheden til at besøge den lille kunsthåndværksbutik ved siden af kirken, hvor man blandt andet kan se de traditionelle og lokale dragter.(M) Dagens rute er 21,6 km, men den kan også forkortes til 10,8 km.
4. dag: Sendim – traditionelt kunsthåndværk, vine og olivenolie
Fra landsbyen begynder dagens vandretur på en jordsti i et loop, som starter og slutter i Sendim, hvor du kommer igennem flotte og varierede omgivelser, forbi vinmarker, oliven- og mandelplantager. De lokale indbyggere er altid glade for at tale om deres traditioner og dele dem med besøgende, så tag endelig en snak med de lokale, hvis muligheden byder sig. Området byder på en stor plantage af enebær, hvorfra bærrene bruges til at krydre mad og fremstille gin. Der er en bred vifte af attraktioner hele året: blomstrende mandeltræer i februar og marts, spirende vinstokke fra april og fremefter, druehøst i august eller september, mandelhøst i september og olivenhøst i oktober eller november. Når du vender tilbage til Sendim, kan du vælge at besøge den lille lokale vingård og smage dens vine sammen med specialiteter fra det lokale køkken.(M) Dagens rute er 11,5 km.
5. dag: Felgar – smuk natur og rustik charme
Start dagen med en køretur til Felgar. Felgar ligger på den nordlige side af Roboredo-bjerget og Sabor-floddalen, og er en landsby med charmerende huse, der ligger spredt over en solrig bjergskråning med udsigt over de omkringliggende dale og bjerge. Begynd din tur i centrum af byen og tag loopet, hvor du kommer rundt blandt små marker og olivenlunde. Du vil blive forbløffet over det spektakulære intense blå vand i Sabor-floden. Dette område er et sandt fristed for natur, fred og ro, kun fra tid til anden brudt af gåsegribbens skrig, når den kredser over hovedet på én, eller af lyden af en landmand, der arbejder på sine marker. Du vil blive indkvarteret i centrum af Felgar i en stor, nyligt restaureret elegant herregård fra det 17. århundrede. Slap eventuelt af ved poolen resten af dagen. På denne dag er det muligt at booke og tilkøbe en lokal dagstur i en 4x4 jeep med en guide, som vil køre rundt til områdets bedste steder for fuglekiggeri. På turen kommer man også ud og gå på en af Portugals bedste og flotteste stier; den fantastiske Apajares Way.(M) Dagens rute er 13,1 km, men den kan også forkortes til 9,1 km.
6. dag: Torre de Moncorvo – blomstrende mandeltræer og porten til Douros vinregion
Forlad Felgar via de lokale veje og stier, og fortsæt med at gå langs den naturskønne grønne vej bygget på en nedlagt jernbanelinje. Under hele vejen ledsages du af frodige oliven- og mandellunde, og fra februar til marts kan du nyde synet af de blomstrende mandeltræer. Dit mål for dagen er den hyggelige by Torre de Moncorvo, der er porten til Douros vinregion, hvor de verdensberømte Port- og Douro-vine fremstilles. Byens historiske centrum byder blandt andet på herregårde, et jernbanemuseum og små butikker, der sælger forskellige lokale produkter såsom olivenolie, mandler, ost, syltetøj, røget kød og vin. I en af butikkerne kan du se, hvordan de sukkerbelagte mandler fremstilles, en lokal sød delikatesse, der vandt førstepræmien som et af Portugals Søde Vidundere. Der er muligt at smage på nogle af de lækre likører fra området, som er den perfekte kombination til Moncorvo-mandler.(M) Dagens rute er 14,4 km, men den kan også forkortes til 11,3 km.
7. dag: Porto - Vandring og togrejse gennem Duoros vinregion
På den sidste dag på din vandretur forlader du Torre de Moncorvo, og fortsætter langs den grønne vej på den nedlagte jernbane mod Pocinho. Vejen går gennem en region med enestående udsigt over Douro-floden, forbi vinmarker og den frodige grønne munding af Sabor-floden. Du ved, at du har nået slutningen af din vandretur, når du får øje på den gamle jernbanebro og Pocinho-dæmningen. Her tager du toget ned til Porto. Togturen tager dig forbi bjergene, der er dækket med vinmarker opdelt på terrasser, dette er et meget typisk og karakteristisk landskab for vinregionen Douro, som er på UNESCOs Verdensarvsliste. Din tur slutter ved São Bento station i centrum af Porto, der betragtes som en af de flotteste fem jernbanestationer i verden. Porto, som er berømt for portvin, er en af de smukkeste byer i Europa, og er på UNESCOs Verdensarvsliste. Brug den sidste tid af din rejse på at udforske byen, det kan blandt andet anbefales at besøge en af de mange historiske portvinsbeværtninger og smage på nogle de mange kulinariske lækkerier i byen.(M) Dagens rute er 13,7 km.
8. dag: Afrejse fra Porto til Danmark
I dag er det tid til at sige farvel til Portugal efter en fantastisk vandreferie. Du vil blive hentet på dit hotel og kørt til Porto lufthavn. Du ankommer til Danmark senere samme dag.(M)

Overnatninger

2 overnatning i byen Miranda do Douro
2 overnatning i byen Sendim
1 overnatning i byen Felgar
1 overnatning i byen Torre de Moncorvo
1 overnatning i byen Porto

Alle overnatninger er på 3-stjernet hotel i dobbeltværelse. Jysk Rejsebureau kan tilbyde alt fra budgethoteller til familie- og luksushoteller i de byer, som besøges undervejs.

Bemærkninger

Den gennemsnitlige vandredag er på cirka 15,5 km, den længste dag er på 21,6 km, og den korteste er på 11,5 km. Bemærk dog at du på flere af dagene kan vælge en kortere rute, hvor den længste vandredag derved bliver 13,7 km og den korteste 9,1 km, hvilket betyder, at du vandrer mellem 3-5 timer om dagen. Terrænet er skiftende mellem markveje, grusstier, gamle jernbaneruter og asfaltveje. Der vil forekomme bakkede landskaber med både små op- og nedstigninger. Du vandrer seks dage i træk, så sørg for at vandrestøvlerne er gået til inden afrejse, så risikoen for vabler minimeres.

På denne rejse er der flere muligheder for at tilkøbe forskellige ture, frokost, aftensmad, privat transport mm. Spørg din rejsekonsulent til råds, hvis du ønsker at høre mere.

Bemærk, at deltagelse i trekking ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter.

Tryghedsgaranti

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse starter om lørdagen, den kan dog påbegyndes hver dag mod ekstra udgift til transport. Det er også muligt at forlænge rejsen med ekstra dage i Porto inden eller efter turen.

Gruppestørrelse

Rejsen udføres på egen hånd og er selv-guidet, men det er muligt at tilkøbe egen guide eller supportbil, der står til rådighed gennem rejsen. Alt inkluderet transport foregår i fælles minibus med andre rejsende, der går vandreruten på samme datoer som dig.

Marts-oktober

Pakkeliste

  • Vandresko
  • Behageligt tøj til vandring
  • Dagsrygsæk
  • Let regn- eller skaljakke
  • Badetøj
  • Evt. håndklæde
  • Evt. guidebog
  • Kreditkort

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark – Porto t/r (inkl. bagage)
  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Transport ifølge program
  • Bagagetransport under vandreturen
  • App med digital support, kort, seværdigheder, rutedetaljer og hvor vandreruten på forhånd er indtastet.

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge - i Portugal er det god skik at give drikkepenge
  • Drikkevarer
  • Måltider, der ikke er nævnt i programmet
  • Togrejse fra Pocinho til Porto

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top