De fleste drømmer om en rejse til paradiset Hawaii, men den amerikanske ø-gruppe er meget mere end strande og badeferie. Her finder du traditionel polynesisk kultur, vulkaner og kløfter, som kan udforskes på trekking ture, snorkling/dykning med mantarokker og havskildpadder, verdensklasse surfing, historiske Pearl Harbour og meget mere.

Viser 3 oplevelser

Tag med Jysk Rejsebureau på ø-hop p magiske Hawaii

Ø-hop på magiske Hawaii

Aloha og velkommen til paradiset Hawaii! I Stillehavet finder du paradisøerne Hawaii med smukke bountystrande, vulkaner, fantastisk natur, koralrev og farverige fisk, hvaler, havskildpadder og masser af kultur. Rundrejsen tager dig rundt på Big Island, Oahu og Kauai.
Læs mere
16 dage
HELE ÅRET
fra 30.495,-
fra 10.995,-
Den store USA rundrejse

Den store USA rundrejse

Roadtrip i storslåede nationalparker, vinsmagning i Napa Valley, ø-hop på Hawaii og storbyferie i New York - dette er den ultimative rundrejse i USA fyldt med kontraster og unikke oplevelser.
Læs mere
22 dage
APRIL - NOVEMBER
fra 31.495,-
Tag med Jysk Rejsebureau til Fransk Polynesien og Hawaii

Fransk Polynesien og Hawaii

Velkommen til Stillehavets paradisøer. Med en kombination af San Francisco, Fransk Polynesien og Hawaii er rejsen pakket med indtryk. Pulserende storbyer, vulkanske øer, turkisblå laguner og små lokalsamfund er med til at gøre turen helt unik.
Læs mere
22 dage
MAJ - NOVEMBER
fra 43.995,-

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her

Værd at vide om Hawaii

Få info og fakta om Hawaii lige her!

Oplevelsesrige rejser til Hawaii

Tag væk på en uforglemmelig rejse til paradisets hjerte, Hawaii. Med Jysk Rejsebureaus eventyrlige rejser til Hawaii kan du opleve den spektakulære natur, de smukke strande og den unikke kultur, som gør Hawaii helt særlig. Uanset om du er til afslapning eller oplevelser, venter der dig et mindeværdigt ø-eventyr. Skræddersy din drømmerejse til Hawaii med hjælp fra vores rejseeksperter.



Tag med Jysk Rejsebureau på ø-hop på magiske Hawaii

Hawaiis billedskønne og dramatiske natur

Hawaii er kendt for sin betagende natur, der er spækket med stor variation. Øgruppens smukke landskaber omfatter frodige regnskove, dramatiske vulkaner og krystalklare strande. Et højdepunkt er Hawaii Volcanoes National Park, hvor du har muligheden for at opleve aktive vulkaner og lavastrømme på tæt hold. Parken er et sandt naturfænomen, der giver dig en enestående mulighed for at se og fornemme den kraft, der gemmer sig i jordens indre. Oplev også Waimea Canyons imponerende dybder og Haleakalā National Parks majestætiske krater på din rejse til Hawaii.

Haleakala National Park, Hawaii, USA

Fornem Hawaiis unikke ånd

Hawaiis kultur og traditioner er dybt forankret i øernes rige historie. En af de mest ikoniske og elskede aspekter af den hawaiianske kultur er hula-dansen. Med sin elegante bevægelse og betagende musik fortæller hula-dansen historier om øernes natur og folkeslagets historie. Ukulelemusik er også en vigtig del af den hawaiianske kultur. “Aloha-spirit” er meget mere end et udtryk. Det er en filosofi om kærlighed, respekt og gæstfrihed, som i høj grad vækkes til live af de lokale, der er kendt for deres varme og imødekommende natur.



Tag med Jysk Rejsebureau på ø-hop på magiske Hawaii

Tag på ø-hop på din rejse til Hawaii

En af de bedste ting ved rejser til Hawaii er muligheden for at kombinere ø-hop og opleve det bedste fra hver ø. Hawaiis øer er kendt for deres unikke karakter og mangfoldighed. Hver ø har sin egen charme og har noget for både dig, der er til natur, adventure, kultur, historie, afslapning og luksus.
Tag med Jysk Rejsebureau på ø-hop på magiske Hawaii

Oahu: Pearl Habor og Honolulu

Oahu er den mest befolkede ø og har en perfekt kombination af storbyliv, historie og smukke strande. En af de mest populære seværdigheder er Pearl Harbor, hvor du kan lære om den tragiske begivenhed, der ændrede verdenshistorien. Oahu byder også på historiske byer som Honolulu, hvor du kan udforske gamle templer og paladser. Og selvfølgelig er der Waikiki Beach, hvor du kan nyde solnedgangen, slappe af på den gyldne sandstrand eller prøve kræfter med surfing.



Surfing af for alle og sjovt at lære for både børn og voksne

Maui: Enestående natur og luksuriøs afslapning

Maui er kendt for sine imponerende naturlandskaber og luksuriøse resorts. En af de mest berømte køreture i verden er Road to Hana, hvor du kan opleve smukke vandfald, frodige regnskove og betagende udsigter. En anden populær aktivitet er at svømme med havskildpadder i det klare vand. Og hvis du er et rigtigt morgenmenneske, bør du ikke gå glip af Haleakala Sunrise, hvor du kan se solen stå op over det imponerende vulkankrater.

Tag med Jysk Rejsebureau på ø-hop på magiske Hawaii

Big Island: Vulkanernes ø

Big Island er den største og yngste ø og har en unik blanding af aktive vulkaner, sorte sandstrande og sprudlende regnskov. En af de mest spektakulære oplevelser er Hawaii Volcanoes National Park. Hvis du er til oplevelser under vandoverfladen, bør du tage på en dykkertur eller snorkle i Kealakekua Bay og opleve det farverige maritime liv, der hører hjemme her. Og for dig der er interesseret i historie, er der også mulighed for at besøge Pu'uhonua o Honaunau, der er en gammel helligdom og tilflugtssted, som har en stor kulturel betydning i den hawaiianske historie.


Kilauea ligger på Big Island og er en af verdens mest aktive vulkaner

Kauai: Den grønne oase

Kauai er kendt som den grønneste ø med dramatiske klipper, smukke vandfald og idylliske landsbyer. En af de bedste måder at opleve øen på er ved at tage en helikoptertur over den spektakulære Na Pali-kyst, hvor du kan se de imponerende klippeformationer, der våger over det turkisblå hav. En anden populær aktivitet er vandring i Waimea Canyon, der også kaldes "den lille Grand Canyon". Og selvfølgelig er der masser af billedskønne strande, hvor du har mulighed for at koble helt af.


Vandfald på Kauai, Hawaii

Kombinér din rejse til Hawaii med andre spændende destinationer

Du kan nemt kombinere vores rejser til Hawaii med andre lande. En oplagt mulighed er Hawaii og USA, hvor du kan kombinere Hawaiis paradisomgivelser med ikoniske metropoler som Los Angeles, San Francisco eller New York samt udforske andre grene af USA og fornemme den autentiske amerikanske ånd. Du kan også vælge at fortsætte din rejse til Fransk Polynesien, hvor du kan opleve paradisøerne Bora Bora eller Tahiti. Hele verden ligger med andre ord for dine fødder.

Tag med Jysk Rejsebureau på ø-hop på magiske Hawaii
faq

Hvor ligger Hawaii?

Hawaii er en øgruppe i det centrale Stillehav, der ligger cirka 3.200 km sydvest ud for Californiens kyst. Hawaii udgør desuden en af USA’s delstater.

Hvad er klokken på Hawaii?

Hawaii ligger i tidszonen Hawaii-Aleutian Standard Time (UTC-10), hvilket betyder at Danmark er 11 timer foran i forhold til Hawaii. Så når klokken er 22:00 i Danmark, er den 11:00 på Hawaii.

Hvor stor er Hawaii?

Hawaii består af otte større øer og har et samlet areal på cirka 28.300 kvadratkilometer, hvilket gør det til den 43. største stat i USA.

Hvad kan man opleve på øerne i Hawaii?

Den amerikanske ø-gruppe er meget mere end strande og badeferie. Her finder du traditionel polynesisk kultur, vulkaner og kløfter, som kan udforskes på trekking ture, snorkling/dykning med mantarokker og havskildpadder, verdensklasse surfing, historiske Pearl Harbour og meget mere.

Indret din rejse til Hawaii, som du vil

Hos Jysk Rejsebureau møder vi dig i øjenhøjde. Og vi sammensætter mere end gerne den perfekte rejse til dine ønsker, behov og budget. Her hjælper vores egne USA-eksperter, som selv har rejst landet tyndt, dig med at tilrettelægge og arrangere både aktiviteter og alt det praktiske. Du får også masser af gode råd og tips samt inspiration til skjulte perler og unikke oplevelser for alle sanserne, som du ikke finder i enhver rejseguide.

Drøm stort, og book et uforpligtende møde hos os i dag. Så skræddersyr vi en eventyrlig rejse til Hawaii for dig.


Til top