Op til 90 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 14.795,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Ruten på denne rejse er fastlagt, men du bestemmer helt selv hvor mange dage du vil opholde dig hvert sted. Dit buspas er så fleksibelt, at du endda kan lave om i antallet af dage undervejs som du kommer frem, så du får lige præcis den rejse du gerne vil have. Selve ruten kræver minimum 14 dages rejse i Guatemala, men du kan faktisk være af sted i op til 90 dage.

Din rejse starter med ankomst i Guatemala City, hvor du vil blive hentet og kørt til Antigua. Det er herfra at dit buspas og tilhørende oplevelser både starter og slutter. I Antigua er der inkluderet en dagstur op på vulkanen Pacaya, der ligger i nærheden af byen - resten af tiden her er på egen hånd.

Fra Antigua går turen videre til Panajachel, der ligger ved den smukke sø, Atitlán. Her får du bl.a. lejlighed til at opleve den guatamalanske kultur på helt tæt hold, under et homestay hos en lokal familie.

Efter nogle dejlige dage ved smukke Atitlán, kører du tilbage, via Antigua, og nordpå i landet. Her gøres der stop i Lanquin og derefter Flores. Undervejs er der inkluderet dagsture ud til Semuc Champey og en Early Morning tour til Tikal ruinerne ved Flores.
Fra det nordlige sætter du atter kursen sydpå, til Rio Dulce, Guatemala City, for til sidst at slutte din rundrejse i Antigua igen, hvor alle oplevelserne startede.

Få information og fakta om Guatemala her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Guatemala her

Bedste rejseperiode

Du kan besøge Guatemala hele året.
Oktober til maj er den tørre sæson.
Fra og med juni til og med september er der regntid, men landet kan sagtens besøges i denne periode alligevel. Forvent en køligere temperatur end normalt.

Vær opmærksom på orkansæsonen, der ligger fra juni til november, hvor de fleste orkaner rammer i månederne august til oktober. Orkaner og tropiske storme påvirker mest områderne ud til Stillehavskysten, den caribiske kyst, den mexicanske golf og Yucatanhalvøen.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse Danmark og ankomst til Antigua
I dag er der både afrejse fra Danmark og ankomst til Guatemala, da du flyver mod urets retning på vejen hertil. Forvent ankomst til Guatemala City sen eftermiddag/tidlig aften. Efter ankomst vil du blive hentet i lufthavnen i Guatemala City, og kørt til smukke og betagende Antigua, der ligger en lille times kørsel væk. Her venter dig tre overnatninger på et centralt beliggende hostel, så du får den bedste start på din egen rejse rundt i fantastiske Guatemala.
2. dag: På eventyr i Antigua
Du vågner op til din første, hele dag i Guatemala, og Antigua er måske en af de smukkeste kulisser du kan starte din rejse i. Her er en næsten eventyrlig stemning, med brostensbelagte gader og farverige huse. Byen er et must på enhver rejse til Guatemala og du vil også hurtigt opdage, at du langt fra er den eneste rejsende der har taget turen hertil. På trods af dette, har byen dog fornået at holde fast i den autentiske, guatemalanske stemning. Tag på en gåtur gennem de farverige gader mens du nyder en god kop organisk, guatemalansk kaffe fra en af de mange små caféer rundt omkring i byen, eller begiv dig op på Agua vulkanen, der byder på den smukkeste udsigt over byen. Udenfor bygrænsen finder du desuden kaffeplantager, der venter på at blive udforsket. Vi vil anbefale at du sætter et par dage af til at nyde Antigua.
3.-? dag: Rundrejse i Guatemala
I dag begynder din rundrejse i Guatemala. Du kan dog selvfølgelig selv bestemme, om du vil blive længere tid i Antigua, inden du begiver dig videre ud i landet. Ruten for din videre rejse er fastlagt, men du bestemmer selv hvor mange dage du ønsker at opholde dig hvert enkelt sted, samt hvor du vil bo. Følgende busstrækninger samt dagsture er inkluderet i dit buspas: Dagstur, Pacaya vulkantrek Tiden i Antigua inkluderer et trek op på den aktive vulkan, Pacaya. Bestig bjergets stejle sider og oplev et månelignende lanskab, med udsigt til områdets andre vulkaner, der kigger op over skyerne. Det er en uforglemmelig oplevelse! Turen tager omkring 8 timer og starter og slutter ved dit hostel. Antigua til Panajachel (ca. 3 timer) Panajachel er en by i det sydvestlige højland i Guatemala, beliggende ved bredden af den nærmest magiske Atitlán sø. Forbered dig på at blive blæst bagover af den fantastiske udsigt til bjerge og vulkaner i alle retninger. Homestay og rundtur til landsbyer, 2 dage/1 nat Denne tur er en kombination af en rundtur til nogle af de forskellige små samfund beliggende ved bredden af Atitlán, samt en overnatning (homestay) hos en lokal familie. Der ligger ikke mindre end 13 små landsbyer rundt om Atitlán søen, og hver af dem udtrykker mayakulturen på sin helt egen måde, i form af beklædning, dialekt og traditioner. På sejlturen vil du gå i land ved San Pedro La Laguna, Santiago Atitlán samt San Antonio Palopo. Du får mulighed for at gå rundt i de hyggelige gader og møde nogle af de lokale. Bemærk, at der ikke vil være en engelsktalende guide på turen, samt, at frokost heller ikke er inkluderet. Dagen slutter med et besøg hos en lokal familie, hvor du vil tilbringe natten. Det er en oplagt mulighed for at lære den guatemalanske kultur bedre at kende, og lære lidt om de mange traditioner der er knyttet til hverdagen i en mayalandsby. Det er god skik at medbringe en lille gave til familien, som en lille tak for, at de inviterer dig ind i deres hjem. Det kan meget vel være en nyttig gave, f.eks. form af madvarer, køkkengrej eller ting til børnene. Panajachel til Antigua (ca. 3 timer) Fra Panajachel går turen tilbage til Antigua, da dette er den nemmeste rute videre nordpå i landet. Du kan udnytte den ekstra tid i Antigua til at opleve alt det, du ikke fik oplevet første gang i byen. Tag på en gåtur gennem de brostensbelagte gader mens du nyder en god kop organisk, guatemalansk kaffe fra en af de mange små caféer rundt omkring i byen. Udenfor bygrænsen finder du kaffeplantager og vulkaner, der venter på at blive udforsket. Vi vil anbefale at du sætter et par dage af til at nyde Antigua. Antigua til Lanquin (ca. 7 timer) Lanquin er en lille by i udkanten af det centrale højland i Guatemala. Det er en smuk, lille landsby som på trods af sin størrelse er velbesøgt af rejsende. Blot 11 kilometer syd for byen finder man nemlig Semuc Champey, som er en 300 meter lang limstens 'bro' i forskellige niveauer, med små, naturlige pools man kan svømme i. Vandet kommer fra den nærliggende flod, Rio Cahabón. Dagstur til Semuc Champey og Kanba hulen Gå på opdagelse i den mystiske Kanba hule, som er fyldt med spektakulære limstensformationer. Nyd bagefter en svalende dukkert i de naturlige pools i Semuc Champey, som ligger midt i den frodige jungle. Endnu dag i eventyrets tegn. Turen tager ca. 10 timer og starter og slutter i Lanquin. Lanquin til Flores (ca. 8 timer) Fra en lille by til en anden, lille by. Flores er en rigtig hyggelig by, hvis beliggenhed i sig selv er helt speciel. Det er kort sagt en by, på en ø, i en sø. Stemningen er næsten Middelhavsagtig, med sine hyggelige, små caféer og restauranter, der ligger ud til søen. Tidlig morgentur til Tikal ruinerne Du skal meget tidligt op denne morgen, for at komme ud til de mægtige Tikal ruiner uden for Flores. Men du vinder meget ved at komme ud af fjerene på dette tidspunkt, for du vil opleve, at junglen stille og roligt vågner og brøleabernes råb giver ekko i hele området. Tikal var engang én af de største og vigtigste mayasamfund og stedet er virkelig også imponerende. Du kan endda bestige en af ruinerne og få en fantastisk udsigt over trætoppene, med de andre ruiner der kigger frem hist og her. Turen varer ca. 9 timer og starter og slutter i Flores. Flores til Rio Dulce (ca. 4 timer) Fra én jungleoplevelse til en anden. Turen går i dag til Rio Dulce, som er en flod, der forbinder den største indlandssø i Guatemala med det caribiske hav. Floden bugter sig igennem frodig jungle og fungerer som en vigtig transportåre for de lokale der lever her. Opholdet ved Rio Dulce giver mulighed for, på egen hånd, at tage via floden ud til Livingston, som er en lille by ved den caribiske kyst. Her finder du hyggelig stemning og gode strande. Der er sat tid af i programmet til en hel dag i Rio Dulce. Rio Dulce til Guatemala City (ca. 5 timer) Guatemala City er næstsidste stop på din rejse. Hovedstaden i Guatemala kan være en overvældende oplevelse. Det er en kontrasternes by, hvor store BMW'er holder side om side med faldefærdige, lokale busser. Det er muligt at afslutte turen her, hvis man skal flyve hjem/videre fra Guatemala City Lufthavn, men man kan også tage med tilbage til Antigua, hvor buspasset slutter, og nyde lidt flere dage i den skønne by. Guatemala City til Antigua (ca. 1 time) Fra Guatemala City går turen det sidste stykke tilbage til Antigua, hvor dit buspas ender. Er du taget med helt til endestationen, og skal du hjem til Danmark fra Guatemala, vil du selv skulle finde vej til Guatemala City lufthavn, der ligger ca. 1 times kørsel fra Antigua. Du kan dog også kombinere en rejse til Guatemala med en rejse til resten af Centralamerika. Tal med din rejsekonsulent om de mange muligheder.

Overnatninger

2 overnatninger på hostel i Antigua
1 overnatning hos lokal familie, ved Atitlán

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes hver dag.

Gruppestørrelse

Dette er en individuel rejse, hvor du rejser på egen hånd. På de inkluderede ture er du sammen med en international gruppe.

Oktober - maj

Pakkeliste

  • Varmt tøj til kølige nætter
  • Mindre vandrerygsæk
  • Lommelygte eller pandelampe
  • Ørepropper til busturen
  • Solhat eller kasket
  • Guidebog
  • Evt. egen vandflaske

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Guatemala City t/r (inkl. bagage)
  • Transport ifølge program
  • Overnatninger ifølge program
  • Pacaya vulkantrek, dagstur
  • Maya Homestay og landsbytur (2 dage/1 nat) ved Atitlán
  • Dagstur til Semuc Champey og Kanba Hulerne
  • Solopgangstur til Tikalruinerne
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider ikke nævnt i programmet
  • Ture og oplevelser ikke nævnt i programmet
  • Entré til Tikalruinerne (ca. 20 USD)

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top