Søg
Søg
Tag på hvalsafari ved Tadoussac

Flere danskere rejser til Canada

7. februar 2017

Gratis adgang til Canadas vildeste naturoplevelser i hele 2017

Canada er nemt og ligetil at rejse i - Canadierne er venlige folk, infrastrukturen god, priserne rimelige og så er naturen storslået, vild og utæmmet både sommer og vinter. Det er tilsyneladende en kombination, som et stigende antal danskere har fået øjnene op for – ifølge Statistics Canada er antallet af danskere, der rejser til Canada steget med omkring 22 procent siden 2010. I 2016 rejste over 42.000 danskere til Canada*.

- I år er det 150 år siden, Canada blev en selvstændig nation, derfor er der gratis entré til alle statslige nationalparker, marinereservater og historiske sites i hele 2017. Interessen mærkes tydeligt, og drømmer man om at opleve landet fra en autocamper, skal man skynde sig, for der er meget høj efterspørgsel på dem, særligt i år, siger Niels Amstrup, direktør i Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau har haft mere end en fordobling i antallet af solgte rejser til Canada siden 2014, og der er både unge backpackere, skientusiaster, familier i autocampere og på hvalsafari blandt kunderne.

- Canada er unikt på mange måder, og en af dem er, at landet frister alle aldersgrupper. Det er trygt, nemt, og samtidig er der masser af muligheder for storbypuls, adventure og naturoplevelser, du ikke kan finde andre steder, mener Niels Amstrup.

Se alle vores rejseforslag til Canada her.


*Ekskl. december 2016, som ikke er klar i Statistics Canada endnu.



Til top
Find os på: