Kalenderen siger 2024, men hvad siger rejsekalenderen? Er den stadig tom? Med en verden fuld af eventyrlige destinationer, er det næsten umuligt at vælge, hvor din drømmerejse skal gå hen. Med udgangspunkt i årets lister fra bl.a. CNN Travel, Forbes, New York Times og Lonely Planet har vi samlet 24 anbefalinger til de bedste rejsemål i 2024, der kan hjælpe dig med at indsnævre feltet af muligheder.

Så hvor skal din rejse gå hen i 2024?


DE 24 BEDSTE STEDER AT REJSE HEN I 2024

1. Albanien
Forbes, New York Times og CNN Travel er enige om, at Albanien fortjener en plads på listen over bedste rejsedestinationer 2024. Hvis du godt kan lide trekking, men foretrækker at trekke i områder der ikke er overfyldte med turister, og som ikke er ekstremt dyre, så er de albanske alper lige noget for dig. Bjergkæden går, udover Albanien, også igennem Montenegro og Kosovo. Besøg Theth National Park og tag på dagsture rundt i de smukke landskaber eller tag på en flere dages vandretur gennem alperne. Se vores aktive rejse med dansk rejseleder: Trekking på Peaks of the Balkans.

2. Florida, USA
Udforsk magien i Orlando, som er hjemsted for ikoniske forlystelsesparker som Disney World og Universal Studios, der appellerer til både børn og voksne. Tag på et eventyr i Floridas natur, som har et rigt plante- og dyreliv i bl.a. Everglades National Park. Her kan du tage en tur på en airboat, hvor du både vil kunne spotte alligatorer, hjorte, oddere og omkring 200 forskellige fuglearter. Florida byder også på betagende palmefyldte sandstrande. Besøg Miami Beach eller tag en tur til Key West og oplev vaske ægte ø-paradis-stemning.
Find inspiration i vores rejseforslag til Florida her.

3. Chile
Som CNN Travel skriver ”Chile offers a little something for everyone”. Chile byder på utrolig mange fantastiske natur- og adventureoplevelser. Prøv kræfter med vandring i både bjerge, på gletsjere og vulkaner. Ro i kajak eller mountainbike i den fantastiske natur. Bad i varme kilder eller tag på tur til Chiles vinområder. Chile er et spændende rejsemål både for eventyrlystne backpackere, par og familier og er både på listen over 2024s bedste rejsemål hos CNN Travel og Lonely Planet.
Find inspiration i vores rejseforslag til Chile her.

4. Marokko
Marokko har både fået en plads på listen over bedste rejsedestinationer i 2024 hos Lonely Planet og CNN Travel. I Marrakech kan du opleve den gamle arabiske mystik og stemning. I centrum af Marrakech finder du den gamle bydel Medinaen, med de fortryllende labyrinter af gader og farverige bazarer, hvor det er muligt at handle lædervarer, tæpper, lamper, smykker, krydderier og meget mere. Marokko byder også på imponerende naturoplevelser. Du kan bl.a. trekke til toppen af Mt. Toubkal, der med sine 4.167 meter er Nordafrikas højeste bjerg. Læs mere om vores aktive rejse med dansk rejseleder: Trek til toppen af Mt. Toubkal.

5. Indien
Indien er eventyrligt og kaotisk på samme tid. I byerne kan du forvente at blive bombarderet af sanseindtryk – men på den gode måde. Du kommer aldrig til at kede dig i Indien. Gaderne er fyldte og det vrimler med mennesker, dyttende biler, slidte cykeltaxier, æsler, hellige køer og meget mere. Lonely Planet og Forbes er enige om, at Indien fortjener en plads på listen over de bedste rejsedestinationer i 2024. Søger du en spirituel oplevelse med meditation og yoga kan du besøge Rishikesh i det nordlige Indien ved Ganges-floden også kendt som ”The Yoga Capital of the world”.
Find inspiration i vores rejseforslag til Indien her.

6. Alaska, USA
Alaska har længe været et højdepunkt på eventyrernes verdenskort, og har du endnu ikke besøgt det spektakulære rejsemål, så er 2024 året, hvor du skal afsted! Med smukke fjorde, enorme gletsjere og et unikt dyreliv er Alaska et paradis for naturelskere. Rejser du til Alaska, kan det virke som om, at du er kommet til en anden verden, da staten byder på unik natur med massive gletsjere, tårnende bjergtinder og et unikt dyreliv. Alaska er et af de mindst udforskede områder i Nordamerika, hvilket gør det til en perfekt rejsedestination for de eventyrlystne. Den amerikanske stat i nord har også nået Forbes liste over 2024s bedste destinationer.
Find inspiration i vores rejseforslag til Alaska her.

7. Colombia
Colombia, et land med en rig kulturel arv, byder besøgende velkommen med farverige byer, levende musik og dans samt en meget venlig lokalbefolkning. Colombia emmer af eventyr og har meget at byde på; Andesbjerge, Amazonjungle, caribisk stemning, historie, kolonibyer og selvfølgelig kaffe. Du kommer aldrig til at kede dig i dette spændende land - og vi er helt enige med Forbes i, at Colombia skal på listen over bedste rejsedestinationer i 2024.
Find inspiration i vores rejseforslag til Colombia her.

8. Japan
Mens Østasien generelt mærker stor interesse, er Japan stadig en klar fanfavorit hos mange, så forvent en del opmærksomhed på Japan i 2024. Tænk udover ’den gyldne trekant’ – Tokyo, Kyoto og Osaka – når du planlægger din rejse og udforsk i stedet de mindre kendte og langt smukkere områder af Japan: Tag f.eks. på roadtrip på Japans smukke sydlige øer, Kyushu og Yakushima, eller nyd en cykeltur rundt på kunstnerøerne Naoshima og Teshima. Du kan også vandre på Shikoku, som er på Forbes liste over 2024s bedste rejsemål.
Find inspiration i vores rejseforslag til Japan her.

9. Tasmanien, Australien
Australien fremhæves som et af de bedste rejsemål i 2024 af både Lonely Planet, New York Times og Forbes. Vidste du, at kun en 2-timers flyvning fra Sydney venter en unik rejseskat? Med både strande, skove, bjerge og dyreliv gemmer Tasmanien på et væld af uudforskede eventyr for dig, hvis rejsedrømme bevæger sig uden for det australske fastland. Er du fascineret af sjældne dyrearter, kan du besøge områderne, hvor de tasmanske djævle holder til. Her kan du se dem helt tæt på og lære meget mere om dem.
Find inspiration i vores rejseforslag til Tasmanien her.

10. Sydkorea
I Sydkorea kan du i den grad opleve kontraster. I det ene øjeblik føler man sig sat tilbage i tiden, mens man bevæger sig rundt i gamle gyder og stræder, og i det næste øjeblik føler man sig hensat til fremtiden med de nyeste højteknologiske gadgets og neonbeklædte skyskrabere. Ud over storbyoplevelser byder Sydkorea også på smukke nationalparker og bounty-øer. Besøg f.eks. Seoraksan National Park, som byder på masser af muligheder for trekking i naturen. Det bjergrige område huser masser af smuk natur, vandfald og templer. Få en unik kulturel oplevelse og overnat på et hanok eller minbak.
Find inspiration i vores rejseforslag til Sydkorea her.

11. Namibia
”One of the most memorable experiences is walking among the 1,000-year-old dead trees surrounded by the towering orange dunes in the Deadvlei clay pan. It’s truly a spectacle.” - Forbes. Namibias natur er helt unik og byder på et vekslende landskab lige fra den røde ørken og verdens største sandklitter ved Sossusvlei og frodige og dyrerige Etosha Nationalpark til det imponerende bjerglandskab i Damaraland.
Læs også vores blogpost Den namibiske ørken
Find inspiration i vores rejseforslag til Namibia her.

12. Mexico
Mexico er på listen over bedste lande at besøge i 2024 hos både Lonely Planet og CNN Travel, og det er med god grund. Mexico byder på noget for enhver smag: Svajende palmer på de lange sandstrande, bevoksede grønne ruiner, buldrende storbyer, spændende kultur og meget meget mere. Få inspiration til familierejsen i Mexico; læs vores blogpost På familieeventyr i fantastiske Mexico.
Find inspiration i vores rejseforslag til Mexico her.

13. Panama
Landet med den kendte kanal har en masse at byde på. Og som CNN Travel skriver, er Panama meget mere end Panamakanalen. Tag en afstikker til de eksotiske San Blas-øer, som er hjemsted for det farverige Kuna-folk, eller besøg adventurebyen Boquete ved foden af Volcán Barú. Der er også rig mulighed for strand og dykning, og så kan rejsen kombineres med endnu flere eventyr i f.eks. Costa Rica.
Find inspiration i vores rejseforslag til Panama her.

14. Tanzania
Tanzania er ofte lig med safari, og landet byder da også på nogle af de bedste steder at tage på safari; nemlig nationalparkerne Serengeti og Ngorongoro. Kombinér safarirejsen med afslapning på eksotiske Zanzibar og få det bedste af begge verdener. Øen Zanzibar ligger ud for Tanzanias kyst og byder på krystalklart vand med kridhvide sandstrande. Under havoverfladen er der fuldt af farverige fisk. Er du til adventure, kan du også trekke til toppen af Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro. Læs om vores aktive rejse med dansk rejseleder her: Trek til toppen af Kilimanjaro.
Find inspiration i vores rejseforslag til Tanzania her.

15. Skotland
Ligesom Lonely Planet mener vi også, at Skotland er et besøg værd! Skotland byder på enestående naturoplevelser for dig, der elsker at vandre i den rå natur. Oplev det majestætiske højland, dybe søer som Loch Ness og de dramatiske kystlinjer. Edinburgh er også et besøg værd. Tag en slentretur gennem de historiske gader i den gamle bydel, på The Royal Mile, hvor du kan besøge butikker, cafeer og opleve den unikke atmosfære. Udforsk det imponerende Edinburgh Castle, der troner på toppen af byen og nyd den fantastiske udsigt over Edinburgh. Drømmer du om at vandre i Skotlands smukke natur? Så kan du her læse om vores aktive rejse med dansk rejseleder: West Highland Way i Skotland.

16. Singapore
Singapore er både et land, en ø og en storby på en og samme tid. Singapore er et lille land klemt godt ind mellem Indonesien og Malaysia, men selvom det er lille, har det utrolig meget at byde på. I Singapore smelter tradition og modernitet sammen i en perfekt harmoni, hvor historiske templer står side om side med futuristiske skyskrabere. Oplev bl.a. de futuristiske træer, der lyser op i Gardens by the Bay. Singapore består faktisk af 60 små øer, og CNN Travel har Singapores små øer, som f.eks. St. Johns Island, på listen over de bedste destinationer at besøge i 2024.
Læs vores blogposts Singapore: En visuel og gastronomisk oplevelse og Singapore en by, en ø og et land.
Find inspiration i vores rejseforslag til Singapore her.

17. Nairobi, Kenya
Når de fleste hører Kenya, tænker de automatisk på safari, men besøger du hovedstaden, Nairobi, kan du se frem til mange andre spændende oplevelser. Du kan selvfølgelig også tage på safari i Nairobi National Park, der ikke ligger langt fra byens centrum eller en af landets andre nationalparker. Ifølge Lonely Planet og os er Nairobi bestemt et besøg værd. Bliv introduceret til Nairobi med en guidet tur i Kibera slumkvarteret, besøg Karen Blixens farm og lær historien om hendes hårde men fascinerende liv og tag et smut forbi The Giraffe Center og se tre giraf-arter, der alle lever i Kenya. Besøger du Nairobi, kan vi kun anbefale også at udforske resten af Kenya. Her kan du se frem til suveræn safari, eksotiske øer og besøg i masailandsbyer.
Find inspiration i vores rejseforslag til Kenya her.

18. Usbekistan
En unik destination, der har fået en plads på listen over 2024s bedste rejsedestinationer hos både Lonely Planet og CNN Travel. Usbekistan, en perle i Centralasien, byder rejsende velkommen med en fascinerende blanding af antikke byer, farverige basarer og storslåede landskaber. Den bjergtagende usbekiske landsby Sentob — cirka 3,5 timer fra Samarkand — blev i 2023 tilføjet til UNESCO's liste over "Bedste Turismelandsbyer". Byen er blevet anerkendt for sin dedikation til bæredygtig udvikling med fokus på natur, økologisk mad samt øko- og bjergturisme.

19. Bhutan
Isoleret højt oppe i Himalayas bjerge ligger det betagende kongedømme, Bhutan, som får varme anbefalinger af Forbes. Bhutan er et lille land med meget at byde på; alt lige fra gamle buddhistiske klostre til smukke bjerge og dale. Det lille kongerige i Himalaya-bjergene er kendt for sin rige kultur og naturskønhed. Landet er hjemsted for mange buddhistiske klostre og templer, hvoraf nogle er mere end 1000 år gamle. Bhutan er det eneste land i verden, som måler national lykke ved hjælp af et index der hedder Brutto National Lykke.
Find inspiration i vores rejseforslag til Bhutan her.

20. Utah, USA
Skal du på roadtrip i det vestlige USA, kan det klart anbefales at slå vejen forbi Utah. Det er Forbes enige med os i. Mærk ånden af det vilde vesten, når du besøger Monument Valley, et ikonisk landskab med rødbrune klipper, som har været scene i mange Hollywoodfilm. Gør et stop i Arches National Park og oplev en surrealistisk verden af naturlige klippebuer, klippeformationer og smukke ørkenscenerier. Og Utah byder på mange flere fantastiske naturoplevelser i statens mange nationalparker. Se også vores liste over de bedste nationalparker i USA her.
Find inspiration i vores rejseforslag til det vestlige USA her.

21. Canada
Er du til adventure, store naturoplevelser og unikke dyreoplevelser? Så vil du helt sikkert elske Canada! Canada er ideelt til vandre- og cykelture, fiskeri, river rafting og klatring i naturskønne områder – evt. i forbindelse med et roadtrip. Du kan endda tage på bjørne- og hvalsafari og opleve de imponerende dyr i deres naturlige omgivelser. Canada er et land, man nemt bliver afhængig af.
Find inspiration i vores rejseforslag til Canada her.

22. Toscana, Italien
Oplev Toscanas billedskønne landskab, der er præget af rullende bakker, olivenlunde og vingårde, der strækker sig så langt øjet rækker. Dyk ned i Italiens kulinariske verden med autentiske retter inklusiv regionens berømte vine. Toscana er den oplagte destination for dig, der elsker at vandre. I Toscana er der gode muligheder for dagsvandreture eller længere vandreture, der strækker sig over flere dage. Hvis du vil prøve kræfter med pilgrimsvandring i Toscana kan du læse mere om vores aktive rejse med dansk rejseleder i Toscana her.

23. Costa Rica
Landet har masser at byde på for eventyrere i alle aldre, og derfor er Costa Rica en spændende destination at høre mere om, uanset om du rejser som ung backpacker, på familierejse, på bryllupsrejse eller som pensionist. Du kan glæde dig til at nyde de fantastiske strande, den frodige natur og komme tæt på landets unikke dyreliv. De mest eftertragtede steder i Costa Rica tæller bl.a. Arenal, Monteverde og Tortuguero, men der er også spændende eventyr at finde i Sámara på den centrale stillehavskyst og i Puerto Viejo de Talamanca ved det Caribiske Hav.
Find inspiration i vores rejseforslag til Costa Rica her.

24. New Zealand
Nyd New Zealands udendørsaktiviteter, herunder vandring, bungee jumping samt vandsport som kajakroning og surfing, og udnyt landets naturlige legeplads fuldt ud. New Zealand tilbyder en enestående blanding af natur, eventyr og kultur, der gør det til en uforglemmelig destination for rejsende. New Zealand er oplagt til et roadtrip, hvilket også vil give dig den ultimative frihed, når du udforsker landet.
Find inspiration i vores rejseforslag til New Zealand her.

Kilder:
Forbes - '50 Best Places To Travel in 2024'
CNN Travel - 'Where to go in 2024: The best places to visit'
NY Times - '52 Places To Go in 2024'
Lonely Planet - 'Best In Travel 2024'
Namibia
Til top