7 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 8.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Denne tur er for dig der elsker friheden ved at køre selv og samtidig have trygheden i at vi på forhånd har booket nogle dejlige autentiske overnatningssteder, hvorfra du har mulighed for at holde aktiv ferie i smukke omgivelser. Du starter din rejse i Athen, her kan du få krydset lidt seværdigheder af eller bare nyde storbyens puls. De næste 4 nætter skal du opleve de smukke områder omkring Vikos Aoos-området - et overset men meget natursmukt område i det nordlige Grækenland.

Få information og fakta om Grækenland her.
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Grækenland her.

Bedste rejseperiode

Vi anbefaler du tager afsted i de milde forårs- eller efterårsmåneder da højsommeren kan blive for varm at vandre i.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afgang mod Athen
Rejsen starter i Grækenlands hovedstad Athen, hvor historiens vingesus kan mærkes på hvert et gadehjørne. Der er inkluderet transfer fra lufthavnen til dit overnatningssted. Resten af dagen har du på egen hånd til at udforske byen. Vi anbefaler at du besøger det berømte Akropolis, hvorfra der er en fantastisk udsigt ud over Athen, eller tager til den hyggelige bydel Plaka. Tag en pause fra solen på en taverna med billige gyros, frisk feta, velmarinerede souvlaki, cremet tzatziki og saftige kalamata oliven. Overnatning på Pan hotel eller lignende.
2. dag: I egen bil mod Tsepelovo
I dag skal du i din egen lejebil ud på landet og op i bjergene. Målet er landsbyen Tsepelovo som ligger syd for bjerget Tymfi. Landsbyen er omgivet af søer, bjerge og dale og her er mange muligheder for et par aktive dage. Du skal bo i et restaureret hus fra det 18. århundrede som ligger midt i den hyggelige landsby. Overnatning på Villa Paroraia eller lignende. (M)
3. dag: Området omkring Tsepelovo på egen hånd
Vi anbefaler du går tur omkring Vikos Gorge, hvor du ad små stier går mellem bjerglandsbyer. Du kan også komme på tur til de berømte Vradeto-trapper på kanten af kløften. Hotellet er behjælpelige med at arrangere ture, men du kan også selv gå ad de markerede stier. Overnatning på Villa Paroraia eller lignende. (M)
4. dag: Kør i dag selv videre til Aristi landsbyen
Landsbyen du skal bo i de næste par nætter ligger i Zagori - et af de smukkeste områder i det nordlige Grækenland. Her er gamle smukke bygninger, kirker og klostre. Efter ankomst kan du nyde den hyggelige by og slappe af på det skønne eco-venlige hotel omgivet af bjerge. Overnatning på Taxiarches hotel eller lignende. (M)
5. dag: På egen hånd med mange vandremuligheder
Du kan i dag udforske det smukke område hotellet ligger i eller tage på organiseret vandretur på nogle af de talrige vandrestier området byder på. Her er også muligheder for at køre en tur på mountainbike, booke en kajaktur eller forsøge dig med canyoning. Rejser du lidt udenfor sæsonen kan du booke et værelse med pejs, der indbyder til hygge og afslapning. Overnatning på Taxiarches hotel eller lignende. (M)
6. dag: Kør selv retur til Athen
Du kan køre forbi den hyggelige by Ioannina og stoppe i en af de hyggelige kystbyer på Peleponnes for at spise frokost, inden du igen er tilbage til en sidste aften i Athen. Overnatning på Pan hotel eller lignende. (M)
7. dag: Retur til Danmark med fly
Efter en dejlig uge i den mere ukendte del af spændende Grækenland, er det tid at vende retur til Danmark.

Overnatninger

2 overnatninger i Athen på Pan hotel eller lignende
2 overnatninger i Tsepelovo på Villa Paroraia
2 overnatninger i Aristi på Taxiarches hotel eller lignende

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Maj - Oktober

Pakkeliste

  • EU- eller internationalt kørekort
  • Vandrestøvler
  • Pandelampe
  • Dagsrygsæk
  • Vandflaske
  • Badetøj
  • Håndklæde
  • Windbreaker
  • Kasket
  • Solcreme

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Athen t/r (inkl. bagage)
  • 6 overnatninger ifølge program
  • Billeje inkl. forsikring med selvrisikoannullering
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider, der ikke er nævnt i programmet
  • Drikkepenge
  • Drikkevarer
  • Hotelskat, der afregnes lokalt og ca. udgør 3 EUR/nat
  • Vejskatter

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top