Kontrasterne er mange på en rejse i til østkysten i USA: fantastiske New England, imponerende Niagara Falls, vin og smuk natur ved Finger Lakes, Amish folket ved Lancaster, storbyen New York, historiske Philadelphia og Williamsburg, hovedstaden Washington, verdens største marinebase i Norfolk, de smukke strande ved Hilton Head Island, charmerende Charleston, forlystelsesparkernes mekka Orlando, farverige Miami og meget mere. Glæd dig til en uforglemmelig rejse til USAs østkyst.

Viser 4 oplevelser

USA's østkyst fra New York til Miami

USA's østkyst fra New York til Miami

Kontrasterne er mange på denne kør-selv-rejse ned langs USA’s østkyst, fra storbyen New York til Miami. Ruten går bl.a. via historiske Philadelphia og Williamsburg, hovedstaden Washington, verdens største marinebase i Norfolk, strandene ved Hilton Head Island, charmerende Charleston og Orlando.
Læs mere
19 dage
APRIL - NOVEMBER
fra 27.495,-
fra 7.495,-
New York, USA

Mærk New York & Washington

Dette rejseforslag byder på cykeltur i storbyerne, søndagsgospel i Harlem, helikopter over Manhattan og togrejse mellem byerne. Derudover er der også masser af tid til at udforske byerne på egen hånd.
Læs mere
9 dage
APRIL - NOVEMBER
fra 19.495,-
Portland Head Lighthouse i Maine

New England med kant

Udforsk New Englands charme, fantastiske landskaber og historiske steder på denne kør-selv-ferie. Vi har valgt at krydre turen med Finger Lakes, Adirondack-bjergene og Niagara Falls for at give turen ekstra kant og flere kontrastfyldte oplevelser.
Læs mere
18 dage
MAJ - OKTOBER
fra 21.495,-
Amish, USA

I Amish-folkets fodspor

Kombiner din storbyferie til New York med et kort ophold i Amish Country. Her oplever du at komme mange år tilbage i tiden og ser hvordan man også kan leve livet på en spændende og anderledes måde uden mange moderne bekvemmeligheder.
Læs mere
3 dage
APRIL - OKTOBER
fra 1.595,-

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her

Værd at vide om rejser til USA's østkyst

Få info og fakta om rejser til USA's østkyst lige her!

Magiske rejser til USA’s østkyst

Drømmer du om at rejse langs østkysten i USA? Det kan vi godt forstå. Østkysten i USA strækker sig over cirka 2.500 kilometer, hvor du kan møde alt fra historiske seværdigheder, pulserende storbyer og smukke kyststrækninger. Østkysten i USA omfatter fascinerende steder som storbyen New York City, hovedstaden Washington D.C. og fantastiske Boston. En oplagt tur til for dig, der vil på kør-selv-ferie i USA.
USA

Oplev byen, der aldrig sover, i det nordøstlige USA

New York City er byen, der aldrig sover, og et absolut must på roadtrip i det østlige USA. Byen ligger i staten New York og byder på et mekka af kulturer, gule taxier, neonoplyste reklamesøjler, luksusshopping og skøn mad fra hele verden. Det er ikke så underligt, at New York City er en af de mest kendte byer i verden. I New York City kan du bl.a. opleve den grønne oase Central Park, se byen fra toppen af Empire State Building, og når solen går ned, kan du opleve de lysende reklameskilte på Times Square og nogle af de spektakulære shows på Broadway ved Fifth Avenue. Gå heller ikke glip af en færgetur til Ellis Island. Mange nyder også at tage på en spadseretur på Brooklyn Bridge og få stillet sulten i Little Italy eller Chinatown.

Brooklyn Bridge, New York

Mød ungdom og charme i historiske Boston

Boston er et uundgåeligt stop på din roadtrip i USA’s østkyst, hvis du gerne vil opleve kultur og masser af liv. Byen har nemlig fantastiske seværdigheder om USA’s historie og emmer af en helt særlig europæisk charme, som er sjælden at finde i USA. Boston er f.eks. kendt for The Freedom Trail – en fire km rød linje på fortovene, der fører dig gennem 16 historiske vartegn. Hvert vartegn fortæller om historiske bygninger og slag, der har spillet en central rolle i den amerikanske borgerkrig. Boston er også kendt for sine moderne universiteter. Besøg f.eks. Harvard University, hvor amerikanske præsidenter har studeret.
Boston

Udforsk naturens vidundere i New England

Forestil dig at stå på kanten af en klippe på en skyfri aften med udsigt over Atlanterhavet. Havets brusende bølger slår mod stenene under dig, og solens sidste stråler maler himlen i gyldne nuancer. Måske spotter du kæmpe pukkelhvaler eller legesyge delfiner, mens du er på hvalsafari. Besøger du New England, er det netop, hvad du har mulighed for at opleve. Den naturskønne region har meget at byde på. Kan du lide at vandre i naturen, har en rejse til New England også mange skønne oplevelser. Herfra er der også kun en dags køretur til det imponerende Niagara Falls, der består af tre smukke vandfald: Horseshoe Falls, Bridal Veil Falls og American Falls.


New England

Udforsk den amerikanske hovedstad Washington D.C.

Washington D.C. er USA’s hovedstad og fyldt med seværdigheder, der fortæller historien om Amerikas fortid, nutid og fremtid. Start for eksempel med at spadsere fra Capitol-bygningen langs The National Mall, der er suppleret af ikoniske museer. På turen møder du også det majestætiske Washington Monument, inden din gåtur til sidst kan ende ved det ikoniske Lincoln Memorial. I den charmerende bydel Georgetown finder du også hyggelige caféer, trendy butikker og livlige barer. Og har du tid, er det oplagt at kombinere dit besøg i Washington D.C. med New York – rejsen er blot en kort togtur.
Studietur til Washington
faq

Hvornår er den bedste tid på året at besøge USA's østkyst?

De bedste måneder at rejse i det østlige USA er fra fra april til november. I forårsmånederne springer træerne ud, og området byder på masser af varme. I det nordøstlige falder temperaturen i oktober og november, hvor bladene skifter farve og skaber maleriske landskaber med masser af kontraster.

Hvor lang tid tager det at flyve til USA's østkyst?

Rejsetiden afhænger af hvilken lufthavn der flyves fra og til, og om der er stop undervejs på ruten. Flyver man f.eks. fra Købenshavns lufthavn til New York uden stop tager turen cirka 9 timer.

Hvordan kommer man rundt ved USA's østkyst?

Hvis du skal ud af byerne og bl.a. opleve nogle af landets imponerende nationalparker og smukke natur, så skal du enten leje en bil, camper eller autocamper.

Hvad er USA's østkyst kendt for?

USA's østkyst er hjemsted for det meste af landets politiske magt. og i Washington finder du bl.a. Det Hvide Hus. Derudover er New York en verdenskendt by og landets finansielle epicenter. Derudover kan du finde storslået natur - særligt langs kystlinjen, hvor bl.a. Cape Cod er et besøg værd.

Indret din rejse til USA's østkyst, som du vil

Hos Jysk Rejsebureau møder vi dig i øjenhøjde. Og vi sammensætter mere end gerne den perfekte rejse til dine ønsker, behov og budget. Her hjælper vores egne USA-eksperter, som selv har rejst landet tyndt, dig med at tilrettelægge og arrangere både aktiviteter og alt det praktiske. Du får også masser af gode råd og tips samt inspiration til skjulte perler og unikke oplevelser for alle sanserne, som du ikke finder i enhver rejseguide.

Drøm stort, og book et uforpligtende møde hos os i dag. Så skræddersyr vi en eventyrlig rejse til USA's østkyst for dig.


Til top