Søg
Søg
Straybus Vietnam
Straybus Vietnam
Med Stray rundt i Vietnam
Med Stray rundt i Vietnam
Med Stray på tur i Vietnam
Hoi An, Vietnam
Et af de smukke vandfald udenfor Dalat
Hanoi
Hanoi
Saigon blomstermarked

Backpacking i Vietnam med bus

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 12.985,-Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Varighed: Minimum 18 dage

Denne tur er for dig, der gerne vil opleve Vietnams perler - også de mere ukendte - i selskab med andre du møder undervejs. Du kører med turbus fra Saigon til Hanoi og kan hoppe af og på som det passer dig på den rute, der er lagt. Der er turleder med på bussen, som kan hjælpe dig med overnatninger og oplevelser på ruten.

Du starter i Saigon med et par dage på egen hånd. Herefter starter dit Stray buspas "The Dong", som er for rejsende der har mere end to uger til rådighed.
Ruten tager dig forbi den skønne bjergby Dalat, hvor du kan overnatte i homestay ved Lak Lake og tage på opdagelse i det naturskønne område. Vi anbefaler du tager en Easyrider dagstur bagpå en motorcykel. Du kommer bagefter forbi et af de uspolerede badesteder i Vietnam - Bai Xep, hvor du kan nyde stranden og tage på snorkeltur. Bussen fortsætter til Hoi An som nok er en af landets mest charmerende byer, det er også her du kan få syet tøj og ellers bare indsnuse stemningen på de hyggelige restauranter og barer. Du besøger den smukke Phong Nha-Ke Nationalpark som huser en af de største grotter i verden "Paradise Cave" og oplever området omkring Ninh Binh inden du slutter af i Hanoi.

Du kører med busser fra Stray som tilbyder hop on and hop off ture i komfortable busser, hvor der er en guide med som kan være behjælpelig med at booke overnatninger og udflugter. Busserne kører flere gange om ugen og kan bookes online.

Sæson

Rundrejsen kan gennemføres hele året. Vær dog forberedt på, at der er stor forskel på klimaet i regionerne. I syd er regntiden fra maj til november - resten af året er der tørtid med lidt højere temperaturer og højere luftfugtighed. I Ho Chi Minh ligger temperaturen omkring de 30 grader hele året. I nord er vinteren temmelig kold fra december til marts (ned til 15 grader i Hanoi). Sommeren fra maj til oktober har temperaturer over 30 grader og kraftige, men korte regnskyl.


Halong Bugten, Vietnam

Detaljeret beskrivelse

Dag 1: Afrejse fra Danmark
Dy flyver idag mod Vietnam med Saigon som destination.

Dag 2: Ankomst Saigon
Du bliver hentet i lufthavnen og kørt til dit hotel, hvor du kan slappe af og gå en tur i området.
Overnatning på budgethotel

Dag 3: Oplev Saigon fra bagsædet af en scooter
Morgenturen begynder ved solopgangstid kl. 07.00, hvor du bliver hentet på dit hotel. Mens I kører fra hotellet begynder byen at vågne, gadefejerne gør byen klar til dagen og madboderne er i gang med at servere morgenmad for de tidligste kunder. Hvis du ikke har nået at spise morgenmad stopper du ved en bod og kan tage mad med hen i en park, hvor de lokale kommer medbringende deres fuglebure. Det er en helt særlig oplevelse at sidde og nyde sin morgenkaffe mens fuglene synger.
Du kører til det største blomstermarked i byen, hvor gaderne er fyldt med skønne blomster i alle farver. Turen fortsætter ad baggyderne forbi de kendte kvarterer (gaden med malerier og gaden med de gamle bøger) ligesom du kan opleve de lokales liv i gaderne. Du besøger også et marked, hvor du kan smage på delikatesser. Sidste stop er på en hyggelig stemningsfyldt café. Du er tilbage på hotellet ved 11.00 tiden.
Du bliver hentet igen kl. 17.30 hvor du skal på aftenens scootertur – her kommer du på rundtur i det vietnametiske køkken med smagsprøver af de forskellige kulinariske specialiteter fra de forskellige madmarkeder, der er i byen.
Du er tilbage på dit hotel ved 21.30-tiden
Overnatning på hotel (M,A)

Dag 4 : Dagen på egen hånd og møde med repræsentant fra Stray
Du mødes med turlederen kl. 18.00 på Khoi Hostel, hvor du evt. kan have booket overnatning selv eller måske et andet sted i området. Efter du har haft anledning til at stille spørgsmål er det tid til at lære de andre, som skal med på samme afgang at kende over en lækker vietnamesisk middag.
Vi anbefaler minimum 2 yderligere nætter i Saigon.
Du kan mod betaling tage med på tur og se de berømte Cu Chi tunneller, som blev benyttet af Viet Khong under Vietnamkrigen og tage med ud og se Water Puppet teater.

Saigon til Dalat
Når du er klar til at tage videre går turen mod Dalat, der er kendt for sit utroligt behagelige forfriskende klima. Bussen stopper ved de tyve meter høje Datania vandfald. Du kan enten selv gå en tur ned til dem eller købe dig en tur i en minirutschebane. I Dalat kan du nyde resten af dagen på det store marked nær centrum eller slappe af med en kop god kaffe på en af de mange cafeer. Dalat byder på masser af eventyr. Du kan fx tilkøbe klatretur i bjergene, rappeling, cykeltur i området, Easyrider dagstur bagpå en motorcykel eller besøg på de mange plantager i området.
Vi anbefaler minimum 2 nætter i byen

Dalat til Bai Xep
BEACHTIME. Den hyggelige uberørte lille fiskerlandsby Bai Xep ligger på en skøn sandstrand. Nyd et par dage eller mere med at slappe af, svømme, snorkle eller med lange gåture langs stranden. Du kan forsøge at holde balancen mens du lærer at padle i en af de traditionelle runde fiskerbåde, tage på fisketur eller et hike til et vandfald i området.
Vi anbefaler minimum 2 nætter her.

Bai Xep til Hoi An
Køreturen fra Bai Xep til den UNESCO beskyttede by Hoi An går ad den smukke kystrute. Undervejs stopper bussen ved My Lai-mindesmærket fra Vietnamkrigen. Hoi An er nok den mest charmerende by i Vietnam og et af de steder man ikke må gå glip af. Byen er fyldt med skøn fransk arkitektur, hyggelige barer, lækre restauranter og utallige skræddere. Det er her du skal slå til, hvis du skal have syet noget tøj. Byen er omgivet af lækre strande, så her er faktisk alt, der skal til for at du kan hygge dig og få nogle gode oplevelser. Du kan leje cykler og tage til stranden, nyde en kop lokal kaffe på en af de utallige cafeer men først når solen gå ned skinner charmen for alvor igennem. Der tændes lanterner i alle træerne og lyset bader de smukke bygninger i det skønneste skær. Smag den lokale delikatesse "white rose" som er en dumpling fyldt med rejer eller grisekød og formet som en rose. Opskriften er hemmelig og en familie forsyner hele byen med deres hjemmelavede produktion. Du kan vælge at tilkøbe ture fx et solnedgangscruise, motorcykelture eller tage ud at fiske med de lokale.
Vi anbefaler minimum 2 nætter i Hoi An og gerne flere.

Hoi An til Hue
Turen fortsætter til Hue, som ligger omgivet af grønne bakker lige ud til Parfumefloden. Byen betragtes som det kulturelle centrum i Vietnam og var hjemby for de vietnamesiske kejsere. Her er mange templer, smukke pagoder og den forbudte lilla by. hvor kejseren havde sine konkubiner.
Vi anbefaler 2 nætter her

Hue til Phong Nha
Fra morgenstunden køres mod de fascinerende Vinh Moc tunneller - et underjordisk kompleks, der husede over 90 familier under Vietnamkrigen. Turen fortsætter mod Phong Nha-Ke Bang nationalparken, hvorfra du med base i Phong Nha byen skal udforske parken. Her er floder, du kan snuppe et kølende dyk i eller udforske i kajak og imponerende grotter b.la den nyopdagede Paradise Cave. Du kan tilkøbe en guidet tur til Dark Cave, som er en grotte i sorte sten du udforsker iført pandelampe og kan se gamle fossiler, glide ned ad galtte kanter men flagermusene flyver over dit hoved. Turen slutter ved en flod hvor du kan vaske mudderet af dig og slappe af.
Vi anbefaler min. 2 nætter her

Phong Nha to Ninh Binh
Turen til Ninh Binh køres ad smukke veje omgivet af flotte kalkstensbjerge. Sidst på dagen ankommer bussen til den lille by midt i bjergene og i rismarkerne. Den bedste måde at udforske området på er at leje en cykel og på egen hånd gå på opdagelse.
Du kan, mens du er her, f.eks. tage på forskellige trekkingture nogle af flere dages varighed.
Vi anbefaler 2-3 nætter her

Ninh Binh to Hanoi
Inden du forlader Ninh Binh er der i turen inkluderet en udflugt til Trang An området kendt som Halong Bay på land. Du sejler i traditionelle kanoer og udforske huler og de smukke kalkstensgrotter. Først på eftermiddagen går turen mod Vietnams hovedstad, Hanoi. Byen er charmerende og hektisk med tusindvis af scootere, så det at krydse vejen i sig selv er en præstation. Vi anbefaler du bor i den gamle bydel og går på opdagelse i de mange gadekøkkener - det siges at jo lavere stolene er, jo billigere er øllene.
Der er en morgentur inkluderet i dit buspas, hvor turlederen tager dig med på sightseeingtur til fods. Du kommer bl.a. forbi Ho Chi Minhs Mausoleum, det kongelige palads's haver, litteraturtemplet og slutter ved Koto Restaurant. Din tur slutter i Hanoi, men har du mere tid kan vi anbefale du bliver i byen lidt tid eller forlænger din Vietnamtur med en sejltur på Halongbugten og et trek i Sapa. Kontakt din rejsekonsulent for mere information om de videre rejsemuligheder.

Overnatning:
2 nætter på budgethotel i Vietnam


M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærkninger

Buspasset fra Saigon - Hanoi er gyldigt op til 12 mdr. Vi anbefaler du har minimum 14 dage, men du får bedst udbytte af turen, hvis du giver dig god tid til at udforske områderne undervejs. Bussen kører 2 gange om ugen og du kan hoppe på når det passer dig - vi anbefaler at du i højsæsonen booker minimum 5 dage før ønsket afgang.
Bemærk: der er ingen overnatninger inkluderet i forslaget her, men din turleder på bussen vil hjælpe med at reservere overnatninger. Oftest sover alle samme sted (hostels), men det er ikke noget krav. Du skal regne med at betale fra USD 5-8 for en seng på dormværelse til op omkring 30 USD for et privatværelse (regn dog med højere pris i storbyerne)


Afrejsedatoer

Kontakt din rejsekonsulent, så du kan få tilpasset din tur efter en dato, der passer med start på buspasset.

Priser

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 12.985,-Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Gruppestørrelse

Der er typisk 10-14 deltagere på busturene med et maximum på 24.

Sværhedsgrad

Let

Prisen er inklusiv

  • Flybillet med udrejse til Saigon og retur fra Hanoi
  • 2 nætter i Saigon på budgethotel
  • Morgen og aften scootertur i Saigon
  • Buspas med 12 måneders gyldighed
  • Udflugter nævnt som værende inkluderet
  • Turleder (engelsktalende) på bussen

Prisen er eksklusiv

  • Rejseforsikring
  • Visum
  • Overnatninger undervejs på busturen
Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Gratis rejseforedrag

Vietnam: 09-04-2019 18:00:00 : 12267
Aarhus
9. april 2019 kl. 18:00

Vietnam

For unge: Backpacking i Sydøstasien: 25-04-2019 18:00:00 : 13294
Aarhus
25. april 2019 kl. 18:00

For unge: Backpacking i Sydøstasien

Vietnam: 07-05-2019 18:00:00 : 12268
Aarhus
7. maj 2019 kl. 18:00

Vietnam

Se mere her

Servicecenter

Vietnam Få hjælp og service til rejsen
Servicecenter Hanoi
Til top
Kontakt os:
(+45) 7020 1915
Nødtelefon - læs mere
Find os på: