For på trods af, at Colombia er det eneste sydamerikanske land med kyster til både Stillehavet og Det Caribiske Hav, og besidder enorme natur- og kulturskatte, har det i mange år absolut ikke været oplagt at vælge Colombia som rejsemål. Det skyldes den voldsomme og langstrakte borgerkrig mellem guerillagrupperne FARC og ELN på den ene side og regeringshæren på den anden. Netop nu står parterne omsider over for at skulle underskrive en seriøs fredsaftale.

Når man snakker om Colombia er det også svært at komme uden om Pablo Escobar, den berygtede og berømte kokainkonge, der herskede i Medellín i perioden 1975-1993, hvor han blev dræbt af politiet. En voldsom, men nær fortid der hører til Colombias fascinerende historie.

Det store og unikke land, som tilbyder pulserende storbyliv i Bogotá, smukke kolonitidsminder og fantastiske naturoplevelser i Amazonas og Andesbjergene, begynder at vinde indpas blandt danske rejsende.

Inden for de seneste par år er antallet af danskere der besøger Colombia steget med over 20 % om året*. Hos Jysk Rejsebureau mærker vi også denne tendens og ser et stigende antal forespørgsler på rejser til Colombia, og det glæder os. På grund af stigende efterspørgsel skruer vi selvfølgelig tilsvarende op for udbuddet af rejser til Colombia, og vi har flere spændende nyheder til jer, der ønsker at rejse off the beaten track, og opleve Colombia lige nu.

Flere af vores rejsekonsulenter har rejst i Colombia, og fortæller bl.a.:
- Du skal rejse til Colombia for at møde et fantastisk folkefærd og en gæstfri atmosfære, som i sig selv gør hele rejsen værd. Du skal også rejse til Colombia for at besøge et land, der gør det muligt at kombinere både bjergkultur, kaffeplantager og nogle af de smukkeste strande i verden med krystalblåt vand. Derudover er Colombia et land der både kan omfavne backpackerrejsende og dem, der ønsker lidt bedre standarder på hoteller, siger Helle Heidemann Krogh, Jysk Rejsebureau i Aalborg.

Ring og hør mere om Colombia fra dem, der har rejst der selv: Kontakt rejsekonsulent Helle Heideman Krogh, Signe Melters Pedersen, Anders Pedersen eller Anders Grud.

* Tal fra den colombianske turist- og markedsføringsorganisation ProColombia viser, at antallet af danskere der rejser til Colombia er steget med over 20% de sidste to år.
Colombia - Grønsagsmarked
Kaffebonde i ColombiaCocora-dalen i Zona Cafetera ColombiaDen smukke gamle bydel i Cartagena

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top