Søg
Søg
Leh, Stok Kangri, Indien
Kloster, Leh, Indien
Lamayuru monastary, Leh, Indien
Leh, Stok Kangri, Indien
Stok Kangri, Indien
Flod, Stok Kangri Trek, Indien
Stok Kangri, Indien
Pashmina Ged, Stok Kangri, Indien
Stok Kangri, Indien
Stok Kangri, Indien
Stok Kangri, Indien
Stok Kangri, Indien
Stok Kangri, Indien
Base Camp, Stok Kangri, Indien
Hest i dal, Stok Kangri Trek, Indien
Stok Kangri, Indien
Stok Kangri, Himalaya, Indien
Stok Kangri, Indien
Stok Kangri, Indien
Toppen af Stok Kangri (6.153 meter)
Ladakh, Indien
Stok Kangri Trek, Indien
Stok Kangri Trek, Indien
Stok Kangri Trek, Indien
Stok Kangri Trek, Indien
Stok Kangri Trek, Indien
Stok Kangri Trek, Indien
Stok Kangri Trek, Indien
God mad på Stok Kangri Trek, Indien
Stok Kangri Trek, Indien

Trek til toppen af Stok Kangri

Trekking i Indien med dansk rejseleder

Frapris pr. pers.

DKK 18.495,-

Varighed: 17 dage

Med dansk rejseleder: Tag med Jysk Rejsebureau til det Indiske Himalaya på dette storslåede bjergtrek til toppen af Stok Kangri (6.153 meter). Turen tager forbi små landsbyer, smukke dale, høje bjergpas, brusende floder og helt fantastiske udsigter.

Denne rejse bringer os på mange måder fra den ene yderlighed til den anden. Vi begynder rejsen i Delhi, hvor vi hurtigt vil opleve det hektiske og travle hverdagsliv. Vi besøger desuden en lokal biograf, hvor vi med knasende, lune popcorn skal se en af de meget populære Bollywoodfilm. I skærende kontrast flyver vi dagen efter til det nordlige Indien til den fredfyldte og afslappede by Leh, der ligger i den isolerede provins Ladakh. Ladakh provinsen blev først åbnet op for turister i 70’erne, og er nu et meget yndet rejsemål for ambitiøse amatørtrekker, der ønsker at bestige et bjerg på over 6.000 meter.

Trekket starter ved Zanskar floden og fører os gennem høje bjergpas, smukke dale, og helt fantastiske landskaber. Vi trekker igennem den frodige Markha-dalen inden vi til sidst bestiger toppen af Stok Kangri. Fra toppen kan man se bjergkæderne Nubra, Zanskar og Karakorum og når vejret er klart, er det også muligt at se verdens næsthøjeste bjerg K2. Trekket vil være udfordrende for de fleste, og en god fysik og en stærk vilje er en nødvendighed. Rejsen slutter i Delhi inden vi flyver retur mod Danmark.


Sæson
Maj - September. Men vejret er meget omskifteligt, så vær forberedt på regn og eventuelt sne.

Stok Kangri, Indien

Detaljeret beskrivelse

1. dag: Afrejse fra Kastrup
Afgang fra Kastrup med fly til Indiens hovedstad Delhi med ankomst den efterfølgende dag. (A)

2. dag: Ankomst til Delhi - Sightseeing
Efter ankomst i Delhi internationale lufthavn, bliver vi kørt i privat bus direkte til vores centralt beliggende hotel. Efter check-in og mulighed for at slappe lidt af, bliver vi fulgt til den lokale biograf, hvor en oplevelse ud over det sædvanlige venter. Her skal vi se en af de meget populære Bollywood film. Selvom vi formentlig ikke forstår et ord af den ca. 3 timer lange film, der foregår på hindi, så er det en unik og meget underholdende oplevelse. Resten af dagen er på egen hånd. (M)

3. dag: Fly fra Delhi til Leh (3.500 m)
I dag går turen med fly fra Delhi til Leh. Vi bliver kørt til lufthavnen, hvor vi skal flyve ca. 1,5 timer til Leh. Skulle vi køre til Leh fra Delhi ville det tage flere dage, og mange bjergpas skulle passeres. Er vejret med os kan vi se de mange smukke bjergtinder under os mens vi flyver.
Ved ankomst bliver vi hentet i lufthavnen og kørt til vores hotel og herefter har vi resten af dagen på egen hånd. Om aftenen samles vi igen, så vi kan besøge Shanti Stupaen, det lokale marked og Leh Paladset. Begge dele ligger i gå-afstand fra vores hotel. (M)

4. dag: Sightseeing i området
Efter morgenmaden står det meste af dagen på sightseeing. Vi skal blandt andet se Shey- paladset, der i det 17. århundrede blev brugt som sommerresidens af kongerne i Ladakh. Herudover skal vi forbi Thiksey- klosteret der er et absolut ”must see”. Udsigten fra toppen af klosteret er fantastisk, så selvom turen til toppen byder på mange trapper, er det helt sikkert besværet værd. Klosteret er udsmykket med flotte vægmalerier, stupaer og et væld af smuk buddhistisk kunst. Turen bringer os også forbi steder som Hemis klosteret, Stok Palace museum og Sindhu Ghat. Resten af dagen er på egen hånd. (M)

5. dag: Leh - Skiu (3.850 m)
Efter morgenmaden kører vi i dag mod Srinagar og Kashmir til Nimmu, hvor Zanskar floden møder Indus. Vi følger venstre side af bredden af Zanskar gennem en snæver kløft til Chilling. Landsbyen er berømt for sine guldsmede og deres lokale guldsmykkeproduktion. Vi krydser Zanskar floden og her mødes vi med vores heste, trekking-guider og kokke. Her fra vandre vi via smukke dale til Skiu hvor vi overnetter. (M,F,A)
Køretid: 3 timer.
Trekkingtid: Ca. 4 timer. (10 km.)

6. dag: Siku - Markha floden (3.850 m)
I dag vandrer vi til Markha floden, som vi vil følge de næste par dage. Vandreturen i dag er ikke den hårdeste - men til gengæld er den lang. Vi er nødt til at krydse floden flere gange i løbet af dagen. Undervejs besøger vi Makha klosteret og fortet. Landsbyen er en af de rigeste i området og har givet navn til dalen: Markha Valley. (M,F,A)
Trekkingtid: Ca. 7 timer. (26 km.)

7. dag: Markha - Hankar (4.000 m)
På strækningen i dag er der mange klostre spredt ud over hele ruten. Efter Umlung klostret snævrer kløften meget ind, og vi stopper og overnatter her for foden af det 6.400 meter høje Kang Yaste bjerg. (M,F,A)
Trekkingtid: Ca. 7 timer. (14 km.)

8. dag: Hankar - Nimaling (4.650 m)
I dag vandrer vi mod Zalung Karpo og Rupshu. Turen går via Thagshuntses græsgange og herfra starter opstigningen til Nimaling gradvist. Undervejs passerer vi en lille sø, hvori den smukke Kang Yatze bjergtop reflekteres. (M,F,A)
Trekkingtid: Ca. 6 timer. (13 km.)

9. dag: Nimaling - Kongmaru La passet (5.150 m) - Chogdo (4.000 m)
I dag klatrer vi op ad Nimalings græsgange, som bliver brugt af fårehyrderne fra Hankar og Markha. Derefter fortsætter vi til toppen af Kongmaru La passet, som byder på en meget smuk udsigt til Ladakh, Kang Yatzes nordlige side samt Indus dalene. (M,F,A)
Trekkingtid: Cirka 7 timer. (14 km.)

10. dag: Chogdo - Gyuncho La (4.600 m) - lejr (4.350 m)
Turen i dag fører os via en mindre besøgt rute gennem dalene på østsiden af Stok Kangri. Vi går vest langs en biflod, der efter en lang og gradvis opstigning leder os til Gyuncho La. Herefter går det en smule nedad inden vi opsætter lejren for natten. (M,F,A)
Trekkingtid: Ca. 7 timer. (12 km.)

11. dag: Lejr - Shang La (4.800 m) - Matho Phu (4.350 m)
Dagens vandretur går via flere bjergpas med udsigt til smukke bjergtinder og Indus dalen. Vi klatrer op til Shang La og derefter ned til Tokpo floden indtil vi finder et godt sted at opsætte vores lejr. (M,F,A)
Trekkingtid: Ca. 6 timer. (13 km.)

12. dag: Matho Phu - Mato La (4.820 m) - Stok Base Camp (5.000 m)
I dag vandrer vi via Mato La passet med sine mange farverige bedeflag, der flagrer i vinden. Herfra kan vi nyde udsigten over Zanskar bjerkæden, Vi vandrer ned langs Jingchan floden, hvor vi har en fantastisk udsigt til Stok Summit samt Stok Khangri (6.153 m). Vi opsætter vores lejr i Stok Kangri Base camp (5.000 m). (M,F,A)
Trekkingtid: Ca. 7 timer. (13 km.)

13. dag: Akklimatisering - Stok Base Camp (5.000 m)
Dagen er sat af til akklimatisering. Det er vigtigt at få slappet af, men hvis vi har energi til det, er det godt for kroppen med en mindre vandretur, hvor vi går lidt op i højden og ned igen til lejren. (M,F,A)

14. dag: Stok Khangri (6.153 m)
Dagens topforsøg starter lige efter midnat. Ruten er ikke svær, men i denne højde vil den være anstrengende. Det kræver brug af isøkser samt steigeisen, da noget af turen er på gletcher. Efter flere timers vandring i mørke står solen op og snart nærmer vi os toppen. Det er en fantastisk oplevelse at nå målet, vi har gået efter i de mange dage, og vi bliver belønnet med en fantastisk panorama-udsigt fra toppen af Stok Kangri (6.153 m). Vi kan se så langt som til Karakoram, hvis vejret tillader det, samt Pamir bjergene og Tibet. Efter et ophold på toppen påbegynder vi nedstigningen mod Base Camp, hvor vi overnatter. (M,F,A)
Trekkingtid: Ca. 9 - 12 timer. (ca. 6 km)

15. dag: Stok Khangri Base Camp - Leh
Fra Base Camp vandrer vi den direkte vej ned gennem dalen mod landsbyen Stok. Undervejs møder vi lokale bønder og ruiner af gamle fæstninger. Ved Stok Paladset mødes vi med vores chauffør, der kører os tilbage til vores hotel i Leh. Resten af dagen er på egen hånd. (M)
Trekkingtid: Ca. 5 timer. (14 km.)

16. dag: Fly fra Leh til Delhi
Efter et veloverstået trek går turen tilbage mod Delhi med fly, hvor vi bliver hentet i lufthavnen og kørt til vores hotel. Herfra er det frivilligt om I vil slappe af, eller tage på sightseeing til blandt andet India Gate, Præsident paladset, Gandhi museet, Lotus templet og Raj Ghat. Om aftenen holder vi afskedsmiddag inden turen går tilbage til Danmark. (M,A)

17. dag: Afrejse Delhi – Ankomst Danmark
Efter morgenmad bliver vi hentet på vores hotel og kørt til lufthavnen. Herfra flyver vi retur til København, hvor vi ankommer senere samme dag.

Overnatning:
1 overnatning på flyet fra Danmark til Indien
2 overnatninger på hotel i Delhi
3 overnatninger på hotel i Leh
11 overnatninger i telt på trekket


M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærkninger

Bemærk, at der er tale om bjergbestigning på mange af etaperne på turen. Det forudsætter dog ikke, at du har forudgående klatrekundskaber, men en god fysisk grundform og en stærk vilje er nødvendig. Inden trekkets start gennemgår din erfarne klatreguide det specielle udstyr, der bruges på turen. Medbring vandtætte trekkingstøvler med hårde såler, så der kan monteres steigeiser. Medbring også en god sovepose, der kan klare min. 15 minusgrader. For at være sikker på, at din sovepose har den rette kvalitet anbefaler vi, at du køber én med fra Danmark.

Trekket er et hårdt trek og derfor er der ingen garanti for at komme med hele vejen til toppen.

Al bagage transporteres på ryggen af heste og muldyr. Medbring en dagsrygsæk, så du selv kan bære drikkevand, kamera, solcreme og andre fornødenheder, som du vil få brug for i løbet af dagen. Du kan opbevare overskydende bagage på dit hotel i Leh.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Turen er ikke velegnet for børn under 12 år.

Info om højdesyge
Vær opmærksom på, at højdesyge kan opstå på alle treks, uanset om de anbefalede retningslinjer på området overholdes (For yderligere information henvises til Statens Serum Institut).

Ligeledes skal det bemærkes, at en del treks ikke overholder de anbefalede retningslinjer vedrørende for eksempel overnatningshøjde, da de ellers ikke kan gennemføres.
Alle Jysk Rejsebureaus trekkingture er gennemprøvede, og vi oplever sjældent, at vores rejsende får højdesyge. Dog er det særdeles vigtigt, at du søger ned i højde, hvis du mærker symptomer på højdesyge (for eksempel hovedpine, åndenød og opkast). Højdesyge er en akut tilstand, der skal tages meget alvorligt.

Du bør kontakte din læge og diskutere muligheden for at forebygge højdesyge i forhold til dit trek. Jysk Rejsebureau refunderer ikke trek, som bliver påvirket eller afbrudt på grund af højdesyge.

Afrejsedatoer

Hvis du vil sikre dig en plads på en bestemt tur, så klik på ”Reserver”. Du indbetaler 2.500 kr. i depositum, som fratrækkes den samlede pris når turen betales (ca. 2 måneder inden afrejse). Har du brug for at vide mere inden du beslutter dig, så book et møde (som også kan afholdes over telefon) med en rejsekonsulent.

Status Rejseperiode Pris
Ledige pladser 28.06.19 - 14.07.19 18.495,- Reserver

Prisen er inklusiv

  • Flybillet København – Delhi t/r
  • Flybillet Delhi – Leh t/r
  • 1 overnatning på hotel i Delhi før trekket og 1 overnatning efter trekket
  • 2 overnatninger på hotel i Leh inden trekket og 1 overnatning efter trekket
  • Mad ifølge program
  • Transfer til/fra lufthavn
  • Engelsktalende guide
  • Klatreguide
  • Kok og hjælpere
  • Nationalpark- og camping gebyr
  • Telte, liggeunderlag, stole, borde
  • Heste/muldyr til at bære bagage)
  • Isøkse, steigeisen, reb
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Måltider og drikkevarer som ikke er nævnt i programmet
  • Entréer til monumenter mm.
  • Sovepose
  • Rejseforsikring og afbestillingsforsikring
  • Visum til Indien (søges online hjemmefra og koster ca. 82 USD)
  • Drikkepenge - i Indien er det forventeligt at give guide og bærere drikkepenge efter endt tur (ca. 100 USD)
  • Single værelse tillæg hvis man ikke vil/kan dele værelse med andre (ca. 1700 kr.)

Gruppestørrelse

Minimum 10 og maksimum 15 deltagere.
Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Gratis rejseforedrag

Indien: 27-11-2018 18:00:00 : 11812
Aarhus
27. november 2018 kl. 18:00

Indien

Indien: 19-02-2019 18:00:00 : 12037
Aarhus
19. februar 2019 kl. 18:00

Indien

Se mere her

Servicecenter

Indien, Delhi Få hjælp og service til rejsen
Servicecenter Delhi, Indien

Servicecenter

Sydindien Få hjælp og service til rejsen
Servicecenter, Sydindien
Til top
Kontakt os:
Hovednummer (+45) 7020 1915
Nødtelefon - læs mere
Find os på: