Farverige Indonesien, der med over 13.000 øer er verdens største ørige, har de seneste år vundet indpas på danskernes "bucket lister" - og den stigende interesse ser kun ud til at fortsætte i 2019, vurderer rejsearrangøren Jysk Rejsebureau, der som noget nyt snart kan tilbyde bl.a. mountainbikerejser rundt på Bali, et nyt vulkantrek på Sumatra samt rejser til øgruppen, der kaldes "Indonesiens Maldiverne".
De seneste år har Indonesien, der er verdens største ørige, vundet et stigende antal danske rejsehjerter. På bare ét år steg salget af rejser til Indonesien hos Jysk Rejsebureau med hele 25 pct. - og interessen for det naturskønne og kontrastfulde rejsemål forventes at boome yderligere i år.
- Interessen for Indonesien er større end nogensinde. Fra 2016 til 2017 steg vores omsætning på Indonesien med hele 25 pct. Og selvom der desværre var flere jordskælv i sidste halvdel af 2018, der påvirkede nogle af de populære rejsemål, endte vi sidste år på samme omsætning som året før. I år forventer vi - på baggrund af de seneste måneders efterspørgsel - en endnu stærkere vækst, siger direktør i Jysk Rejsebureau, Niels Amstrup, der peger på flere grunde til Indonesiens popularitet:
- Først og fremmest er der tørsæson fra maj til oktober, hvilket passer rigtig godt med vores sommerferie. Samtidig er det et land, hvor man får rigtig meget for pengene. Og der er oplevelser for alle - uanset om man er ung eller gammel, og uanset om man vil rejse rundt med rygsæk og overnatte på lokale guesthouses eller have base på ét eller to resorts og tage på dagsudflugter derfra, forklarer han.
Meget mere end Bali
For mange er Indonesien synonym med ferieøen Bali, der er elsket for sin kombination af bl.a. strand, undervandsliv, risterrasser, vulkaner og templer inden for relativt korte afstande - og som er populær blandt både backpackere, surfere og familier. Men Indonesien, der består af mere end 13.000 øer, har meget andet at byde på, pointerer direktøren:
- Om man så rejste til Indonesien ti sommerferier i træk, ville man ikke se det hele. Blandt de mindst besøgte steder er bl.a. den sydlige del af Borneo, hvor vi laver husbådture for dem, der vil udforske junglen, men ønsker lidt mere komfort undervejs, og Papua, der har en fascinerende og farverig lokalbefolkning. På øen Sulawesi kan man også opleve Toraja-folket, der især er kendt for deres begravelsesritualer, fortæller Niels Amstrup, der til de natur- og dyreinteresserede peger på særligt tre rejsemål:
- På Sumatra kan man opleve vilde orangutanger i junglen, mens Komodo er hjemsted for de forhistoriske komodovaraner. Omkring Komodo er der også et helt fantastisk undervandsliv, ligesom øen er oplagt at kombinere med nærliggende Flores, hvor man bl.a. kan opleve de traditionelle Wae Rebo-landsbyer med deres karakteristiske kegleformede huse. Og så kan man ikke snakke outdoor uden at nævne Rinjani-vulkanen på Lombok, der er rigtig populær til trekking, slår han fast.
Nyt i '19: Indonesiens Maldiverne og Bali på mountainbike
I kølvandet på Indonesiens stigende popularitet har Jysk Rejsebureau den seneste tid arbejdet på at tilføje endnu flere øer og områder til deres i forvejen brede pallette af indonesiske rejsemål.
- Nord for Java ligger øgruppen Karimunjawa, der kaldes "Indonesiens Maldiverne". Det tror vi på, bliver en ny pendant til Gili-øerne, der jo er rigtig populært. Samtidig lancerer vi i år også et nyt vulkantrek på Mount Kerinci på Sumatra - fx til dem, der allerede har trekket på Rinjani. I det nordlige Bali ser vi stort potentiale i området Pemuteran. Her er stadig roligt og relativt uspoleret, samtidig med at der er gode muligheder for snorkling. Og som noget nyt kommer vi i år også til at tilbyde flere cykelrejser på Bali, så man kan opleve nye og mere uspolerede sider af øen på mountainbike - og overnatte på små, lokale guesthouses undervejs, afslører Niels Amstrup, der anbefaler at booke overnatning hjemmefra, hvis man har særlige ønsker til standarden på sit overnatningssted; især på de mest populære øer:
- På de små og populære øer som fx Gili-øerne er der jo kun de overnatningssteder, der nu engang er. Hvis man sejler derover, og der så ikke er nogle ledige værelser på det sted, man har udset sig, kan man ikke bare lige køre videre til nabobyen. Derfor anbefaler vi altid, at man sørger for at booke på forhånd, understreger han.
Praktisk information
De nye rejsemål og oplevelser i Indonesien kan snart ses på Jysk Rejsebureaus hjemmeside. Se alle rejseforslag til Indonesien her.
Alle rejseforslag kan skræddersyes til at matche særlige krav ift. fx interesser, budget og rejsetidspunkt.