Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 og 2022 Læs mere
8 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 10.495,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Oplevelserne står i kø på den lille, farvestrålende ø, Madeira!

På denne rejse kommer du til at opleve Madeiras smukke natur på tæt hold, hvor du kan vandre langs en af øens smukke Levadaer (vandingskanaler), gå til den østligste spids og til øens højeste punkt, Pico Ruivo.

Under hele turen har du en bil til rådighed til at tage dig rundt på den frodige ø, som giver dig god mulighed for at opleve øen på egen hånd. Du starter med at bo på den nordlige side af øen, hvorfra du kan tage på sceniske køreture, vandre langs Risco-levadaen, som fører dig vej ind til 25 fontes, der er en gruppe af vandfald, og tage en tur til øens østligste spids, Ponta Säo Lourenco.

Herefter tilbringer du nogle dage i øens hovedstad Funchal, som ligger på den sydlige del af øen. Du har en guidet tur helt op i de højeste bjerge på øen inkluderet i rejsen, her kommer du til at stå på toppen af Madeira på Pico Ruivo, med pragtfulde udsigter så langt øjet rækker.
Brug et par dage i den hyggelige og charmerende storby, hvor du kan gå på opdagelse blandt eksotiske blomster og nyd den fantastiske udsigt i den botanisk have, besøge farmers market, tage på vinsmagning og ende dagen på en af de lækre restauranter i den gamle bydel og smag på de lokale specialiteter.

Få information og fakta om Portugal her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Portugal her

Bedste rejseperiode

Madeira har et subtropisk middelhavsklima, som gør det behageligt om vinteren og ikke for varmt om sommeren. Øen kan besøges året rundt.

Vejret kan være meget afvekslende og man kan næsten opleve de 4 årstider på en dag, når man bevæger sig rundt på øen. Temperaturen er dog meget ens året rundt og ligger normalt mellem 17-23 grader.

Det regner mest i oktober-marts måned, hvorimod der i juni til september næsten ikke regner på nær i bjergene.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Portugal er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år, og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse Danmark og ankomst til Madeira
Ankomst til smukke Madeira og afhentning af din bil i lufthavnen. Når du har fået udleveret din udlejningsbil, begynder dit eventyr på Madeira, og så snart du kommer ud på vejen, vil du blive betaget af det fantastiske og bjergrige landskab, der møder dig. I dag skal du køre til dit hotel, som ligger på nordsiden af øen i Sao Jorge. Køreturen fra lufthavnen er på ca. 21 km. Afhængigt af hvornår du lander og hvor frisk du er, kan det anbefales at tage afstikker og køre ad nogle af de små, flotte bjergveje til hotellet.
2. dag: Levada-vandring til 25 fontes og Risco Lavada samt vandfald i Rabacal
I dag er der lagt op til vandring langs en af øens mange Levada-kanaler. Denne Levada kaldes Risco, og den fører dig ind til de flotte 25 fontes/vandfald, der løber ned ad bjergsiden og danner en lille sø. Her har du mulighed for at tage et meget friskt dyp, inden du fortsætter turen tilbage, og fra et udsigtspunkt kan du nyde udsigten til Rabacal-vandfaldet. Denne er én af de meget populære vandreruter på Madeira, og den kan gøres på egen hånd med start og slut oppe i bjergene midt på øen i området Paul da Serra. Det er også muligt at booke sig på en guidet tur. Turen er 11km og tager 3-4 timer at gennemføre, så du kan tage det stille og roligt og nyde en frokost undervejs. Når du er færdig med at vandre, kører du tilbage til dit hotel i Sao Jorge. (M)
3. dag: Roadtrip i det nordvestlige Madeira, Säo Viente, Porto Moniz og Paul de Serra
I dag står den på roadtrip på egen hånd, hvor du kan se mere af den storslåede natur, Madeira har at byde på. Det er helt op til dig, hvad du bruger dagen på, og hvilken vej, du har lyst til at køre. Madeira er kun 800 kvadratkilometer - kun lidt større end Bornholm, men på grund af de mange bjerge, snoede veje, flotte udsigtspunkter og mulige stops undervejs, tager det længere tid at komme rundt på øen, end man lige regner med. Her er et forslag til, hvordan et roadtrip i det nordvestlige Madeira kan se ud: Ta’ et stop ved det hyggelige torv i den lille by, Säo Viente, og besøg grotterne lidt udenfor byen. Nyd din frokost med fantastisk udsigt og et dyp i de naturlige pools i Porto Moniz. Kør hen over Paul da Serra, som ligger i 1400 meters højde, og er det eneste flade område på øen. Fortsæt ned til sydsiden af øen til Ribeira Brava, og nyd en kop kaffe inden du krydser over bjergene igen. Du kan enten køre tilbage til Sao Vicente, eller hvis du gerne vil se mere, fortsætte turen på sydsiden forbi Cape Giräo. Cape Giräo er et flot udsigtspunkt, hvor du kan træde ud på et glasplateau, og kigge de 580 meter ned fra de høje klipper, lige ned i havet. Herfra krydser du ind over landet ved hovedstaden Funchal, og ender i Santana, inden du rammer Sao Jorge. (M)
4. dag: Roadtrip i det sydøstlige Madeira og vandretur på Ponta Säo Lourenco
Efter morgenmaden er det tid til at forlade den nordlige side af øen, og køre mod syd, hvor de næste dage skal tilbringes. Udnyt køreturen til endnu et lille roadtrip i det sydøstlige Madeira. Start dagen med et stop i den hyggelige by, Santana, som er kendt for sine trekantformede hytter med det lyse stråtag og røde vinduer. Fortsæt forbi Canical og ud til Madeiras østligste punkt, Ponta Säo Lourenco. Her venter en fantastisk gåtur i dette unikke landskab, der er bart og goldt, men utroligt smukt. I det klippefyldte og næsten ørkenagtigt landskab, kan du nyde de svimlende udsigter til alle verdenshjørner, og lyden fra Atlanterhavet, der buldrer mod klipperne på alt i alt 10km vandring ud til spidsen og tilbage igen. På vejen mod Funchal kan du gøre et stop ved den lille by Garajau. Her finder du, på toppen af en klippe, en statue af Kristus, der er formgivet ligesom den i Lissabon og Rio de Janeiro. Din køretur for dagen ender i øens hovedstad, Funchal, hvor du skal tilbringe de kommende dage og nætter. Du vil fortsat have bilen til rådighed, hvis du drømmer om at opleve mere af øen, og til at transportere dig til lufthavnen, når du skal flyve tilbage til Danmark. Der er mulighed for parkering i nærheden af hotellet. (M)
5. dag: Guidet vandretur til Madeiras højeste punkt, Pico Ruivo
Turen går i dag til øens højeste punkt Pico Ruivo, som er 1862 meter over havets overflade. Du bliver hentet på dit hotel eller nærmeste pick up sted, og skal på en guidet tur fra Pico Do Areeiro til Pico Ruivo. Vandreturen er utrolig smuk og med udsigt over hele øen. Det er en af de hårdeste vandreruter på øen, og man skal ikke lide af højdeskræk, da der er nogle stejle trapper og strækninger på turen. Efter turen har du resten af dagen på egen hånd til at gå på opdagelse i Funchal. Nyd din aften i de små hyggelige gader i den gamle bydel, smag på de udsøgte lokale retter og vin og slut aftenen af med en Poncha (lokal drik), og den portugisiske Fado-musik. (M)
6-7. dag: Afslapning og sightseeing i Funchal
De næste 2 dage har du tid til at udforske og opleve Madeiras hovedstad, Funchal. Byen er meget charmerende, og har mange historiske bygninger - og ligesom på resten af øen, er der flotte udsigter herfra. Byen ligger i en bugt omkranset af frodige bjergskråninger og det åbne hav. Funchal ligger på øens sydside, og her er en dejlig temperatur året rundt, hvilket er en af grundene til, at omkring 50% af øens befolkning bor her i byen. I Funchal finder du mange hyggelige restauranter og fortorvscaféer, hvor de laver udsøgt traditionel mad fra Madeira. En byvandring til fods er en helt oplagt måde at opleve byen og dens mange hyggelige kroge og seværdigheder. Hvis du ønsker at opleve den imponerende udsigt fra Botanisk have, kan du tage en tur i kabelbanen op over byen, som ender ved haven, og herfra vandre eller tage en slædetur tilbage ned til byen. Du kan fortsætte til den gamle bydel og træde ind på Farmer’s Market (fredag/lørdag), som er fyldt med eksotiske frugter og friske grøntsager eller tage på vinsmagning, hvor du smager den berømte Madeiravin. Gå en tur langs havnefronten og stød på statuen af fodboldlegenden Christiano Ronaldo, og hvis du er interesseret i fodbold, vil et oplagt stop være hans museum, CR7. Du kan også benytte dig af muligheden for en bådtur på havet i speedbåd eller katamaran, hvor du, hvis du er heldig, kan spotte delfiner og hvaler. (M)
8. dag: Afrejse fra Madeira og ankomst til Danmark
I dag er det tid til at sige farvel til Madeira efter en aktiv rejse på denne smukke ø. Ankomst til Danmark samme dag. (M)

Overnatninger

3 overnatninger på 3-stjernet hotel i dobbeltværelse i nærheden af Sao Jorge
4 overnatninger på 3-stjernet hotel i dobbeltværelse centralt i Funchal
Tryghedsgaranti

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes hver dag.

Gruppestørrelse

Rejsen udføres på egen hånd, dog er vandreturen på dag 5, til Pico Ruivo med en guide i en international gruppe.

Maj-oktober

Pakkeliste

  • EU eller internationalt kørekort
  • Evt. guidebog
  • Evt. vejkort
  • Kreditkort
  • Solhat eller kasket
  • Solcreme
  • Badetøj
  • Gode vandresko
  • Mindre rygsæk

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Funchal t/r (inkl. bagage)
  • Overnatninger ifølge program
  • 1 dags trekking tur til Pico Ruivo med engelsk talende guide
  • Billeje i hele rejseperioden med afhentning og levering i Madeira lufthavn, inkl. fri kilometer, kasko- og ansvarsforsikring med selvrisiko på 0kr. – betingelser gælder, kontakt os for nærmere information
  • Måltider ifølge program
  • Transport ifølge program

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge - I Portugal er det god skik at give drikkepenge
  • Drikkevarer
  • Måltider der ikke er nævnt i programmet
  • Parkerings afgift i Funchal

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top