Roadtrip i Australien er lig med den absolutte frihed på fire hjul. Vores udvalgte roadtrips i Australien henvender sig til dig, der gerne vil være sikker på et optimalt udbytte af din ferie. Vi kan booke din bil- eller camperleje, reservere alle hotelovernatninger og tilrettelægge hele din rute, så du fuldt ud kan koncentrere dig om at nyde oplevelserne på dit roadtrip i Australien.

Viser 13 oplevelser

Maui Beach camper

Australien i luksus autocamper

Nyd friheden i din egen autocamper langs Australiens østkyst. Her venter hyggelige byer, outback, fabelagtige strande, masser af vandremuligheder, verdens ældste regnskov og fantastisk snorkling på Great Barrier Reef.
Læs mere
30 dage
HELE ÅRET
fra 37.495,-
Pinnacles Desert, nord for Perth

Camper-eventyr i Vestaustralien

Vestaustralien er for de eventyrlystne! Her finder du få turister, den rå outback, et varieret dyreliv, god dykning/snorkling, fantastisk vin, god surfing og aboriginal-kultur.
Læs mere
22 dage
MARTS - NOVEMBER
fra 19.795,-
Oplev den ultimative frihed i en camper i Australien

Den ultimative rejse Down Under

Der venter dig det vildeste rejse-eventyr i Australien: Oplev Great Ocean Road og Kangaroo Island i autocamper, storbyerne Melbourne og Sydney, udforsk outbacken i 4WD-camper, sejl og snorkel på Great Barrier Reef og gå på jagt med aboriginere i verdens ældste regnskov - - den ultimative rejse down under!
Læs mere
26 dage
HELE ÅRET
fra 42.495,-
Det ultimative roadtrip i Australien & New Zealand

Det ultimative roadtrip i Australien & New Zealand

Kombinér Australien og New Zealand på denne eventyrrejse, hvor fokus er på frihed, natur og fede storbyer. Du har to camperlejer på samlet 33 dage inkluderet samt flybilletter og 8 overnatninger på hotel/hostel.
Læs mere
43 dage
NOVEMBER - APRIL
fra 27.495,-
Off-road eventyr fra Perth til Darwin

I 4WD autocamper fra Perth til Darwin

Hvis du ønsker at opleve det rå, uspolerede Australien, så er du landet det helt rigtige sted. Tag på et vaskeægte off-road eventyr i det øde Vest- og Nordaustralien i firehjulstrukket autocamper og få en oplevelse ud over det sædvanlige.
Læs mere
26 dage
APRIL - SEPTEMBER
fra 34.995,-
Koala med sin unge

Med familien på eventyr i Australien

Tag familien med på camper-ferie i Australien. I får surfundervisning ved Bondi Beach og skal på sejl- og snorkeltur på verdens største koralrev, Great Barrier Reef. Sammen som familie vil I kunne opleve den fantastiske natur og unikke dyreliv.
Læs mere
21 dage
HELE ÅRET
fra 30.495,-
fra 15.695,-
Kom helt tæt på denne flotte fyr på  din snorkeltur

Oplev Australien, Fiji og Singapore

Kør-selv-ferie i Australien, sol og strand på Fiji og et strejf af Østens mystik - få 3 rejser til én rejses pris.
Læs mere
27 dage
APRIL - SEPTEMBER
fra 23.595,-
På roadtrip med vennerne i Australien

Roadtrip med vennerne

Tag på roadtrip i Australien med dine bedste venner. Her venter fede byer, øde outback og fabelagtige strande. Bilen og det medfølgende telt giver frihed til at opleve Australien i jeres eget tempo - til en god pris.
Læs mere
30 dage
HELE ÅRET
fra 17.495,-
I Arnhem Land vil en de lokale aboriginere genfortælle hans forfædres historie via hulemalerier og naturen - en helt igennem unik og autentisk oplevelse, som du aldrig vil glemme

Sommerferie i Australien

Oplev det nordlige Australien i den danske sommer og efterår. Tag på opdagelse i Kakadu National Park og Arnhem Land, svøm med pukkelhvaler, udforsk den fantastiske natur i 4WD og kajak ved Sunshine Coast, nyd de smukke strande og verdens ældste regnskov ved Cape Tribulation og snorkel på Great Barrier Reef.
Læs mere
16 dage
MAJ - OKTOBER
fra 33.195,-
fra 23.995,-
Great Ocean Road snor sig over 300 km langs Australiens voldsomme sydvendte kyst med enorme bølger og spektakulære klippeformationer

Sydney, Tasmanien & Great Ocean Road

Denne rejse tager dig til det bedste af det sydlige Australien - Tasmanien, Kangaroo Island, Great Ocean Road og de fantastiske storbyer Sydney og Melbourne. Oplev vingårde, kænguruer og koalaer, spektakulær natur, vandring, badeferie og noget af landets bedste madkultur.
Læs mere
24 dage
NOVEMBER - MARTS
fra 32.595,-
Tag med Jysk Rejsebureau jorden rundt

USA, Cook-øerne, Australien & Bali

Tag på jordomrejse i 32 dage med alt inkluderet: overnatninger og billeje i USA, ophold på Cook-øerne, overnatninger og ture i Australien samt overnatninger og alt transport på Bali.
Læs mere
32 dage
APRIL - OKTOBER
fra 54.995,-
Kakadu N.P.

Australiens højdepunkter med stopover i Singapore

Del den lange flyvetur til Australien op og start din rejse med 3 dage i fascinerende Singapore. Herefter går turen videre til Darwin, Kakadu National Park, Uluru (Ayers Rock), Sydney, Cairns og Great Barrier Reef. Kort sagt, en rejse, der tager dig til Australiens absolutte højdepunkter.
Læs mere
20 dage
MAJ - OKTOBER
fra 35.995,-
Familierejse til Australien og Thailand

Familierejse til Australien og Thailand

Nyd friheden i jeres egen autocamper langs Australiens sydkyst. Her venter et rigt dyreliv, fantastisk natur og hyggelige byer. Slut af med en afslappende ø-ferie i skønne Thailand, hvor de hvide sandstrande venter.
Læs mere
30 dage
NOVEMBER - APRIL
fra 33.995,-
fra 19.295,-

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her

Leje af camper og bil i Australien

Få info og fakta om bil- og camperleje på dit roadtrip i Australien!

Autocamper i Australien

Det er meget populært at leje en autocamper og køre rundt i Australien. Australien er et kæmpe land. Det er faktisk hele 178 gange større end Danmark, så planlægningen af din rejse med autocamper er alfa og omega. Fordelen ved denne rejseform er at det giver en dejlig frihed, at du selv kan bestemme tempoet og kan stoppe lige præcis når og hvor du har lyst og at du kører rundt med dit hjem, så du ikke skal pakke dine ting ud af bilen, når du når frem til dit overnatningssted efter en lang dag på vejen, fyldt med oplevelser.

Det er alt i alt en meget fri og samtidig bekvem rejseform, som også er oplagt for familier med børn.

Se en inspirationsvideo til roadtrip i Vestaustralien
Maui Ultima, Vestaustralien

Autocamper: Modeller og udstyr

En autocamper i Australien kan lejes i flere forskellige størrelser, til to, fire eller seks personer. Jysk Rejsebureau samarbejder med flere udlejningsselskaber, som f.eks. Maui, Britz, Mighty, Apollo og StarRv. Vi kan desuden tilbyde lækre, specialdesignede 4WD campere i Vestaustralien og Northern Territory.

Alle autocamperne kommer med køleskab med en lille fryser, gaskomfur, håndvask, radio med USB-indgang og aircondition i førerkabinen. Der vil tilmed være køkkenudstyr, service og sengetøj til dét antal personer, som camperen kan rumme. Udendørs campingborde- og stole samt autostole skal lejes som ekstraudstyr, men er inkluderet i de forsikringspakker, som vi altid bestiller sammen med autocamperne. Nogle modeller kommer med toilet og bad, aircondition i selve opholdskabinen, automatgear og indbygget grill.
Maui Ultima camper

Campervan i Australien

Det er oplagt at leje en campervan i Australien, når du vil rejse billigt på egen hånd, overnatte i landets smukke nationalparker og komme nemt omkring i byerne.

Samtidig er en campervan benzinøkonomisk og ikke dyrere end en lejet bil, så du frit kan vælge, om du indimellem vil overnatte på motel/hostel eller hotel og nyde lidt mere komfort.

Kontakt en rejseekspert i Australien og hør mere om dine muligheder for leje af campervan.
Minicamper i Australien

Campervan: Modeller og udstyr

En campervan i Australien kan lejes i flere forskellige størrelser, typisk til to eller fire personer. Jysk Rejsebureau samarbejder med flere udlejningsselskaber, som f.eks. Mighty, Jucy, Hippie og Travellers Autobarn. Det betyder at vi kan tilbyde campervans i forskellige prisklasser, størrelser og modeller alt efter dit behov.

Interiøret kan variere en del, alt efter model. Nogle er såkaldte HiTops, hvor der er plads til at stå oprejst i camperen. Andre har lavt til loftet og har et mindre køkken, hvor man skal stå ude bagved camperen for at lave mad. Udendørs campingborde- og stole samt autostole skal typisk lejes som ekstraudstyr. De fleste har soveposer som standardudstyr, og alt nødvendigt køkkentilbehør.
Oplev friheden med en jucy camper i Australien

Campingpladser i Australien

I Australien findes mange rigtig gode campingpladser og holiday parks og ofte også med mange børnevenlige faciliteter. En campingplads bookes nemt undervejs på rejsen, men det anbefales at du booker i god tid i højsæsonen. Prisen på en campingplads varierer meget, alt efter hvilke faciliteter den pågældende plads tilbyder, samt om du ønsker en plads med strømforsyning.

Du skal være opmærksom på, at du, i Australien, ikke må overnatte lige hvor du har lyst i din autocamper. Du skal som oftest ind på en decideret campingplads/holiday park eller stille camperen på steder, hvor der skiltes med tilladt overnatning i camper, men forbered dig på, at du skal ind på en campingplads de fleste nætter.
Campinghygge et sted i Vestaustralien

Udlejningsstationer for autocampers

Det er muligt at hente din autocamper i én by og aflevere den i en anden by, evt. mod gebyr. Se de mest populære afhentnings- og afleveringsbyer for campers i Australien herunder:

  • Sydney, New South Wales
  • Melbourne, Victoria
  • Adelaide, South Australia
  • Perth, Western Australia
  • Brisbane, Queensland
  • Cairns, Queensland


Ønsker du at leje en autocamper i Australien, så kontakt en rejseekspert i Australien og hør mere.
Britz camper under Harbour Bridge, Sydney

Billeje i Australien

Australien er verdens 6. største land, så planlægning er vigtigt for at få den bedste kør-selv-ferie Down Under. Det er umuligt at se hele Australien på en bilferie – næsten uanset hvor meget tid, du har til rådighed. Jo mindre tid du har, jo vigtigere er det, at du vælger nogle områder ud, som du vil koncentrere dig om. Australien er et meget nemt land at køre rundt i pga. landets simple vejnet.

Rejs ud i det blå og lad impulserne styre, eller hvis du har kort tid til rådighed og gerne vil have det optimale udbytte af din kør-selv-ferie, så lad Jysk Rejsebureau hjælpe dig med at skræddersy din rundtur, hvor billeje samt overnatninger på hoteller eller moteller er arrangeret til dig på forhånd.
Billeje, Australien

Hvilken rute skal du vælge til dit roadtrip i Australien?

Mange vælger at køre langs den australske østkyst mellem Sydney og Cairns – eller mellem Sydney og Brisbane eller Brisbane og Cairns. Men glem ikke den sydlige del af Australien. Kyststrækningen mellem Adelaide og Melbourne egner sig fortrinligt til en kør-selv-ferie. Det samme er tilfældet med f.eks. Tasmanien eller området syd for Perth i det vestlige Australien.

Det er naturligvis også muligt at køre på tur i de mere øde egne af Australien. En tur fra Adelaide til Alice Springs er en stor oplevelse, men kræver lidt mere planlægning. Områderne i outbacken er øde, og du skal f.eks. have rigeligt med vand med.
Outback, Australien
faq

Afhentning/aflevering

Du kan ikke afhente din camper samme dag som du ankommer til Australien. Det er derfor vigtigt at du har bestilt overnatning den første nat. Afhentning kan ske alle ugens dage, dog med undtagelse af få nationale helligdage. Der kan desuden være ekstra gebyrer forbundet med at afhente din camper på helligdage.
For personbiler gælder det, at du kan afhente din lejebil i de fleste lufthavne og større byer i Australien, alt efter udlejningsselskab. Det er ikke muligt at få bilen leveret til et hotel. Et lejedøgn er på 24 timer og starter på tidspunktet for afhentning. Du skal derfor typisk aflevere bilen på senest samme tidspunkt på dagen, som du afhenter.


Depositum

Størrelsen af det depositum du skal lægge ved afhentning af din camper, afhænger af hvilken forsikring du har valgt. Jo bedre forsikring, jo mindre depositum. Beløbet bliver blokeret på dit kreditkort og ført tilbage ved aflevering af camperen, såfremt der ikke er sket skader på køretøjet.


Kilometer

Der er fri kilometer ved leje af en camper. Ønsker du en 4WD er der ofte begrænsninger på antal kilometer pr. dag.


Chauffør

Hos nogle bil- og camperudlejere skal du betale for at få mere en én chauffør tilknyttet køretøjet, mens andre automatisk har flere chauffører inkluderet i lejen fra starten. Alle chauffører skal altid noteres på lejekontrakten ved afhentning af bilen og 'hovedchaufføren' skal være i besiddelse af gyldigt kørekort samt gyldigt kreditkort.


Alder/kørekort

Minimumsalderen for leje af personbil og campervan er som udgangspunkt 18 år. For leje af autocamper er minimumsalderen 21 år og 25 år hvis du vil køre en 4WD i Vestaustralien.
Du skal være i besiddelse af et pas, gyldigt kreditkort samt gyldigt dansk og internationalt kørekort, der skal fremvises ved afhentning af køretøjet.

Forsikringer og selvrisiko

Bil- og camperleje inkluderer fuld kasko-, tyveri- og ansvarsforsikring. Jysk Rejsebureau anbefaler tilkøb af forsikringspakker, der stiller dig bedst muligt, skulle uheldet være ude. Forsikringspakkerne nedsætter selvrisikoen til nul kroner og inkluderer ekstra udstyr, som varierer alt efter hvilket køretøj der er tale om.
Forsikringsdækningen er betinget af, at køretøjet benyttes i overensstemmelse med gældende retningslinjer og kan variere, alt efter hvilket udlejningsselskab du vælger. Det kan dreje sig om forskelle på dækning af bl.a. forrude, dæk og single vehicle rollover. Forsikrings- og lejebetingelser oplyses ved tilbudsgivning/køb af rejsen igennem Jysk Rejsebureau.


Envejsleje

Det er muligt at aflevere din lejebil eller camper et andet sted end dér, hvor du afhentede den. Denne løsning vil dog ofte være forbundet med et gebyr for envejsleje, der kan svinge meget, alt efter hvilket udlejningsselskab du vælger og hvilken rute du skal køre. Du får et evt. gebyr for envejsleje oplyst af din rejsekonsulent ved booking af køretøjet. Envejsleje afregnes direkte med udlejningsselskabet.


Kørselsrestriktioner

Du må køre din bil og camper stort set overalt i Australien, så længe du kører på asfalterede veje. Som tommelfingerregel må du ikke køre på grusvej på længere strækninger, medmindre du kører i en 4WD. Udlejningsselskabet forbeholder sig i øvrigt ret til restriktioner som følge af aktuelle vejforhold - du får nærmere instrukser, når du afhenter køretøjet. Du skal tilmed være opmærksom på, at i Australien køres der i venstre side af vejen.


Priser

Priserne for bil- og camperleje er fleksible og afhænger af udbud og efterspørgsel, samt hvor tidligt du er ude. En god tommelfingerregel er, at jo før du bestiller din bil eller camper, jo lavere er prisen. Jysk Rejsebureau benytter flere biludlejningsselskaber i Australien og kan derfor tilbyde konkurrencedygtige priser. Der er et stort udvalgt af forskellige størrelser og modeller at vælge imellem, så vi kan altid finde en bil, der passer til dit behov. Vi anbefaler desuden, at du vælger en lidt større bil, end du egentlig havde forestillet dig. Det betaler sig med god plads og komfort til de lange ture, og prisforskellen på de enkelte modeller er ikke ret stor.
Til top