Rejseforslagene her på siden er eksempler på rejser til Maldiverne. Du kan få skræddersyet din rejse til Maldiverne helt efter dine ønsker. Lad dig inspirere af rejseforslagene herunder som Jysk Rejsebureaus rejseeksperter har sammensat, eller kontakt os allerede i dag og lad os sammen planlægge din rejse til Maldiverne.

Viser 14 oplevelser

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her

Værd at vide om Maldiverne

Få info og fakta om Maldiverne lige her!
weather

Vejret på Maldiverne

Maldiverne har et tropisk klima med næsten samme gennemsnitstemperatur på 27-29 grader året rundt. Rejsende vil opleve det bedste vejr på Maldiverne mellem november og april, takket være lidt nedbør og varme temperaturer. Maj til oktober betragtes som regntiden. Her skal forventes at der vil falde regn, mere vind og højere luftfugtighed, men også solskin og varme.
Se vejr og klima i udvalgte områder i Maldiverne.

travel

Bedste rejsetidspunkt

Det bedste tidspunkt at besøge Maldiverne er fra november til april. Desværre er dette også den travleste tid på året, og som sådan er værelsespriserne på hoteller og resorts dyrere. Maj til oktober er dog populær blandt surfere, fordi området ser større bølger og bedre dønninger til surfing. Dette er generelt lavsæson og derfor er priserne for at rejse i Maldiverne under regntiden generelt også lavere.

Rejser til Maldiverne - Opdag de mange sider af det populære rejsemål

Midt i det Indiske Ocean, sydvest for Indien og Sri Lanka, ligger der et sandt paradis på jord: Maldiverne. De hvide sandstrande, de svajende palmer og de farverige fisk, der svømmer blandt det smukke koralrev i det krystalklare vand, er i høj grad det, som tiltrækker mange rejsende.

Maldiverne byder dog også på meget mere for dig, der ønsker at opleve alle siderne af landet. Med Jysk Rejsebureaus skræddersyede og eventyrlige rejser til Maldiverne har du rig mulighed for at både nyde ægte luksus på de smukke strande samt opdage de lokale autentiske skatte, netop som du foretrækker det.

Rejser til Maldiverne byder på en afslappende ferie i unikke omgivelser

Maldiverne er det perfekte rejsemål for enhver, der drømmer om kridhvide strande og vaskeægte bounty-ferie i lækkert tropisk klima. De unikke omgivelser er netop som på et postkort, og for mange er naturen i sig selv nok Maldivernes største seværdighed.

Tag en dejlig dukkert i det turkisblå hav, das i strandstolen eller mærk det fine sand mellem dine tæer - på Maldiverne kommer du helt ned i gear og langt væk fra hverdagen.
Med Jysk Rejsebureaus rejser til Maldiverne kan du opleve alt det bedste af det tropiske paradis, hvad end du holder dig til det samme luksuriøse guesthouse eller resort eller tager på øhop.


Reethi Grill cabana

Udforsk Maldivernes spektakulære undervandsverden

Rejser til Maldiverne byder bestemt også på den perfekte dykker- og snorkelferie. Under havets overflade gemmer der sig en spektakulær verden af eksotiske fisk og flotte koralrev. Her kan svømme blandt farverige fisk og flotte havskildpadder. Du har desuden mulighed for at opdage djævlerokker, blæksprutter og koralhajer. Længere ude på havet befinder de store hvalhajer og de livlige delfiner sig, som du kan opleve på de arrangerede dykkerture eller delfinsafarier.
Oplev det smukke koralrev - måske er du heldig at spotte en mantarokker

Hovedstaden Malé - en af verdens mest tætbefolkede byer

Som en klar kontrast til de mange små og hyggelige øer, der er den perfekte destination for en afslappende ferie, står hovedstadsøen Malé som sit eget lille stykke storby. Her bor mere end 130.000 personer på et areal, der er lige knap 6 km2. Øen er centrum for de kommercielle aktiviteter på Maldiverne. Derudover byder hovedstaden på spændende museer, imponerende moskeer, flotte monumenter og sprudlende markeder, der bugner med spændende lokale og friske varer.


Maafushi øen på Maldiverne

Gå på opdagelse blandt Maldivernes lokalbefolkede øer

Et besøg rundt på de lokale øer i Maldiverne giver dig en autentisk indsigt i hverdagen og kulturen hos den imødekommende lokalbefolkning, som befinder sig uden for de mange resorter. Langt de fleste lokalbefolkede øer fungerer som deres egne små samfund med både skoler, moskeer, lokale lægeklinikker og endda egne borgmestre. De farverige bygninger, sandklædte gader, flotte palmer og ikke mindst det venlige folk inviterer i den grad til at lade din nysgerrighed for nye oplevelser guide dig.
Maafushi, Maldiverne

Fiskeri er en vigtig hjørnesten af Maldiverne

Maldiverne bærer også i høj grad præg af en fremtrædende fiskerkultur, hvilket tydeligt fremgår af både havnebilledet og det lokale køkken. Fiskeri er også det primære erhverv på Maldiverne. Fisk, særligt tun, er omdrejningspunktet for mange af de lokale retter, hvor de tit optræder i retter sammen med ris, grøntsager og givetvis stærke krydderier. Og så er blandt andet kokos, mango, ananas og papaya forfriskende lækkerbiskner, som smager helt himmelsk her.


Nyd en skøn dykkeroplevelse, Maldiverne
faq

Hvor lang tid tager det at flyve til Maldiverne?

Det tager cirka 11 timer at flyve til Maldiverne.


Hvad koster en rejse til Maldiverne?

Maldiverne er grundlæggende en dyr destination, hvor budgettet afhænger af om du bor på guesthouse på en lokal ø eller om du bor på privat ø på resort. Din rejse til Maldiverne kan sammensættes efter dine ønsker og behov samt budget.

Hvor ligger Maldiverne?

Maldiverne er en gruppe af smukke atoller i Det Indiske Ocean, som en streng af små atoller omgivet af smukke koralrev.


Hvad kan man lave på Maldiverne?

På Maldiverne findes et stort udvalg af vandsportsaktiviteter som f.eks. snorkling, dykning, surfing, m.fl.

Indret din rejse til Maldiverne, som du vil

Hos Jysk Rejsebureau møder vi dig i øjenhøjde. Og vi sammensætter mere end gerne den perfekte rejse til dine ønsker, behov og budget. Her hjælper vores egne Maldiverne-eksperter dig med at tilrettelægge og arrangere både aktiviteter og alt det praktiske. Du får også masser af gode råd og tips samt inspiration til din rejse på Maldiverne. Det er oplagt at kombinere din rejse til Maldiverne med spændende oplevelser på Sri Lanka.

Drøm stort, og book et uforpligtende møde hos os i dag. Så skræddersyr vi en rejse til Maldiverne for dig.


Til top