Island har i mange år været en populær stop-over-destination på vej mod Nordamerika, men landet gemmer på så mange oplevelser, at det med rette kan være et rejsemål i sig selv. Faktisk minder vores nordiske nabo med sin storslåede natur på flere måder om New Zealand, som er på mange danskeres "bucket list". Derfor satser Jysk Rejsebureau, der har skræddersyet rejser i mere end 30 år, nu stort på at gøre danskerne bekendte med Islands mange muligheder.

Island er måske ikke den traditionelle drømmedestination, men faktisk har Island mange fællestræk med netop et af danskernes drømmerejsemål, der dog ligger på den anden side af jorden. Det forklarer Niels Amstrup, direktør i Jysk Rejsebureau, der har skræddersyet rejser til eventyrlystne danskere i mere end 30 år og nu satser stort på Island som rejsemål.

- På mange måder kan man sammenligne destinationen med New Zealand, der også har en helt eventyrlig natur. Island emmer af natur, eventyr og "gør-det-selv"-ferie, og det er noget, mange af vores kunder efterspørger i øjeblikket. Og på Island er naturen meget tæt på "civilisationen" - modsat mange andre steder i verden, hvor man ofte skal have guide med eller rejse langt for at finde de storslåede naturoplevelser. Det er let af begive sig rundt på egen hånd, og man skal ofte ikke ret langt væk fra asfaltvejen for fx at finde enorme gletsjere, fortæller han.

Gratis stop-over på vej til USA
Island er især et oplagt rejsemål for de mange danskere, der planlægger at rejse til USA eller Canada, da det i den forbindelse er muligt at lave stop-over på Island uden ekstra omkostninger.

- På den måde kan man kombinere et par dage eller en uge på Island med en storbyferie i en af de amerikanske storbyer eller en roadtrip gennem USA eller Canada - og få mange oplevelser på samme ferie uden at skulle købe mere end én flybillet, forklarer Niels Amstrup og tilføjer, at Island også har meget at komme efter, selvom man ikke har planer om at rejse videre til Nordamerika:

- Ud over Blue Lagoon, der er på mange danskeres "bucket list", har Island også mange andre unikke naturoplevelser. Fx kan man i nationalparken Thingvellir snorkle i sprækken mellem den europæiske og nordamerikanske kontinentalplade. Samtidig kan man opleve brusende vandfald, gejsere og vulkaner eller møde vilde hvaler - og der er også gode muligheder for at opleve midnatssol eller nordlys. Og vil man kombinere natur med byliv, er Reykjavik en hip storby med gode spisesteder og kulturoplevelser, fortæller Niels Amstrup.

Man kan ikke sælge et rejsemål, man ikke har testet
Jysk Rejsebureau har allerede flere Island-specialister i huset. Men for at være klar til at kunne imødekomme den stigende efterspørgsel på Island-rejser, flyver yderligere ti af bureauets medarbejdere den 5. maj til Island for selv at rejse rundt og med egne øjne opleve, hvad det naturrige land har at byde på. Efter en lille uge på Island rejser halvdelen af gruppen videre til USA til hhv. nationalparken Yellowstone, New York City og Washington. Den anden halvdel skal udforske Canada, der også er en destination, stadigt flere danskere rejser til.

- For os er det afgørende, at vores rejsekonsulenter selv har besøgt de destinationer, de sælger. Det er i vores optik den eneste måde, man troværdigt kan rådgive om en destination og sammen med kunden skræddersy rejsen præcis, så den matcher hans eller hendes drømme og ønsker, siger Niels Amstrup.

Se alle vores rejseforslag til Island her.

Island, studietur
Til top