Tag en velsmagende bid af det rigtige Cuba på denne cykeltur, hvor du vil opleve smukke, skiftende landskaber, sprudlende byliv og ægte cubansk kultur. Denne aktive cykeltur vil få dig til at udforske en side af øen som de færreste kommer til at se, med frodigt landskab, pulserende kultur og fantastiske strande.
Undervejs kommer du blandt andet forbi Guaniguanico og El Rosario bjergkæden, og du får mulighed for at få en smagsprøve på den ikoniske cubanske kultur når du besøger en tobaksplantage.
Udover den enestående natur har Cuba en unik blanding af kulturelle traditioner, med forførende salsarytmer og en rig kulturarv fra litteratur og dans. Cubas karakter er også påvirket af sociale uretfærdigheder fra øens fortid og den nuværende generations forsøg på at adressere situationen.
Cuba er et helt unikt land i Latinamerika på mange måder, så benyt lejligheden til at udforske dette mageløse, smukke og fortryllende land og cubanernes venlige og åbne sind.
Få information og fakta om Cuba her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Cuba her
Undervejs kommer du blandt andet forbi Guaniguanico og El Rosario bjergkæden, og du får mulighed for at få en smagsprøve på den ikoniske cubanske kultur når du besøger en tobaksplantage.
Udover den enestående natur har Cuba en unik blanding af kulturelle traditioner, med forførende salsarytmer og en rig kulturarv fra litteratur og dans. Cubas karakter er også påvirket af sociale uretfærdigheder fra øens fortid og den nuværende generations forsøg på at adressere situationen.
Cuba er et helt unikt land i Latinamerika på mange måder, så benyt lejligheden til at udforske dette mageløse, smukke og fortryllende land og cubanernes venlige og åbne sind.
Få information og fakta om Cuba her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Cuba her
Bedste rejseperiode
Hele året
Dagsprogram
Fold program ud1. dag: Havana
Ankomst til Havana på et vilkårligt tidspunkt. Der er ikke nogle planlagte aktiviteter, så tjek ind på hotellet og nyd byen. Din guide vil organisere et møde omkring kl. 9.00 om formiddagen på turens anden dag.
Havanna har cirka 2,2 millioner indbyggere, men virker ikke voldsomt stor og er en hyggelig og rar indgangsvinkel til Cuba. Den centrale del af Havanna er opdelt i tre mindre bydele: Havanna Vieja, Centro Havanna og Vedado. Vedado er den nyeste, dyreste og mest moderne del af Havanna. Havanna Vieja og Centro Havanna er helt tilbage fra den spanske kolonitid.
Tag en slentretur ad Havannas smukke gader med levn og atmosfære fra den spanske kolonitid. Musikken sætter sit præg på hverdagen. Barerne, restauranterne og caféerne bobler af liv og cubansk rom, musikbands fylder lokalerne med danseglad musik, så selv den mest tonedøve gæst trommer med i takt. En Chevy fra 50'erne eller en hestevogn i gadens mylder, hensætter én til en fjern fortid, hvor man kunne forvente at møde Ernest Hemingway på næste gadehjørne. Udover dynamikken byder Havanna på et væld af seværdigheder og kulturelle oplevelser. Besøg f.eks. et af de utallige og interessante museer i Havana eller oplev en cabaret i en af byens teatre.
2. dag: Havana - Pinar del Río - Viñales
Afgang fra Havana efter morgenmaden og en morgenbriefing fra din turleder. En kort rejse vestpå bringer dig til Pinar del Río, Cubas ”Have Provins”. Nyd en byrundtur med et besøg til tobaksfabrikken som bare skal ses. Vi bliver transporteret til vores hotel for at spise frokost, og tilbringer eftermiddagen med at cykle rundt i nålepudebakkerne ved Viñales, en smuk lille by som er helt perfekt til udendørs aktiviteter. Vi returnerer til vores hotel for at spise aftensmad.
Pinar del Río provinsen har nogle af de smukkeste landskaber og omgivelser i hele landet. Området er også den mest berømte tobaksdyrknings region, i denne nation af ubestridte verdensmestre i cigarproduktion. På grund af jordens frugtbarhed, står Pinar del Río for 59 % af Cubas tobaksplantager, og den første fabrik åbnede her i 1760. Pinar del Río er også ret kendt for sine mogotes, eller kalkstens nålepudebakker, hvilket ligner et landskab fra en anden verden. Den lille landsby Viñales er placeret i en frugtbar dal, foret med mogotes, som udgør en storslået udsigt.
På den centrale plads ligger der et kulturalt center samt et kommunalt museum, dog kommer de fleste besøgende for at nyde udsigten og de nærliggende muligheder for udendørs aktiviteter. På grund af kalkstensgeologien har regionen et meget omfattende grottesystem, der er skabt via en langsom nedbrydning af kalkstensfundamentet på grund af undergrundsfloder. (M,F,A)
Anslået distance: 189 km, anslået cykeldistance: ca. 20 km
3. dag: Viñales - Cayo Jutías - Viñales
Vi cykler til Cayo Jutías ved den nordlige kyst, en praktisk talt uberørt strand. Se den utrolige udsigt idet vi cykler forbi dramatiske bjergudsigter. Vi stopper på ruten for at tage en frokost i det grønne. Kystruten ender ved en smuk hvid sandstrand med krystalklart vand. Vi bliver kørt til vores hotel i Viñales dalen for at spise aftensmad. (M,F,A)
Anslået cykeldistance: 65 km
4. dag: Viñales - La Palma - Viñales
Cykeltur over Jagua Vieja vejen til La Palma. Vi nyder en frokostpause, hvorefter vi tager tilbage til Valle de Ancón. Vi bliver transporteret tilbage til vores hotel for at spise aftensmad. (M,F,A)
Anslået cykeldistance: 30 km
5. dag: Vinales - Cueva de los Portales - Las Terrazas
Vi bliver transporteret til Cueva de los Portales, stedet hvorfra Che Guevara kommanderede Cubas vestlige hær under ”Cuba Krisen” i 1962. Vi stopper undervejs og spiser en skovtursfrokost, og fortsætter på cykel over Carretera Central til Las Terrazas. Gruppen vil spise middag på en bondegård.
Udsprunget af et genplantningsprojekt fra 1968, blev Las Terrazas skabt som en del af et regeringsfinansieret konserverings- og genskovningsprojekt. I dag bliver beboerne opfordret til at spille en aktiv rolle i konserveringen af deres lokale omgivelser. Stedet blev lavet til et feriested for økoturisme i 1990, og det skabte jobs til de 850 indbyggere i området. På feriestedet er der også placeret et center for økologisk forskning og undersøgelser. Feriestedet byder på gode vandreture og guidede ture til den nærliggende Cafetal Buenavista kaffeplantage. Besøgende bliver blandt andet også tilbudt workshops i fx lokalt pottemageri og maleri, og du kan vælge at deltage, købe noget eller blot kigge på. (M,F,A)
Anslået cykeldistance: 93km
6. dag: Las Terrazas - Soroa
Vi cykler omkring i Las Terrazas, stedet hvor Cubas første UNESCO blåstemplede biosfærereservat ligger. Besøg ruinerne fra kaffeplantager og kaffebarer fra det 19. århundrede. Nyd en skovtursfrokost omgivet af majestætiske bjerge og smukke landskaber, og fortsæt derefter cykelturen til Soroa.
Soroa er kendt som “Cubas regnbue” på grund af sine kraftige rengskyl og efterfølgende regnbuer. Regionen er udstyret med klare floder og høje træer, og indeholder Cubas mest komplette have med orkideer. (M,F,A)
Anslået distance: 65km, anslået cykeldistance: 16km
7. dag: Soroa - Havana
En kort tur østpå fører os til hovedstaden, hvor vi skal opsuge noget kultur. Nyd en gåtur gennem både det gamle og nye Havana for fuldt ud at påskønne denne pulserende by, inklusiv et besøg til et rommuseum.
En af byen (og øens) mest prominente attraktioner er dens musik og klubber. Overalt hvor du går, kan du høre og føle musikken, og se mennesker som danser i gaderne. Øen pulserer bogstavlig talt med taktslag og en blanding af afro-spanske rytmer og bevægelser. I aften skal du have en sidste traditionel cubansk middag, og nyde en sidste musikaften i byen sammen med gruppen. (M,F,A)
Anslået distance: 56 km
8. dag: Havana
Afrejse på valgfrit tidspunkt. (M)
Overnatninger
7 overnatninger på hotel
Bemærkninger
Du kan vælge at køre med supportkøretøjet på et hvilket som helst tidspunkt på alle cykelturene.