På denne tur starter eventyret i den historiske by Havana i Cuba. Havana er en storby med cirka 2,2 millioner indbyggere, men virker ikke så voldsom og er en hyggelig og rar indgangsport til landet. Hele byen oser af liv, som I kommer til at mærke på en slentretur ad de smukke gader med levn og atmosfære fra den spanske kolonitid. Barerne, restauranterne og caféerne bobler af liv og cubansk rom, musikbands fylder lokalerne med danseglad musik, så selv den mest tonedøve gæst trommer med i takt.
Efter oplevelserne i Havana fortsættes jeres rejse i bil på egen hånd. Dette er en fantastisk måde at opleve Cuba på. Gør stop i de smukke byer, se de overvældende tobaksplantager og afslut ved en af Cubas' bedste strande.
Cuba er et relativt let land at køre rundt i, dels på grund af landets overkommelige størrelse og dels på grund af et simpelt vejnet. Desuden kører man i højre side ligesom i Danmark. Når det er sagt, så skal I være opmærksom på, at vejnettet er meget slidt, og mange steder er der store huller i vejen. På motorvejen møder du cykler og hestevogne, og også her er der store huller. Så kør forsigtigt! Cubanerne er heller ikke gode til at skilte, men det er bare en del af eventyret.
Få information og fakta om Cuba her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag til Cuba her

Bedste rejseperiode
Cuba har subtropisk klima og kan besøges året rundt. Det bedste tidspunkt at besøge landet er fra november til april, hvor vejret er mest tørt, og risikoen for orkaner er mindst. Fra april til november er det regntid, hvor temperaturen og luftfugtigheden stiger, men det bør ikke afholde en fra at besøge landet, da Cuba uanset klima, er fantastisk.
Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt på Cuba er baseret på hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret på Cuba kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt, og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Dagsprogram
Fold program ud1. dag: Afrejse København og ankomst Cuba
I dag er der afgang fra København mod Cuba. Da dy flyver mod urets retning, ankommer du til Cuba senere samme dag. Ved ankomst er der arrangeret transport til dit casa i Havana.
Overnatning på Casa Particular.
2. dag: Havana, Cuba
I dag skal du opleve Havana, når du skal på en guidet cykeltur rundt i flere af byens charmerende kvarterer. Du kommer bl.a. forbi den gamle bydel, Vedado, Miramar, dy vil komme til at cykle langs Malecón og komme forbi Plaza de la Revolución. På denne måde kommer du til at opleve så meget af Havana som muligt, på kort tid.
Senere på dagen afhenter du din lejebil sammen med en repræsentant fra vores samarbejdspartner på Cuba. På dén måde får du en rolig udlevering af din lejebil og der er mulighed for at stille spørgsmål til din kommende rejse rundt i landet. Når du har hentet bilen, kører du tilbage til dit casa. Resten af dagen er på egen hånd.
Overnatning på Casa Particular (M)
3.-15. dag: Videre i bil på egen hånd
De næste par dage foregår på egen hånd, hvor du har den fulde frihed til at gøre lige, hvad du har lyst til. Du tjekker ud fra hotellet, sætter dig i bilen og drager ud på eventyr.
Der er en masse smukke og historiske byer at besøge i Cuba, som blandt andet:
Santa Clara: en historisk by som byder på mange monumenter og museer, eftersom det var den første by, der blev befriet fra Batistas hær og diktatur. Desuden byder Santa Clara på et natteliv, der er helt fantastisk - og så er det her, at Che Guevara ligger begravet.
Trinidad- nok en af de mest turistede byer på Cuba, men absolut en by, der skal besøges. Byen er utrolig hyggelig og skal udforskes til fods eller i hestevogn, så du får oplevet de mange smukke bygninger fra kolonitiden. Desuden er Sukkermøllernes Dal et must-see, når du er i Trinidad. Det er et stort areal med omkring 70 sukkermøller, som er et bevis på, hvor vigtig sukkerproduktionen er for landets økonomi.
Cayo Levisa: lækker ø hvor du har mulighed for at slappe af, drikke mojitos, bade og nyde stilheden.
Cienfuegos: også kaldet "Sydens Perle". En nyere by kendt for sin smukke kyststrækning og flotte arkitektur.
Viñales: byen ligger midt i en dal og er omgivet af noget af det smukkeste natur, du finder i Cuba. Omringet af kalkstensbjerge har du mulighed for at tage en tur gennem dalen på hesteryg, hvor du får set de kendte og frodige tobaksplantager, der stadig dyrkes på gammeldags traditionel vis.
Svinebugten: her kan du besøge et museum for detaljer om slaget ved Svinebugten, hvor det lykkedes Cuba at bekæmpe den amerikanske invasion i 1961, som havde til hensigt at vælte Fidel Castro, der sad på magten.
Udover historien er stedet også værd at besøge for at opleve et rigt dyreliv, som f.eks. krokodiller, flaminger og andre sjældne fuglearter.
På din tur rundt i Cuba vil du ofte se cubanere, der står i vejsiden og blaffer. Har du lyst til at give et lift, så er det en sjov måde at lære cubanerne at kende på. Det er en fordel at kunne en lille smule spansk, da lokalbefolkningen ikke taler meget engelsk. Kan du sige bare et par enkelte spanske gloser, fremkalder det smil og anerkendelse hos cubanerne.
16.-19. dag: Varadero
I dag skal du aflevere bilen i Varadero og efterfølgende tjekker du ind på dit hotel, hvor du skal nyde de næste par dage. Varadero byder på nogle af de bedste strande i Cuba, og du kan bruge tiden på at dykke, snorkle og bare slappe af. Hotellet er All Inclusive, så alle måltider (morgenmad, frokost og aftensmad) er inkluderet i opholdet, samt et udvalg af ikke-alkoholiske drikkevarer.
20. dag: Afrejse fra Cuba
Det er på tide at sige på gensyn til skønne Cuba. I dag bliver du hentet og kørt tilbage til Havana, hvor turen går hjem mod Danmark.
21. dag: Hjemkomst til Danmark
Du ankommer atter til Danmark, efter en oplevelsesrig rejse til fantastiske Cuba.
Overnatninger
2 overnatninger på casa particular i Havana
3 overnatninger på turistklasse hotel i Varadero
3 overnatninger på turistklasse hotel i Varadero
Bemærkninger
Der findes ikke så mange benzinstationer uden for byerne, så husk at tanke, inden du forlader en by.
Du skal være min. 21 år og have haft kørekort i 1 år for at få lov til at leje bil på Cuba.
Du skal være min. 21 år og have haft kørekort i 1 år for at få lov til at leje bil på Cuba.