Søg
Søg
Stemning på landevejen
Cuba
Smukke bygninger Cuba
Havana, Cuba
Che Guevara
Bystemning Cuba
Havana, Cuba
Che Guevara
Lokal farmer på arbejde i Viñales
Tiden står stille i vidunderlige Viñales
Che Guevaras mindesmærke i Santa Clara
Cienfuegos, Cuba
Udsigt over Cienfuegos efter ved solnedgang
Udsigt over husene i Camaguey
Holguin, Cuba
Lokal blomsterhandler
Santiago de Cuba

Cuba fra nord til syd - kør selv

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 12.995,-

Varighed: 16 dage

Oplev Cubas højdepunkter i dit eget tempo. Nyd Havanas charme, de frodige dale, smukke strande og de sydlige byers stemning.

På denne tur starter eventyret i den historiske by Havana i Cuba.
Havana er en storby med 2,2 millioner indbyggere, men virker ikke så voldsom og er en hyggelig og rar indgangsport til landet. Hele byen oser af liv, som I kommer til at mærke på en slentretur ad de smukke gader med levn og atmosfære fra den spanske kolonitid. Barerne, restauranterne og caféerne bobler af liv og cubansk rom, musikbands fylder lokalerne med danseglad musik, så selv den mest tonedøve gæst trommer med i takt. En chevy fra 50'erne eller en hestevogn i gadens mylder, hensætter én til en fjern fortid, hvor man kunne forvente at møde Ernest Hemingway på næste gadehjørne.

Efter oplevelserne i Havana fortsættes rejsen i bil til den smukke Vinales dal og derefter til Cubas' historiske byer Cienfuegos, Trinidad og Santa Clara .
Du fortsætter syd over til Camaguey og oplever pulserende Santiago de Cuba og grønne Holguin..

Cuba er et relativt let land at køre rundt i, dels på grund af landets overkommelige størrelse og dels på grund af et simpelt vejnet. Desuden kører man i højre side ligesom i Danmark. Når det er sagt, så skal du være opmærksom på, at vejnettet er meget slidt, og mange steder er der store huller i vejen. På motorvejen møder du cykler og hestevogne, og også her er der store huller. Så kør forsigtigt! Cubanerne er heller ikke gode til at skilte, men det er bare en del af eventyret.

Se alle vores andre fantastiske rejseforslag til Cuba her

Sæson
Cuba har subtropisk klima og kan besøges året rundt. Det bedste tidspunkt at besøge landet er fra november til april, hvor vejret er mest tørt, og risikoen for orkaner er mindst. Fra april til november er det regntid, hvor temperaturen og luftfugtigheden stiger, men det bør ikke afholde en fra at besøge landet, da Cuba uanset klima, er fantastisk.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt på Cuba er baseret på hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret på Cuba kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt, og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.


Holguin Cuba

Detaljeret beskrivelse

1. dag: Afrejse København og ankomst Cuba
Afgang fra København mod Cuba, hvor du ankommer samme dag. Du bliver hentet i lufthavnen og kørt til dit hotel i Havana.
Overnatning på hotel

2. dag: Havana, Cuba
Efter du har hentet din bil har du dagen på egen hånd til at udforske charmerende Havana.
Den centrale del af Havana er opdelt i tre mindre bydele: Havana Vieja, Centro Havana og Vedado. Vedado er den nyeste, dyreste og mest moderne del af Havana. Havana Vieja og Centro Havana er helt tilbage fra den spanske kolonitid. Byen byder på et væld af seværdigheder og kulturelle oplevelser. Besøg f.eks. et af de utallige og interessante museer i Havana eller oplev en cabaret i en af byens teatre.
Overnatning på hotel (M)

3. dag: Kør selv til Vinales ( ca.190 km )
I dag kører du vestpå mod Vinales som ligger midt i en dal og er omgivet af noget af det smukkeste natur, du finder i Cuba. Omringet af kalkstensbjerge har du mulighed for at tage en tur gennem dalen på hesteryg, hvor du får set de kendte og frodige tobaksplantager, der stadig dyrkes på gammeldags traditionel vis.
Overnatning på Casa Particular

4. dag: Vinales på egen hånd
Du kan udforske den smukke natur i området, byen er omgivet af nationalparker - du kan vælge et arrangeret guidet trek men også sagtens udforske dem på egen hånd.
Overnatning på Casa Particular

5.dag: Kør selv til Santa Clara (ca. 455 km)
Efter køreturen idag kan du udforske byen, som byder på mange monumenter og museer, eftersom det var den første by, der blev befriet fra Batistas hær og diktatur. Du kan også besøge Masoleum, som er mindested for den kendte revolutionær Che Guevara, der var medlem af Fidel Castros' hær.
Overnatning på Casa Particular

6.dag: Santa Clara - Cienfuegos (ca. 67 km)
Også kaldet "perlen af syden". En nyere by kendt for sin smukke kyststrækning ved Jagua bugten og den flotte arkitektur med bygninger i koloni stil.
Overnatning på Casa Particular

7.dag: Kør selv til Trinidad (ca. 70 km)
Dagens køretur er kort så du har god tid til at nyde en af de mest populære byer på Cuba. Trinidad er utrolig hyggelig og kan udforskes til fods eller i hestevogn, så du får oplevet de mange smukke bygninger fra kolonitiden. Desuden er Sukkermøllernes dal et must-see, når du er i Trinidad. Det er et stort areal med omkring 70 sukkermøller, som er et bevis på, hvor vigtig sukkerproduktionen er for landets økonomi.
Overnatning på Casa Particular

8.dag: Trinidad
Udforsk området på egen hånd - du kan slentre rundt til fods i centrum, besøge et af byens museumer eller måske køre en tur til stranden.
Overnatning på Casa Particular

9.dag: Trinidad - Camaguey (ca. 250 km)
Fortsæt dit eventur mod Camaguey. Byens historiske centrum bliver betragtet som den største og bedst bevarede bydel på øen og er samtidig et UNESCO World Heritage Site. Du kan udforske en af byens mange kirker eller fare vild i de små gader. Vi anbefaler du på vejen hertil gør stop i byen Sancti Spiritus.
Overnatning på Casa Particular

10.dag: Camaguey - Bayamo (ca 209 km)
Byen Bayamo er rig på cubanske traditioner og er absolut et besøg værd. Nyd roen og autenciteten i den lille by. Tag på udflugt til Sierra Maestra bjergkæden eller besøg pilgrimskirken Caridad del Cobre som blev bygget i begyndelsen af det 17. århundrede til ære for Jomfru Maria, som skulle beskytte slaverne der arbejdede i minerne.
Overnatning på Casa Particular

11.dag: Bayamo - Santiago de Cuba (ca.130 km)
Idag fortsætter du til Santiago de Cuba som er Cubas kulturelle hovedstad og arnestedet for Cubas musik, litteratur og arkitektur. Stemningen er et miks af caribiske rytmer og historie.
Overnatning på Casa Particular

12.dag: Santiago de Cuba på egen hånd
Brug en dag på egen hånd i byen der er særligt kendt som startstedet for den cubanske revolution i 1963. Nyd den livlige stemning og skønne atmosfære
Overnatning på Casa Particular

13.dag: Kør selv til Baracoa (ca. 234 km)
Cubas ældste by er for mange besøgende en af de mest interessante oplevelser på øen. Den har tidligere fungeret som fængselsby på grund af den øde beliggenhed, men blev i det 19. århundrede opdaget af franske plantage ejere, der bosatte sig her og opdyrkede jorden. Indtil 1964 lå byen relativt isoleret og dette fornemmes i byens unikke atmosfære.
Overnatning på Casa Particular

14.dag: Baracoa
Du kan vandre en tur i områdets tropiske vildnis eller nyde regionens dejlige køkken.
Overnatning på Casa Particular

15.dag: Holguin
Dit eventyr slutter idag, hvor du fra morgenstunden kører til Holguin og bilen afleveres. Du kan selvfølgelig forlænge din tur hvis gerne vil det men ellers starter hjemrejsen herfra via Havana.

16.dag: Ankomst København

Overnatning:
12 nætter i Casa Particular ( privat hjem)
2 nætter på hotel

M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærkninger

Der findes ikke så mange benzinstationer uden for byerne, så husk at tanke, inden du forlader en by.
Obs der er et gebyr svarende til 75 CUC der skal betales når bilen afleveres.

Du skal være min. 21 år og have haft kørekort i 1 år for at få lov til at leje bil på Cuba.

Husk Kreditkort, så du kan stille sikkerhedsdepositum (Må ikke være udstedt af en amerikansk bank)

Husk Internationalt kørekort.

Vi anbefaler du køber et kort over landet hjemmefra, da de er svære at anskaffe i Cuba.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes hver dag.

Priser

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 12.995,-

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Sværhedsgrad

Let

Prisen er inklusiv

  • Flybillet t/r Danmark - Cuba
  • Transfer til og fra lufthavn i Cuba
  • 12 nætter på Casa Particular
  • 2 nætter på hotel med morgenmad
  • Billeje i henhold til program (Økonomistørrelse til 2 personer)
  • Forsikring på bilen
  • Visum

Prisen er eksklusiv

  • Benzin - der betales for en fuld tank ved afhentning og bilen afleveres med tom tank
  • Evt. ekstra chauffør ca. 3 CUC pr. dag
  • Gebyr for at aflevere bilen i Holguin - 75 CUC, der betales lokalt når bilen afleveres.
  • Sikkerhedsdepositum på mellem 150-450 CUC afhængig af bilstørrelsen. Beløbet bliver trukket på dit kreditkort ved afhentning og sat tilbage ved aflevering af bilen.
Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Til top
Find os på: