Søg
Søg
Coron Island
Banaue trekking
Risterrasserne i Banaue på Fillipinerne
Øhop ved Coron Island
Surfing på Filippinerne
Kajak-ture ved Coron Island
Manila, Filippinerne
Den amerikanske kirkegård Manila
Banaue jeepney
Trekking, North Luzon, Filippinerne.
Banaue trekking
Banaue trekking og Ifugao-folket
Trekking, North Luzon, Filippinerne.
Barracuda Lake på Coron Island
Mount Tapyas på Coron Island
Dykning på skibsvrag fra 2 verdenskrig
Twin Lagoon ved Coron Island
Coron Island
Coron Island
Coron Island
Surfing på Filippinerne
Udforsk strandene ved Baler
Surf på Filippinerne
Besøg den hængende bro i Baler
Tag et smut forbi Baler Surfer Grill

Trek i Banaue, øhop & surf på egen hånd

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 17.495,-Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Varighed: 18 dage

Kultur, vandring og eventyrlige oplevelser - Spændende trekking blandt risterrasser og ifugao-folket i Banaue, kombineret med smukke øhop-oplevelser ved Busuanga og Coron Islands. På øerne udforsker du de mange smukke strande i henholdsvis båd og kajak. Herfra flyver du tilbage til Manila og rejser videre til den afslappede surfer-by Baler i det nordøstelige Filippinerne. Her kan du lære at surfe eller prøve kræfter med bølger for øvede surfere.

Trekking blandt risterasser og Ifugao-landsbyer:
På denne tur kommer du til at opleve den hektiske storby Manila, som er en smeltedigel af forskellige folkeslag. Herefter går turen mod nord op til mere rolige omgivelser i Banaue, hvor du de næste tre dage kommer til at trekke i de imponerende risterrasser, som ifugao-folket har hugget ind i bjergene for mere end 2000 år siden. Filippinerne kalder det for verdens ottende vidunder, og du vil blive forbløffet over, hvad det flittige Ifugao-folk har været i stand til at udføre med håndkraft.

Calamian Islands:
Calamian Islands består af ca. 100 øer, og på mange af øerne finder du imponerende klippeformationer, der rejser sig højt op mod himlen fra havets overflade. Disse fantastiske kulisser omkring øerne gør området oplagt til øhop-ture med båd og nogen steder oplagt til oplevelsesrige kajakture.

Busuanga, Culion og Coron Islands er de tre største øer i dette smukke ø-paradis. På Busuanga Island ligger hovedbyen Coron og lufthavnen der forbinder øgruppen via Manila med daglige flyforbindelser.

Coron Island er en billedskøn ø, der er beriget med en flot natur og kendt for blandt andet den Blå Lagune, Twin Lagune og Barracuda Lake. Sidstnævnte er en usædvanlig vulkan-sø, der består af ferskvand i toppen og saltvand i bunden af søen. Det er et populært dykkersted, idet du her kan opleve dramatiske klippeformationer under vandet og på ca. 14 meters dybde mærke den aktive, termiske påvirkning i søen. Vandtempuraturen stiger nemlig fra ca. 28 grader til 38 grader på denne dybde.

I havet mellem Busuanga og Culion findes Asiens måske bedste vragdykning, idet der ligger et større antal af unikke og velbevarede vrag fra 2. verdenskrig. Afsæt gerne flere dage til at udforske dette fantastiske ø-rige over og under vandet.

Baler
Baler er stadig for mange en ukendt surf-destination, hvor du finder en afslappet surf-stemning og sjove udflugtsmål i området. Du kan blandt besøge det flotte vandfald ved navn Ditumabo Mother Falls. Surfing ved Baler er både for begyndere- og for øvede.

Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Filippinerne her

Sæson

Turen kan gennemføres hele året.

Risterrasserne ved Banaue er allerflottest i februar - marts (klargørelse og tilplantning) samt i juni – juli (før høsten i august).

Den bedste surf sæson er fra Oktober til Januar.

Filippinerne har to årstider. Tørtiden ligger i perioden december til april. Her ligger gennemsnitstemperaturen på ca. 28 grader. Regntiden ligger fra juni til oktober og her stiger gennemsnitstemperaturen til ca. 32 grader. I regntiden forekommer der kraftige tropiske regnskyl, men der er sjældent tale om heldagsregn og Filippinerne kan sagtens besøges i denne periode.

Kajak-ture ved Coron Island

Detaljeret beskrivelse

1. dag: Afrejse fra Danmark
Afgang fra Danmark mod Manila, Filippinernes hovedstad, hvor du ankommer næste dag. Afhængig af flyselskabet vil der være én-to mellemlandinger undervejs.

2. dag: Ankomst til Manila
Ved ankomst til Manila vil du blive hentet i lufthavnen af en chauffør og kørt ind til dit hostel. Resten af dagen er til fri disposition.

3. dag: Manila og afgang mod Banaue med en lokal natbus (ca. 9 timers natkørsel)
Du har dagen i Manila til fri disposition. Du kan f.eks. bruge den til at tage ud og opleve Manilas kunstmuseum - Manila Contemporary. Eller måske opleve det skøre skomuseum i Marikina, hvor den tidlige førstedame Imelda Marcos har ikke mindre end 749 par sko udstillet. Du kan også tage ud til et af Asiens største Shoppingcentre Mall of Asia og udforske de mange forretninger og cafeer.
Om aftenen går turen mod nord, hvor trekkingturen blandt risterrasserne ved Banaue starter fra. Ca. kl. 21:00 bliver du hentet på dit hostel i Manila og kørt til busstationen, hvor en repræsentant hjælper dig med at komme med natbussen til Banaue. Turen er med airconditionbus og sæderne kan lægges en smule tilbage (der er ikke tale om en sovebus). Du ankommer i Banaue om morgenen den efterfølgende dag. (M)

4. dag: Ankomst i Banaue ca. kl. 07:00 – Herfra starter trekket til Cambulo (ifugaolandsby)
Tidligt om morgenen ankommer bussen til Banaue, hvor du vil blive hentet af din guide for de næste par dage. Morgenmaden spises på en lille, lokal restaurant, og herefter vil en chauffør på en trehjulet motorcykel (tricycle) køre dig op til Kinakin, hvor trekket mod Ifugao-landsbyen Cambulo starter.
Du vandrer ad små stier igennem rismarkerne og du vil blive betaget af de smukke udsigter til bjergene og de imponerende terrasser. Undervejs spiser du frokost på et lille, lokalt spisested.
Om eftermiddagen ankommer du til den lille Ifugao-landsby Cambulo. Trekking cirka 4 timer. (M,F,A

5. dag: Ifugao-landsbyen Cambulo - Trekking – Batad (Ifugaolandsby)
Idag skal du trekke til den smukke Ifugao-landsby Batad, der er omgivet af et ”amfiteater af risterrasser”. Vandreturen dertil tager omkring 2,5 time. I Batad lever de fleste som deres forfædre gjorde det. Du kan opleve hvordan Ifugao-folket gemmer knoglerne fra afdøde familiemedlemmer og se hvordan de opbevarer de gamle knogler i farverige, håndlavede tæpper.
Efter frokost går turen mod Tappiyah-vandfaldene (én time hver vej), hvor der er mulighed for at tage en forfriskende svømmetur Aftensmaden nydes tilbage i Batad og resten af aftenen er til fri disposition.
Trekking cirka 4-5 timer. (M,F,A)

6. dag: Oplev Ifugao-landsbyen Batad og Bangaan - trekking – Banaue - Manila
Efter morgenmaden vandrer du mod den lille Ifugao-landsby Bangaan. Frokosten serveres i en lokal restaurant i landsbyen, hvor der er en smuk udsigt over områdets mange risterrasser. Efter et besøg i Bangaan, bliver du igen hentet af en chauffør på en trehjulet motorcykel (tricycle) og kørt tilbage til Banaue, hvor resten af eftermiddagen er på egen hånd. Cirka klokken 18.00 kommer guiden og følger dig hen til busstationen og hjælper dig med at komme med natbussen til Manila. Turen tilbage tager ca. 9 timer. Resten af dagen er til fri disposition. Trekking cirka 5 timer. (M,F)

7. dag: Manila på egen hånd
Du ankommer til busstationen i Manila tidligt om morgenen. En lokal repræsentant vil hente dig og køre dig til dit hostel. Dit værelse er bestilt så du kan tjekke ind tidligt og få dig et par timers søvn i en ordentlig seng. Resten af dagen er til fri disposition i Manila. Du kan f.eks. bruge dagen til at tage ud og besøge Mall of Asia, som er et af verdens største shoppingcentre. Du kan også tage til China Town og iagttage livet, på de små lokale markeder, hvor du måske vil opleve fødevarer du ikke troede fandtes. (M)

8. dag: Afgang Manila – Busuanga Island – Halvdagsrundtur på øen – Coron By
Denne morgen bliver du hentet på dit hostel og kørt til indenrigslufthavnen i Manila. Herfra flyves der til Busuanga Island, en flyvetur på ca. 1 time. Efter ankomst bliver du hentet i lufthavnen og herfra påbegynder du en halvdagstur blandt nogle af øens højdepunkter. Oplev det lokale marked Town Plaza, kirken Sankt Agustin, og undervejs besøger du en fabrik, der arbejder med forarbejdelsen af asiens berømte smagfulde cashewnødder. Herfra går turen til toppen af Mount Tapyas hvor du kan nyde den smukke udsigt. Eftermiddagen afsluttes ved et besøg ved den varme kilde, Maquinit. Resten af dagen er til fri disposition på dit hotel i Coron by. (M,F,A)

9. dag: Bådtur og eksotiske oplevelser ved Coron Island
Denne morgen venter en bådtur ved Coron Island og i løbet af dagen besøger du lang række smukke steder. Glæd dig til Kayangan Lake, Twin Lagoon, Siete Pecados, Banol beach og CYC beach. Efter mange smukke og eksotiske oplevelser vender du tilbage til dit hotel i Coron by. Resten af dagen er til fri disposition. (M,F)

10. dag: Kajakoplevelser ved Coron Island
Efter morgenmaden venter en sjov dag med kajak, hvor du får oplevelsen af at være helt tæt på vandoverfladen. På denne kajaktur udforsker du mangroveskoven i Ruyukan. Efter et par sjove timer i en kajak går turen til vulkansøen Kayangan med mulighed for at snorkle og bade. Du tager herfra tilbage til dit hotel i Coron og resten af dagen er til fri disposition på dit hotel i Coron. (M,F)

11. dag: Coron - Manila
Denne morgen vil du blive hentet på dit hotel og kørt til indenrigslufthavnen på øen. Herfra flyver du tilbage til Manila. En flyvetur på ca. 1 time. Efter ankomst bliver du hentet i lufthavnen og kørt til dit hotel i landets hovedstad. Resten af dagen er til fri disposition i Manila. (M)

12. dag: Manila - Baler
Tidligt om morgenen, omkring kl. 04:00, bliver du hentet på dit hostel og kørt til busterminalen i Manila. Herfra kører du med en lokal bus til Baler, en køretur på ca. 7 timer og du ankommer til Baler ved middagstid. Efter ankomst bliver du hentet og kørt til din surf-camp. Resten af dagen er til fri disposition.

13-15. dag: Baler på egen hånd
I Baler finder du en afslappet surf-stemning og sjove udflugtsmål. Du kan blandt andet besøge det flotte vandfald ved navn Ditumabo Mother Falls. I Baler finder du god surfing for begyndere- og for øvede. Det er også muligt at forlænge dit ophold, såfremt du ønsker at lære teknikkerne fra bunden. Der venter dig nogle spændende dage på egen hånd i Baler. Bemærk at surfing eller surf-undervisning ikke er inkluderet i prisen. (M)

16. dag: Baler - Manila
Formiddagen er til fri disposition og bussen kører mod Manila ved middagstid. Du skal selv booke en taxa til busstationen i Baler. Køreturen varer ca. 7 timer og du ankommer ca. ved en 19:30-tiden om aftenen i Manila. Ved ankomst bliver du hentet du hentet og kørt til dit hostel i byen. Resten af aftenen er til fri disposition. (M)

17. dag: Manila - Danmark
Efter en kontrastfyldt rejse på Filippinerne går turen hjemad. Du bliver hentet på dit hostel og kørt til lufthavnen i Manila. Tidspunktet afhænger af hvornår dit oversøiske fly afgår. (M)

18. dag: Ankomst til Danmark
Ankomst til Danmark denne dag eller på en senere dato, der passer til din rejse. Ankomsttidspunktet til Danmark afhænger af flyselskabet og kan skræddersyes til dine rejseplaner.


Overnatning:
2 overnatninger i flyet til/fra Filippinerne
3 overnatninger i Manila i dobbeltværelse på et hostel
2 overnatninger i bus til/fra Banaue
3 overnatninger i meget simple gæstehuse på trekkingturen ved Banaue
3 overnatninger i budget hotel i Coron by.
4 overnatninger på budgetklasse surf-hotel ved Baler



M = Morgenmad , F = Frokost , A = Aftensmad

OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.


Bemærkninger

Bemærk venligst at udenrigsministeriet har opdateret og skærpet sin rejsevejledning omkring Filippinerne. Læs mere her.

Trekkingturen ved Banaue kan erstattes med et alternativt program i området, hvis du enten ikke kan/har lyst til at trekke, eller ønsker bedre overnatningsforhold.

Turen ved Banaue kan forlænges med én dag og så vil den inkludere et besøg til Sagada og de hængende kister.

På indenrigsflyene må der medbringes 15 kg check in bagage og 7 kg håndbagage.


Afrejsedatoer

Denne aktivitet gennemføres hver dag. Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse til Filippinerne præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne personlige favoritter, men har du andre ønsker sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Priser

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 17.495,-Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.


Prisbemærkning

Ring til vores rejsekonsulenter med speciale i Filippinerne og hør nærmere.

Prisen er en frapris med forbehold for pladser, ændrede valutakurser, skatter og afgifter.

Du kan booke surf-timer med en instruktør fra ca. 10 USD per time lokalt i Baler.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Gruppestørrelse

Gruppestørrelse på kan variere fra 2-8 personer og er der kun dig på rejsen kan den laves som en individuel rejse. Forhør dig hos din rejsekonsulent.

Sværhedsgrad

Moderat

Prisen er inklusiv

  • Oversøiske flybilletter fra Danmark til Filippinerne t/r
  • Transport, overnatninger
  • Ture og måltider i Filippinerne som beskrevet i programmet
  • Engelsktalende chauffør som beskrevet i programmet
  • Lokalguide som bekrevet i programmet

Prisen er eksklusiv

  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Lufthavnsskat ved afrejse indenrigs (ca. 2*15 USD) og lufthavnsskat ved afrejse udenrigs (ca. 20 USD)
  • Andre måltider end nævnt i programmet
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge
Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.


Gratis rejseforedrag

Webinar: Filippinerne: 04-07-2019 17:30:00 : 13401
Webinar
4. juli 2019 kl. 17:30

Webinar: Filippinerne

Filippinerne: 20-08-2019 18:00:00 : 13263
Aalborg
20. august 2019 kl. 18:00

Filippinerne

Webinar: Filippinerne: 05-09-2019 17:30:00 : 13402
Webinar
5. september 2019 kl. 17:30

Webinar: Filippinerne

Se mere her
Til top
Kontakt os:
(+45) 7020 1915
Nødtelefon - læs mere
Find os på: