Tag på rundrejse i Portugal med andre unge backpackere. Rejsen starter med surfcamp i Peniche, hvor du fra morgenen får hjælp af dygtige instruktører til at øve forskellige surfteknikker, mens du resten af dagen kan nyde friheden med de andre i gruppen.
Portugal har et stort og velfungerende tognetværk, og det er også med et interrail togpas i hånden, at du nu skal opleve Portugal på egen hånd eller sammen med gruppen. I kan f.eks. vælge at tage nordpå til portvinens hovedstad Porto og herfra tage ud at vandre, cykle på mountainbike eller riverrafte ved Douro International Natural Park. Herefter kan I rejse videre ned til Portugals hovedstad Lissabon og de smukke strande i Algarve-regionen.
Unikt backpackerkoncept hos Jysk Rejsebureau
- Grupperejse for unge backpackere
- Frihed til at backpacke på egen hånd
- Muligheden for at dele oplevelserne med de andre i gruppen
- Bestem selv, hvor meget du vil rejse sammen med gruppen
- Flybilletter og udvalgte ture er altid inkluderet
- Infomøde før afrejse med praktisk information og rejseinspiration
Hjælp inden, under og efter rejsen fra din rejsekonsulent
- Rådgivning undervejs på rejsen via mail og telefon
- Rådgivning om rejseforsikring og afbestillingsforsikring
- Rådgivning om din billet ved f.eks. ændringer, afbestilling osv.
- Rådgivning om visumprocedurer
- Rådgivning om realistisk rejsebudget
- Rabat på udstyr og guidebøger samt mulighed for at leje en rygsæk for 100 kr. pr. måneden
1. dag: Afrejse fra Danmark og ankomst til Lissabon i Portugal
Du mødes med din gruppe i lufthavnen i København, og I følges ad på flyet til Lissabon i Portugal, hvor I lander senere samme dag. Ved ankomst til lufthavnen bliver I kørt til jeres surfcamp i Peniche.
2-8. dag: Surfing i Peniche
Det er tid til at hoppe på surfbrættet og prøve kræfter med bølger, vand og vind, når I får undervisning i grundprincipperne for den fantastiske vandsport, som surfing er. Peniche har gode forhold til surfing, og området er en kendt surfdestination. I har surfbræt og våddragt inkluderet - også efter undervisningen, så I kan øve jer i fritiden (
M).
8-20. dag: På egen hånd med et interrail togpas og Jysk Rejsebureau i ryggen
Nyd den ultimative frihed, når I rejser med interrail togpas i hånden uden at have noget planlagt på forhånd. Alt I ved er, at I nu har 14 dage til at nå frem til Lissabon lufthavn, og på de 14 dage har I fire togdage. Hvornår I lægger togdagene, og hvilke byer I besøger på vejen, er helt op til jer. Overnatning og oplevelser står I selv for undervejs, men Jysk Rejsebureau kan selvfølgelig være behjælpelig med ideer, gode råd og booking på forhånd, hvis det ønskes.
21. dag: Hjemrejse fra Lissabon
Før I selv finder til lufthavnen i Lissabon og slutter jeres Portugal-eventyr, anbefaler vi, at I bruger et par dage på at opleve den spændende hovedstad.
Hvis du ønsker det, kan du flyve hjem tidligere eller senere fra Portugal, fortsætte til andre lande eller måske kombinere denne rejse med frivilligt arbejde, sprogskole eller en anden Backpacker Adventure-grupperejse Tag evt. kontakt til din rejsekonsulent, så vi kan hjælpe dig.
Backpacker Adventure rejserne er delt op i tre alderstrin, 18-24år, 18-30år og 24-30år. Hvis du er 24år, kan du selv vælge hvilket alderstrin du ønsker at melde dig på. Du kan se hvilke afgange der passer til din alder, under afrejsedatoer længere nede.
Det er muligt at kombinere denne rejse med andre Backpacker Adventure-rejser eller et højskoleophold. Du kan også vælge at begynde rejsen tidligere og/eller fortsætte på egen hånd efterfølgende.
Vælger du at kombinere to eller flere rejser, vil du få 500 kr. i rabat pr. rejse samt rabat på de flybilletter, som ikke benyttes.
Har du brug for at vide mere, inden du beslutter dig, så book et møde (som også kan afholdes over telefon) med en rejsekonsulent.
Denne tur vil være oplagt at kombinere med følgende Backpacker Adventure-rejser:
Grækenland