Søg
Søg
Tag med Jysk Rejsebureau på dykkereventyr i Mexico
Den smukke kyst i Tulum, med mayaruinerne i baggrunden
Verdensklasse dykning i Mexico
Den imponerende og velbevarede mayaruin, Chichen Itza
Riviera Maya byder på lækre strande og det klareste vand
Lej en cykel i Tulum og tag en tur langs kysten
Det mexicanske køkken er noget af det bedste der fås
Tag med Jysk Rejsebureau på dykkereventyr i Mexico
Tag med Jysk Rejsebureau på dykkereventyr i Mexico
Få lækker dykning i Mexico
Kom tæt på tyrehajer på denne dykkerrejse

På dykkereventyr i Mexico

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 14.995,-Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Varighed: 16 dage

Tag på dykkereventyr på Yucatanhalvøen i Mexico og oplev et fantasiunivers udspille sig under havets overflade. Kombinér med Mexicos fascinerende kultur og varme befolkning, og du har en rejse, hvor der er skruet helt op for oplevelserne.

Mexico er et alsidigt land, der byder på alle slags oplevelser, lige fra aktiv adventure til afslapning på en hvid sandstrand. Kulturen er farverig og så er det mexicanske køkken noget af det bedste der fås. Alt i alt er Mexico en rigtig god feriedestination for alle typer af rejser.

På dette dykkereventyr bliver der ikke sparet på oplevelserne. Din rejse starter i Cancun, med en enkelt overnatning, inden du tager en tidlig morgenbus til den lille dykkerby Mahahual, der ligger tæt på grænsen til Belize. Byen har små 1000 indbyggere og de fleste rejsende kommer hertil for at dykke. Formålet med at tage til Mahahual er da også at bruge en hel dag på at dykke ved det fantastiske atol-rev, Banco Chinchorro. Fra Mahahual går turen op langs den caribiske kyst, til Tulum, hvor du vil opleve verdensklasse dykning i fire af de mange spektakulære, surrealistiske cenoter i området. Cenoterne er naturlige sinkhuller, skabt i den sidste istid. De, og de underjordiske flodsystemer under Yucatan, var uundværlige og hellige for mayaindianerne, da de både forsynede dem med frisk drikkevand, og samtidig symboliserede indgangen til Xibalbá, underverdenen, ifølge maya-religionen.

Fra Tulum går turen videre til dejlige Playa del Carmen, som sætter et lidt højere tempo end de andre byer du kommer til at besøge på denne rejse. Her findes et hav af forretninger, souvenirshops, restauranter og barer, og desuden et varieret udbud af alle mulige aktiviteter. Dagene i 'Playa' er på egen hånd, så du kan sætte dit helt eget præg på opholdet her.

Din rejse rundes af med nogle dage på hyggelige Isla Mujeres, som ligger ud for Cancun. Øen er ikke særlig stor, men et yndet sted at tilbringe en dejlig badeferie. Her kan du komme helt ned i tempo og blot nyde den mexicanske stemning. Foruden en enkelt dag med dykning, har du tiden for dig selv. Lej en golfbil og tag på sightseeing, nyd en omgang ceviche til frokost og slap af og nyd den spektakulære solnedgang på underskønne Playa Norte. Sug så meget af Mexico til dig inden turen atter går tilbage mod Danmark, efter et fantastisk dykkereventyr. Skulle 16 dage ikke være nok, kan du altid forlænge din rejse, eller kombinere den med en rundtur til andre dele af Mexico eller måske endda resten af Centralamerika.

Se alle Jysk Rejsebureaus aktiviteter i Mexico her.
Praktiske oplysninger om Mexico.

Sæson

Hele året.
November til april er den tørre sæson.
Fra maj til oktober er det regntid, men landet kan sagtens besøges i denne periode alligevel. Faktisk, så er der hvalhajsæson fra maj til august, hvor det er muligt at komme ud og snorkle med verdens største fisk.
Vær opmærksom på orkansæsonen, der ligger fra juni til november, hvor de fleste orkaner rammer i månederne august til oktober. Orkaner og tropiske storme påvirker mest områderne ud til Stillehavskysten, den caribiske kyst, den mexicanske golf og Yucatanhalvøen.

Tag med Jysk Rejsebureau på dykkereventyr i Mexico

Detaljeret beskrivelse

1. dag: Afrejse fra Danmark og ankomst til Cancun
Afgang fra Danmark mod Mexico, hvor du, afhængigt af det valgte flyselskab, ankommer om eftermiddagen eller om aftenen. Du bliver hentet i lufthavnen og kørt ind til dit hostel, der er centralt beliggende i Cancun. Resten af dagen/aftenen er på egen hånd.
Overnatning på hostel, i fællesværelse.

2. dag: Fra Cancun til Mahahual
Du skal tidligt op i dag, da den eneste bus fra Cancun til Mahahual afgår tidligt om morgenen. Turen tager godt og vel 7 timer. Tag godt med tøj på til turen, da der ofte bliver skruet godt op for airconditionen i de mexicanske busser. Eftermiddagen i Mahahual er på egen hånd.
Overnatning på hostel, i fællesværelse. (M)

3. dag: Dykkertur til Banco Chinchorro
Mahahual er en lille, afslappet caribisk kystby og mange tager hertil for at komme ud og dykke ved det imponerende rev, Banco Chinchorro. Dén oplevelse skal du heller ikke være foruden, så hele dagen bruges på at dykke. Banco Chinchorro er et fantasiunivers under havets overflade. Her er et rigt dyreliv, frodige koralvægge og endda skibsvrag der kan udforskes. Sidstnævnte stiller dog krav til dit dykkercertifikat.
Efter en hel dag på vandet, kan du slappe af ved Mahahuals lækre strand eller slentre en tur ned af strandpromenaden.
Overnatning på hostel, i fællesværelse. (M)

4. dag: Fra Mahahual til Tulum
I dag tager du den lokale bus op langs kysten, til Tulum. Byen ligger midt på den caribiske kyst, også kaldet Riviera Maya, og den er hjemsted for nogle af de smukkest beliggende mayaruiner i Mexico. Der er ikke planlagt andre aktiviteter denne dag, så du kan selv bestemme om du vil besøge ruinerne, der ligger helt ud til kysten; cykle en tur langs den smukke strand eller blot slappe af på dit hostel.
Overnatning på hostel, i fællesværelse. (M)

5. dag: Dykning i cenoterne Dos Ojos og El Pit
Det er igen tid til at trække i badetøjet, for dagen i dag skal tilbringes under vand - denne gang i to af de mange, spektakulære cenoter, der findes på Riviera Maya. En cenote kan oversættes med ferskvandsgrotte og faktisk findes der over 6000 cenoter på hele Yucatanhalvøen. Cenoterne var i sin tid hellige for mayaerne, da de forsynede dem med frisk drikkevand. Selve dykkerturen varer i alt 5 timer, med to dyk á 40 minutters varighed. Resten af dagen er på egen hånd.
BEMÆRK: dykning i El Pit kræver Advanced dykkercertifikat.
Overnatning på hostel, i fællesværelse. (M)

6. dag: Dykning i cenoterne Angelita og Carwash
Der er heldigvis mere dykning på programmet og i dag skal du opleve to nye cenoter, nemlig Angelita og Carwash. Dykkerturen varer i alt 5 timer, med to dyk á 40 minutters varighed. Resten af dagen er på egen hånd.
BEMÆRK: dykning i Angelita kræver Advanced dykkercertifikat.
Overnatning på hostel, i fællesværelse. (M)

7. dag: På egen hånd i Tulum
Selvom dykning er en fantastisk oplevelse, skal der også være plads til andet. Dagen i dag er derfor helt på egen hånd, men vi vil hellere end gerne komme med anbefalinger til hvad dagen kan bruges på. Har du ikke fået nok af cenoterne, kan du selv booke flere dyk, og ellers er det oplagt at tage en dagstur til Sian Ka'an Biosfærereservatet, der ligger syd for Tulum, hvor du kan opleve et rigt plante- og dyreliv.
Overnatning på hostel, i fællesværelse. (M)

8. dag: Fra Tulum til Playa del Carmen
I dag forlader du Tulum og fortsætter mod nordøst, til Playa del Carmen. Turen varer ca. 1 time og resten af dagen har du på egen hånd.
Overnatning på hostel, i fællesværelse. (M)

9.-10. dag: Playa del Carmen på egen hånd
Playa del Carmen har et andet tempo end Tulum. Her er flere (og større) hoteller, flere forretninger, flere restauranter og barer. Tiden i Playa er mestendels på egen hånd, med undtagelse af en kort dagstur ud til nogle af Playas nærliggende grottesystemer. Her får du mulighed for at opleve grotterne uden at dykke i dem, og du får desuden et godt, historisk indblik i datidens mayaritualer. Det kan desuden kraftigt anbefales at tage en dagstur til den imponerende mayaruin, Chichen Itzá, som ligger godt og vel 2 timers kørsel indlands fra byen. Den er på UNESCOs verdensarvsliste og er én af de syv vidundere, og i de travle sæsoner kan der komme op til 4000 besøgende om dagen.
Playa del Carmen har dog også et flot udbud af vandsportsaktiviteter. Hvis du vil dykke, kan det anbefales at tage en tur til Cozumel og så er det selvfølgelig altid en mulighed at slappe af på den dejlige strand.
Overnatning på hostel, i fællesværelse. (M)

11. dag: Fra Playa del Carmen til Isla Mujeres
I dag tilbagelægger du de ca. 70 km der er fra Playa del Carmen til Cancun, hvorfra du tager færgen til Isla Mujeres. Resten af dagen er på egen hånd.
Overnatning i hostel, på fællesværelse. (M)

12. dag: Dykning ved Isla Mujeres
Dine dykkeroplevelser rundes af med to dyk ud for Isla Mujeres. Det ene dyk er ved Manchones Reef, mens det andet foregår ved Cancun Underwater Museum, MUSA. Sidstnævnte er et undervands skulpturmuseum, som er lavet med det formål at bevare det allerede eksisterende rev ud for Cancun, og samtidig skabe nye leveforhold for både koraller og fisk. Eco-projektet blev startet i 2009 og i dag er der ca. 450 statuer under havoverfladen.
Overnatning på hostel, i fællesværelse. (M)

13.-14. dag: Isla Mujeres på egen hånd
Isla Mujeres er en hyggelig, lille ø, hvor man hurtigt kan fornemme den afslappende, mexicanske stemning. Transporten på øen foregår til fods, på cykel eller i små golfbiler. De næste to dage er på egen hånd, og du kan bruge dem på at nyde den fantastiske strand Playa Norte, eller leje en golfbil og ture øen rundt.
Overnatning i hostel, på fællesværelse. (M)

15. dag: Afrejse fra Isla Mujeres mod Danmark
Vi er ved at være ved vejs ende og siger i dag 'på gensyn' til Isla Mujeres og Mexico. Der er inkluderet transport helt ud til Cancun Lufthavn. (M)

16. dag: Ankomst til Danmark
Du ankommer til Danmark efter et fantastisk dykkereventyr i Mexico.

Overnatning:
14 overnatninger på hostel, i fællesværelse, inkl. simpel morgenmad.

M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærkninger

Dykning i visse cenoter kræver, at man har et Advanced dykkercertifikat. Er man ikke Advanced Diver, kan Jysk Rejsebureau være behjælpelig med at finde andre dykkerlokationer som blot kræver et Open Water certifkat.
Jysk Rejsebureau anbefaler desuden, at man tegner en rejseforsikring, der dækker dykning.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes hver dag.

Priser

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 14.995,-Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Gruppestørrelse

Dette er en individuel rejse, hvor du rejser på egen hånd.

Sværhedsgrad

Moderat

Prisen er inklusiv

  • Oversøiske flybillet Danmark til Cancun t/r
  • Transfer fra Cancun Lufthavn til hostel
  • Transport med lokale busser i Mexico, jf. program
  • 14 overnatninger på hostel, i fællesværelse
  • Heldags dykkertur til Banco Chinchorro, ved Mahahual
  • I alt 4 dyk i cenoterne ved Tulum
  • I alt 2 dyk på Isla Mujeres
  • Al udstyr til dykning
  • Færgebilletter til og fra Isla Mujeres
  • Transfer fra Cancun til lufthavnen inden hjemrejse.

Prisen er eksklusiv

  • Rejseforsikring og evt. afbestillingsforsikring
  • Lufthavnsskatter/afrejseskatter
  • Andre overnatninger, ture og måltider end nævnt i programmet
  • Entré til Hierve el Agua, Mitla og Tule (ca. 200 pesos)
  • Engelsktalende guide på turen til vandfaldene Agua Azul, Misol Ha og Palenque mayaruinerne.
  • (En engelsktalende guide kan tilkøbes ved indgangen til Palenque ruinerne)
  • Drikkepenge. I Mexico er det god skik at give drikkepenge til guiden efter endt tur.
Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Til top
Kontakt os:
Hovednummer (+45) 7020 1915
Nødtelefon - læs mere
Find os på: