Ca. 1 time
Jacob Lund Nielsen
Se alle datoer
Gratis foredrag
Eventyret starter i ørken-oasen Huacachina ved Ica, hvor det er muligt at sandboarde ned ad sanddynerne. Turen går videre langs kysten til naturreservatet Paracas, hvor vi tager til Isla Ballestas også kaldet "Fattigmands Galapagos". Her kan du opleve pingviner, masser af fugle og søløver.

Herefter kører vi mod Perus næststørste by Arequipa, der ligger ved foden af den smukke vulkan, Misti. Ad små, hullede grusveje med fantastiske udsigter og gennem små, typiske andiske landsbyer, går turen videre til Colca Canyon, hvor de majestætiske kondorer hersker. Oplevelserne i den sydlige del af Peru slutter i Puno, hvor det næste eventyr foregår på Sydamerikas største og verdens højestbeliggende navigerbare sø, Titicaca.

Vi rejser videre til Bolivia, der er det højstbeliggende og mest isolerede land i Sydamerika. Via La Paz går turen til verdens største saltørken, Salar de Uyuni. Her rejser vi videre til Chiguana-ørkenen, som er omgivet af høje vulkaner, Red Lagoon hvor flamingoerne holder til og Dali ørkenens måneagtige landskab, Green Lagoon og Licancabur-vulkanen.

Et besøg i Peru er ikke komplet før man har besøgt Inkarigets hovedstad, Cuzco, og trekket op til et af verdens syv vidundere - de nærliggende, fantastiske inkaruiner, Machu Picchu, samt mødt en lama eller to på vejen. Selv om Cuzco er mest berømt for sin beliggenhed tæt ved de famøse Machu Picchu-inkaruiner, er Cuzco i sig selv en seværdighed, og flere dages udforskning værd. Amazonas dybe jungle og rige dyreliv i lavlandet kan også besøges herfra.

Vi glæder os til at se jer og hive jer med på en fantastisk rejse gennem Peru og Bolivia.

Med venlig hilsen
Jacob Lund Nielsen

Tilmeld foredrag

Status Datoer Tidspunkt

Information

Afholdelsessted
Online webinar. Du modtager link til webinaret i din bekræftelsesmail, du får ved tilmelding.
Læs mere om

Det med småt

Er der ikke flere ledige pladser tilmeldes du en venteliste. Du vil blive informeret via mail, såfremt der bliver plads.

Vær opmærksom på at dette foredrag er til inspiration og har til formål at informere generelt om destinationen samt give dig tips og gode råd til at rejse i landet. Med foredraget ønsker vi at gøre dig klogere på om netop denne rejsedestination er noget for dig. Ønsker du specifik information samt råd og vejledning til din personlige rejse, anbefaler vi altid at du booker et personligt møde.

Til top