14 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 9.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Hvis du brænder for at lære et lands kultur og levevis at kende på en naturlig måde, så findes der ingen bedre måde end gennem en sprogskole. At møde lokalbefolkningen på deres eget hovedsprog, skaber øjeblikkelig stor respekt og åbner mange døre. Dit spanske behøver langt fra at være perfekt, men bare dét at du prøver, giver stor anerkendelse.

På dette rejseforslag er du først på sprogskole i Madrid, mens du bor på homestay hos en lokal familie. Derefter tager du til Malaga, hvor du bor i en lejlighed med andre studerende sideløbende med en ekstra uges sprogskole.

Sprogskolen tilbyder spanskundervisning på flere forskellige niveauer, så der er noget for alle.
Hvad enten du er nybegynder, eller vil have forbedret dine sprogkundskaber, vil skolen kunne opfylde dine krav. Øv dig i grammatik og tekstforståelse i mindre grupper, mens du får venner for livet.

Med et sprogkursus i Spanien får du rig mulighed for at møde andre internationale studerende, som du kan tage på weekendture og oplev landets natur, strande og historier at kende sammen med.

Få information og fakta om Spanien her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Spanien her

Bedste rejseperiode

Både de centrale og det sydlige Spanien er bedst at besøge mellem april og oktober. Her er varmest i sommermånederne fra juni til august med høje temperaturer og med ganske lidt nedbør.

I den centrale del af landet f.eks. Madrid kan det blive meget varmt i sommermånederne med temperaturer omkring 35 grader. Foråret fra april til maj og efteråret fra september til oktober er temperaturen oftest mellem 18-25 grader.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Spanien er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år, og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse Danmark og indlogering i Madrid
Afgang fra Danmark mod Madrid, hvor du ankommer senere på dagen. Du hopper i en taxa, og beder chaufføren om at køre dig hen til den adresse på den lokal familie du skal bo hos. Denne oplysning har du fået før afrejse. Du bor i dit ugelange ophold i Madrid hos en lokal familie i homestay. Her får du chancen for at opleve den spanske livsstil og muligheden for at øve dine nye sprogfærdigheder i samtale med familiemedlemmerne. Værtsfamilierne er åbne, hjælpsomme og venlige. Den første dag hjælper de dig med at blive fortrolig med din nye hverdag: nøgler, måltider, brug af vaskemaskine osv. Familien leverer sengelinned, men medbring dine egne håndklæder. Familien sørger også for både morgenmad og aftensmad under dit ophold, så du også spiser som en lokal. (A)
2.-6. dag: Sprogundervisning i Spaniens hovedstad
Det er en særlig oplevelse at lære spansk i Madrid. Du lærer spansk af de lokale undervisere, og bruger dine nye færdigheder, mens du gå på opdagelse i en af de mest spændende byer i Europa. Spaniens stolte hovedstad har en unik livsstil, der kombinerer kosmopolitisk modernitet med spansk sindsro og livslyst. Det er let at tale med de lokale madrileños, og da de har tendens til at tale meget tydeligt, kan du hurtigt udvikle dine spanskefærdigheder. (M,A) Spanskniveau og undervisning: Uanset om du er nybegynder eller ønsker at dygtiggøre dine spanskegenskaber, kan et sprogkursus på sprogskolen i Madrid opfylde dine krav. Her finder du det perfekte kompromis mellem at lære sproget og nyde din fritid. De fire daglige lektioner giver dig indlæring, mens morgenen og eftermiddagen forbliver åbne til sociale aktiviter og opdagelsesture i og omkring byen. Du får undervinsning i klassehold med maksimalt 10 studerende, der kommer fra forskellige lande, og dermed skaber en international atmosfære i klassen. Skolen og området: Skolen er beliggende i et gammelt byhus i centrum af Calle del Arenal nær Puerta del Sol. Området er ét af de mest populære i byen, og kombinerer fornemmelsen af storbyen med en rolig atmosfære. Skolebygningen giver pusterum fra byens trængsel og travlhed, mens den centrale position giver eleverne en følelse af, at være i centrum for al den spændende aktivitet. Denne dynamik giver eleverne gode muligheder for at øve deres spansk med de udadvendte lokale. I den mere praktiske afdeling er der syv rummelige klasseværelser, en opholdsstue med drikkeautomat, et studieværelse, hvor eleverne kan studere i et behageligt, afslappet miljø og adgang til computere med fri internet. Skolen har desuden to terrasser med udsigt over byen. Mange attraktioner er inden for gåafstand fra skolen, og området har en overflod af caféer, barer og restauranter. Skolen er designet til at skabe en afslappet atmosfære for de studerende. Madrid i sin essens: Den livlige hovedstad er et centrum for kultur, musik og mode. For dem, der ønsker at opleve og forstå den spanske livsstil, er Madrid et vidunderligt sted at besøge. De lokale madrileños chatter på gadens caféer og barer, og danser aftanen land på natklubberne.
7. dag: Med toget fra Madrid til Malaga
Det er tid til at sige farvel og på gensyn til din værtsfamilie. Du tager hen til den imponerende hovedbanegård i Madrid, hvor fra du hopper på toget mod Malaga på Spaniens sydkyst. I Malaga indlogerer du dig i en lejlighed sammen med andre sprogskolestuderende. Du har dit eget værelse, men nyder at have andre ligesindede omkring dig til at øve det spanske sprog, men også til at gå ud i byen sammen med i de frie perioder. Din lejlighed er en del af en større bolig, som har fællesarealer og køkkenfaciliteter. Du får derfor god lejlighed i at øve hverdagsgloserne, når du tager i supermarkedet og køber ind.
8.-13. dag: Læg niveauer på dine spanskegenskaber i Malaga
I Malaga får du mulighed for yderligere at dygtiggøre dig i det spanske sprog, mens du opholder dig i én af de smukkeste byer i Andalusien. Med en behagelig temperatur året rundt er byen et populært turistmål, men på trods af turismen har Malaga bevaret sin lokale charme. Er du kulturel og historisk interesseret er der mange kirker, paladser og museer. Har du brug for ren afslapning er det naturligvis nærliggende at besøge byens strande. Spanskniveau og undervisning: Med en kombinationspakke, som beskrevet i dette turforslag, kordinerer skolerne i Madrid og Malaga mellem hinanden i forhold til dit sprogniveau. Det betyder, at når du kommer til skolen i Malaga, så ved din unverviser allerede, hvilket niveau du er på, og læreren kan straks hjælpe dig til at gøre dit spanske sprog endnu bedre. Kursusstrukturen kan variere afhængigt af de enkelte lærere og studerende. Emnerne tager ofte udgangspunkt i aktuelle artikler fra lokale aviser og magasiner. Der arbejdes med tekster, der matcher de studerendes sprogfærdigheder. På denne måde kan teksterne og emnerne diskuteres aktivt i gruppen. Klassen ledes af kvalificerede, talentfulde og venlige lærere. Ligesom i Madrid får du undervinsning i klassehold med maksimalt 10 studerende, der kommer fra forskellige lande. Skolen og området: I det travle kystområde Pedregalejo ligger skolen kun 2 kilometer fra centrum af Malaga - og kun en kort gåtur fra stranden. Offentlig transport er en god måde at komme rundt i byen, og der er et busstoppested lige ved siden af skolen. El Palo med sine forskellige barer og restauranter ligger med kort afstand fra skolen, og strandpromenaden i nærheden kan prale af et bredt udvalg af strandcaféer, bodegaer og vinkældre, så der er et væld af muligheder for at opleve byens mad og gæstfrihed. Selve sprogskolen er beliggende i en original andalusisk villa, hvor der er etableret et receptionsområde, 13 klasselokaler med aircondition, en tagterrasse med udsigt over byen samt der er en lille bar på stedet. Skønne Malaga på Costa del Sol: Malaga er en af de mest populære feriedestinationer på Spaniens Costa del Sol med sit strålende solrige klima og en indbydende atmosfære. Byen er dog ikke kun godt vejr og charme, men er også nær mange kulturelle attraktioner - lige fra de berømte hvide landsbyer til de historiske arkitektoniske vidundere i selve byen. Benyt endelig en eftermiddag til at udforske byens butiksklædte gader eller forkæl dig selv med en lokal specialitet på en af de trendy caféer.
14. dag: Afrejse fra Malaga til Danmark
Det er tid til at sige farvel til dine medstuderende. Dit sprogskole-'hop' mellem Madrid og Malaga er ovre for denne omgang. Dine sprogegenskaber er blevet bedre, og du er blevet beriget med store og små kulturelle indtryk, samt fået relationer for livet. Du ankommer til Danmark samme dag.

Overnatninger

6 overnatninger i eget værelse ved værtsfamilie i Madrid
7 overnatninger i eget værelse i lejlighed med andre studerende i Malaga

Bemærkninger

Rejseforslaget her er blot én måde at være på et sprogskoleophold i Spanien, men mulighederne er mange. Vi har mulighed for at tilbyde sprogskole i Madrid, Barcelona og Malaga. Du kan være fra 1-4 uger enten på én skole eller flere steder, som foreslået på dette rejseforslag.
Ydermere har du hvert sted mulighed for at bo enten i homestay eller lejlighed. Hør din rejsekonsulent ind til den pakke, som passer bedst til dit behov.

Ved homestayovernatninger kan der ikke garanteres for værtsfamiliens størrelse eller familiesammensætning.

Alle studerende udfylder en online spansk-test inden ankomst til Spanien, så de kan blive tildelt den rigtige klasse og blive undervist i det rette niveau.

Minimumsalder for deltagelse på sprogskolen er 18 år.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Turen som beskrevet her er med afrejse fra Danmark søndag, så man har en nat i Madrid inden kurset starter mandag. Nogle måneder er der kun én start-mandag (lavsæson), mens andre månder er der 2-3 startmandage. Hør din rejsekonsulent ind til nærmere information om startdatoer.

Gruppestørrelse

Rejsen er individuel, men sprogkurset er med klasseundervisning med op til 10 studerende.

april - oktober

Pakkeliste

  • Guidebog
  • Solcreme
  • Badetøj
  • Ordbøger og parlør

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Madrid // Malaga - Danmark (inkl. bagage)
  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Togbillet fra Madrid til Malaga på 2. klasse
  • 1 uges sprogskoleophold i Madrid med 4 daglige lektioner mandag til fredag
  • 1 uges sprogskoleophold i Malaga med 4 daglige lektioner mandag til fredag

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge - I Spanien er det god skik at give drikkepenge til guider og chauffører
  • Drikkevarer
  • Måltider der ikke er nævnt i programmet
  • Lånegebyr for afbenyttelse af skolens undervisningsmateriale - 4 Euro per uge

Prisbemærkning

Både i Madrid og Malaga betales et ugentligt beløb på 4 Euro for at låne undervisningsbøger og -materiale. Ved ankomst lægges et depositum på 20 Euro, hvor fra 4 Euro trækkes per uge for brug af disse materialer.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Resserver

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top