Info om situationen i Mellemøsten Læs mere her
På Zanzibar finder du nogle af verdens flotteste sandstrande med helt turkisblåt vand og svajende palmer. Der er mange muligheder for forskellige aktiviteter på Zanzibar, som fx at besøge de mange bountystrande og hyggelige landsbyer, opleve kæmpe landskildpadder og snorkle i Det Indiske Ocean. Langs Zanzibars strande kan du snorkle ved imponerende koralrev med farvestrålende fisk, tage på bådture til små øer eller spotte delfiner i det turkisblå vand.

I Stone Town kan du smage på spændende mad, besøge markeder og gå på opdagelse i de små brostensbelagte gader samt snuse til kolonihistorien i den gamle bydel. Stone Town er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste og er fyldt med historiske bygninger, gamle handelspladser og fortællinger fra Zanzibars historie som handelscentrum for krydderier, guld og elfenben.

Viser 10 oplevelser

Gruppe BPA, Tanzania

Tanzania og Zanzibar

Klar på safari, hvide sandstrande og farverige kulturer? Så tag med andre unge backpackere til Tanzania og Zanzibar! Spot elefanter, løver og giraffer på safari, mød Hadzabe-stammefolket, udforsk livet under havets overflade og få sand mellem tæerne på Zanzibars kridhvide strande.
Læs mere
16 dage
24-06-2026
fra 27.995,-
Mt. Longonot, Kenya

Aktiv budget-safari med Masaierne & Zanzibar

Kombiner en aktiv og dyrerig budget-safari i Kenya med Zanzibars strande. Oplev mountainbiking, vandring og overnat i campingtelt ved en lokal Masai landsby.
Læs mere
20 dage
JANUAR - FEBRUAR, JUNI - OKTOBER
fra 34.450,-
Mt. Kilimanjaro fra afstand

Det bedste af Kenya & Tanzania

Få de mest uforglemmelige oplevelser som Tanzanias og Kenyas bedste nationalparker har at byde på, og bestig Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro.
Læs mere
22 dage
JANUAR - FEBRUAR, JUNI - OKTOBER
fra 45.950,-
Luksustelt-safari i Masai Mara

Luksustelt-safari i Masai Mara & Zanzibar

Kombiner en luksustelt-safari i den berømte Masai Mara nationalpark i Kenya med vidunderlig afslapning på Zanzibar i Tanzania.
Læs mere
15 dage
JANUAR - FEBRUAR, JUNI - OKTOBER
fra 31.950,-
Løve i Serengeti Nationalpark

Det ultimative Tanzania

Spot vilde dyr i tre af Tanzanias bedste nationalparker, bestig Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro og kom helt ned i gear på de hvide strande på Zanzibar.
Læs mere
21 dage
JANUAR - OKTOBER
fra 36.950,-
Safari I Serengeti Nationalpark

Campingsafari i Tanzania & Zanzibar

Oplev det bedste af Afrikas dyreliv og smukke natur. Herefter kan du nyde livet på Zanzibar og vaske safaristøvet af i Det Indiske Ocean.
Læs mere
16 dage
JANUAR - MARTS
fra 25.950,-
Familiesafari i Tanzania

Familiesafari & egen strandbungalow på Zanzibar

Oplev Serengeti Nationalparks endeløse græssletter og Ngorongoro - verdens største inaktive vulkankrater. Glæd dig til Zanzibars eksotiske strande og udforsk kolonihistorien i Stone Town.
Læs mere
17 dage
JANUAR - MARTS
fra 29.450,-
fra 25.950,-
Tented-Camp safari på Serenget-isletten

Safari med komfort i Tanzania & Zanzibar

Bo i komfortable safaritelte midt på Serengeti-sletten, en af Afrikas største dyre- og naturoplevelser. Nyd en skøn badeferie i lokale omgivelser ved Kendwa beach på Zanzibar.
Læs mere
15 dage
JANUAR - MARTS
fra 31.950,-
Hadzabe-stammen i Tanzania

Safari, Hadzabe-stammen & Zanzibars strande

Tag på safari i Tanzanias vilde natur. Mød Hadzabe-folket og oplev deres unikke kultur. Flyv til Zanzibar og slap af på de tropiske strande
Læs mere
17 dage
JANUAR - MARTS
fra 28.450,-
Zanzibar har mange eventyrlige strande

Strandferie på eksotiske Zanzibar

Zanzibar har nogle af verdens flotteste sandstrande med helt turkisblåt vand og svajende palmer. Oplev bountystrande, kolonihistorie og udforsk undervandslivet i det Det Indiske Ocean.
Læs mere
15 dage
JANUAR - MARTS
fra 17.950,-

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her

Værd at vide om Zanzibar

Få info og fakta om Zanzibar lige her!
weather

Vejret i Zanzibar

Vejret på Zanzibar er bedst fra januar til marts hvor det er tørt og varmt. Februar er den varmeste måned på året. Igen fra juli til oktober kan temperaturene komme op på omkring 30 grader og disse måneder er derfor også gode måneder at besøge Zanzibar. Zanzibars regntid starter som oftest i slutningen af marts til start juni og har desuden en kort regnperiode i november og december.
travel

Bedste rejsetidspunkt

Vær opmærksom på om der er Ramadan i løbet af din rejse. På Zanzibar er 98 % af befolkningen muslimer, og under Ramadanen er det velset at gå med tøj der dækker skuldre og knæ, og ikke spise og drikke på åben gade i løbet af dagen. De fleste lokale butikker og cafëer er lukkede i dagtimerne. Til gengæld liver øen op igen hver aften efter solnedgang, hvor de lokale spisesteder åbner.

Rejser til det eksotiske ø-paradis Zanzibar

Zanzibar er et eksotisk paradis i Det Indiske Ocean, og det er en destination der tiltrækker rejsende fra hele verden. Øen er især kendt for sine hvide sandstrande, svajende palmer, smukke koralrev, krystalklare vand og eksklusive hoteller og resorter, så man forstår godt at rejselystne folk længselsfuldt drømmer om en rejse til zanzibar med badeferie og oplevelser i tropiske omgivelser.

Rejser til Zanzibar byder på alt fra afslapning på nogle af bounty-øens bedste strande til spændende kultur og historiske byer. Hos Jysk Rejsebureau arrangerer vi rejser til Zanzibar der giver dig frihed til at opleve det eksotiske Zanzibar i dit eget tempo. De fleste vælger en skræddersyet Zanzibar-rejse, hvor du kan kombinere badeferie på Zanzibars strande med oplevelser i Stone Town, besøg på nogle af de mange krydderiplantager eller udflugter til små øer som Mafia Island, der er kendt for sine smukke koralrev og fantastiske muligheder for snorkling i verdensklasse.

Zanzibar har mange gode sandstrande

Tag på strand- og badeferie til Zanzibar

Zanzibar er en oplagt destination for en afslappende strandferie, med gode hoteller og badevenlige strande i verdensklasse. Her finder du blandt andet Bwejuu-stranden, som tidligere er kåret til én af verdens smukkeste strande.

Zanzibar byder også på snorkling og dykning i særklasse, med farverige koralrev og farvestrålende fisk i lange strømme. Så er det bare på med svømmefødderne og dykkermasken eller snorkel, og komme afsted ned under vandoverfladen og opleve havets farverige verden. Og mange steder i Zanzibar kan du snorkle direkte fra stranden.

Langs flere af øens dejlige strande finder du små strandbarer, lokale restauranter og hyggelige hoteller, hvor tempoet er roligt, og dagene ofte går med total afslapning på stranden. Det er netop denne kombination af hvide sandstrande, turkisblåt vand og afslappet ø-stemning der gør en badeferie på Zanzibar til noget helt særligt.
Zanzibar

Fra kridhvide sandstrande til frodig regnskov

Hvor kysten er omkranset af hvide sandstrande, finder du længere inde i landet store, frodige regnskovsområder og fugtige mangroveskove med et spektakulært dyre- og planteliv.

Jozani Nationalpark, der samtidig er Zanzibars eneste nationalpark, understreger i høj grad den oftest oversete naturperle som hovedøens indre er. Her kan du gå ad små stier gennem tæt regnskov og opleve et rigt dyreliv. Den flotte og uberørte natur rummer masser af spændende oplevelser og udflugter, hvis du gerne vil kombinere badeferie på stranden med et aktivt eventyr.
Zanzibar - Prison Island

Kom tæt på Zanzibars dyreliv

Zanzibar præsenterer et imponerende dyreliv. Her er regnskoven og de uberørte øer hjem for mange dyr, hvor alt fra aber, fugle, sommerfugle, insekter, slanger og andre reptiler til mindre pattedyr, såsom dværgantiloper og mungoer, har masser af plads at boltre sig på i øens frodige natur.

Under havets overflade kan du, udover at opleve en lang række farverige fisk, møde både rokker, delfiner, blæksprutter, havskildpadder og dygonger, som er den mindste art af søkøer. Snorkling på Zanzibar giver dig mulighed for at komme helt tæt på livet i havet, hvor du mange steder kan snorkle direkte fra stranden og opleve de smukke koralrev.

Ved Prison Island, der i sin tid husede oprørske slaver, kan du – udover gamle ruiner fra datidens fængsel – møde kæmpeskildpadder, der nemt kan veje op til flere hundrede kilo.
Prison Island, Zanzibar

Gå på opdagelse i Zanzibar City og Stone Town

Zanzibar er ikke blot navnet på øgruppen, men også hovedstaden. I Zanzibar City bringes landets spændende kultur og historie frem i lyset. Byen er rig på historiske seværdigheder og områder, der vækker minder om Zanzibars lange historie, hvor alt fra handelsmænd og sultaner til pirater og slavehandlere har lagt vejen forbi det eksotiske ferieparadis.

Zanzibars gamle bydel, Stone Town, er et kapitel for sig selv. Omgivelserne er kendetegnet af stemningsfyldte, snævre gader omringet af solblegede stenhuse med karakterrige trædøre, sprudlende markeder, hvor du finder friske lokale råvarer og specialiteter i overflod, og ikke mindst mange spændende restauranter, hvor smagen fra øernes egne dyrkede krydderier udnyttes til fulde. Stone Town er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste og rummer en række historiske bygninger, herunder sultanens residens, som vidner om Zanzibars historie som handelscentrum.

Stone Town, Zanzibar

The Spice Island

Netop de mange eksotiske krydderier, som stammer fra Zanzibars egne krydderiplantager, spiller en central rolle i det lokale køkken, hvor både tanzanianske, arabiske, indiske, britiske, portugisiske og endda kinesiske traditioner er repræsenteret. De mange krydderiplantager har også været med til at give Zanzibar øgenavnet “The Spice Island”.

På din rejse til Zanzibar kan du opleve alle de autentiske og rige aromaer fra eksempelvis vanilje, muskatnød, kardemomme, nelliker, kanel, chili og gurkemeje – både ved at besøge plantagerne eller ved at smage på lokale specialiteter såsom biryani, sortopel og ikke mindst Zanzibars egen helt særlige version af pizza. Her spiller frisk fisk og lokale råvarer en naturlig hovedrolle i mange af retterne, og du får et ærligt indblik i øens spændende kultur gennem maden.
Krydderi Bazar i Indien

Kombinér afslapning på Zanzibar med safari i Tanzania

Mange af vores rejseforslag til Zanzibar inkluderer også oplevelser på fastlandet i Tanzania. Zanzibar ligger nemlig blot 50 kilometer ud fra Tanzanias kyst i Det Indiske Ocean. Det giver dig rig mulighed for forskellige typer oplevelser på én og samme rejse.

Du kan nemt sammensætte din Zanzibar-rejse med storslåede safariture i Tanzanias bedste nationalparker eller et mindeværdigt og udfordrende trekkingeventyr til toppen af Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro. Det er både eventyr og total afslapning, hvor kontrasten mellem savannens vilde natur, Kilimanjaros rå udfordring og Zanzibars rolige strande skaber en helt særlig rejseoplevelse.
Adventure i Tanzania & Zanzibar

Er Zanzibar et godt rejsemål med børn?

Ja, Zanzibar er et godt valg, hvis du drømmer om en afslappende badeferie med børn i trygge og overskuelige omgivelser. Øen byder på mange børnevenlige strande med lavt, roligt vand, hvor både små og større børn kan lege og bade.

Flere steder på Zanzibar finder du familievenlige hoteller med god komfort, poolområder og nem adgang til stranden, hvilket gør det let at kombinere oplevelser med pauser i skyggen. De korte afstande på øen gør det desuden nemt at komme rundt, så I kan tage på små udflugter uden lange transporttider.

I kan fx tage på bådture, opleve kæmpeskildpadder på Prison Island, besøge en af krydderiplantagerne eller snorkle langs kysten, hvor børnene kan spotte farvestrålende fisk i det klare vand. Zanzibar er derfor et godt bud på en badeferie, hvor både børn og voksne får oplevelser – i et tempo, hvor alle kan være med.
Zanzibar
faq

Hvor ligger Zanzibar?

Zanzibar ligger i Det Indiske Ocean ud for det afrikanske land Tanzania, som øen også er en del af.

Hvor skal man bo på Zanzibar?

Zanzibar er kendt for sine skønne strande i tropiske omgivelser. Mange vælger en strandferie eksempelvis i Paje på østkysten eller ved Kendwa og Nungwi på den nordlige spids af øen. Der er store udsving i forhold til tidevand, så det er en god idé at undersøge omstændighederne omkring tidevand for den periode man gerne vil besøge Zanzibar.

Hvad er klokken på Zanzibar?

Tidszonen på Zanzibar er East Africa Time (UTC+3). Tidsforskellen i forhold til Danmark er plus 2 timer, og 1 time om sommeren, da sommertid ikke bruges på Zanzibar.

Hvad er Stone Town kendt for?

Stone Town er Zanzibar Citys gamle bydel og er især kendt for sin kolonihistorie. I bydelen, hvor der hersker en helt særlig atmosfære, finder du arabiske stenhuse, små brostensbelagte gader, markeder med alverdens ting og sager samt madmarkeder og duftende gadekøkkener. Stone Town er i dag optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

Indret din rejse til Zanzibar, som du vil

Hos Jysk Rejsebureau møder vi dig i øjenhøjde. Og vi sammensætter mere end gerne den perfekte rejse til dine ønsker, behov og budget. Her hjælper vores egne Zanzibar-eksperter, som selv har rejst landet tyndt, dig med at tilrettelægge og arrangere både aktiviteter og alt det praktiske. Du får også masser af gode råd og tips samt inspiration til skjulte perler og unikke oplevelser for alle sanserne, som du ikke finder i enhver rejseguide.

Drøm stort, og book et uforpligtende møde hos os i dag. Så skræddersyr vi en eventyrlig rejse til Zanzibar for dig.


Til top