Søg
Søg
Udsigt til Mt. Mayon
Banaue trekking
Bydelen Makati i Manila
Manila, Filippinerne
Den amerikanske kirkegård Manila
Banaue jeepney
Banaue trekking
Risterrasserne i Banaue på Fillipinerne
Trekking, North Luzon, Filippinerne.
Trekking, North Luzon, Filippinerne.
Banaue trekking og Ifugao-folket
Banaue trekking og Ifugao-folket
Trekking, North Luzon, Filippinerne.
Banaue trekking og Ifugao-folket
Mt. Mayon ved Lepazpi
ATV oplevelser ved Mt. Mayon ved Legazpi
Mt. Mayon
Hvalhajer, Mt. Mayon, Donsol, Filippinerne.
Oplev hvalhajer ved Donsol på Filippinerne
Oplev hvalhajer ved Donsol
Hvalhajer, Mt. Mayon, Donsol, Filippinerne.
Cebu City set fra oven
Hotel-strand på Mactan Island ved Cebu
Oplev Moalboal og Kawasan Falls
Kawasan Falls ved Moalboal
Oplev Malapascua på Filippinerne
Dyk med rævehajer ved Malapascua
Dyk med rævehajer ved Malapascua
Dyk med rævehajer ved Malapascua
Malapascua, Filippinerne
Oplev Siquijor
Oplev Siquijor
Oplev Siquijor
Oplev Bohol
Stand-up paddleboarding på Bohol
Tarsier Sanctuary Bohol
Baclayon Church Museum
Oplev øen Panglao ved Bohol
Stand-up paddleboarding på Bohol
Oplev øen Panglao ved Bohol
Oplev Siquijor
Risterrasserne i Banaue på Fillipinerne

Ifugao-folket i Banaue & Hvalhajer ved Donsol

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 14.995,-Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Kultur og Natur - Spændende trekking blandt risterrasser og ifugao-folket i Banaue, kombineret med Hvalhaj-spotting ved Donsol. Herfra flyver du Cebu City og med mulighed for at udforske ceby og de mange smukke øer i Visayas-regionen på egen hånd.

Trekking blandt risterasser og Ifugao-landsbyer:
På denne tur kommer du til at opleve den hektiske storby Manila, som er en smeltedigel af forskellige folkeslag. Herefter går turen mod nord op til mere rolige omgivelser i Banaue, hvor du de næste tre dage kommer til at trekke i de imponerende risterrasser, som ifugao-folket har hugget ind i bjergene for mere end 2000 år siden. Filippinerne kalder det for verdens ottende vidunder, og du vil blive forbløffet over, hvad det flittige Ifugao-folk har været i stand til at udføre med håndkraft.

Hvalhajerne ved Donsol:
Donsol var af de lokale tidligere kendt som den ”sovende by”, men da man tilbage i 1997 opdagede at Donsolflodens udløb havde været længe besøgt af hvalhajer, blev den lille fiskerlandsby pludselig en meget populær attraktion.
Hvalhajerne kommer hvert år til Donsol omkring december og bliver ofte i området helt indtil marts/april – tidspunkterne varierer lidt fra år til år. Det bedste tidspunkt at se hvalhajer er fra februar til og med marts. De kommer hertil pga. den store mængde føde der findes i farvandet.
Hvalhajerne lever frit i området, og derfor kræver det lidt tålmodighed og en vis portion held.

Udforsk Visayas-regionen på egen hånd:
Fra nord går turen med fly mod syd til Cebu City, der er en moderne storby med et historisk islæt. Byen ligger i Visayas-regionen og kendes også for sine mange fantastiske strande, storslået natur, snorkling og dykning i verdensklasse.

Besøg Malapascua og dyk med de sjældne ræve-hajer (Thresher Shark) eller udforsk strandene på øen Batanyan. På Bohol kan du bl.a. opleve de spøjse geologiske formationer ”Chocolate Hills” og se den sjældne spøgelsesabe Tartier, der ikke er større en menneske hånd. Tag sjov på en sjov Stand-up paddleboard tur på Loboc-floden.
En anden interessant mulighed er øen Siquijor, der ligger ud for Cebus sydvestlige kysttrækning. Her kan du blandt andet besøge en række mindre vandfald, flotte strande og udforske livet under vandet, som er intet mindre end fantastisk! Øen er desuden kendt for befolkningens overtro og her tror mange af de lokale på overnaturlige fænomener, hvilket ofte gør at øen omtales som Filippinernes ”Jamaica.”

Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Filippinerne her

Sæson

Turen kan gennemføres hele året.

Risterrasserne ved Banaue er allerflottest i februar - marts (klargørelse og tilplantning) samt i juni – juli (før høsten i august).

Filippinerne har to årstider. Tørtiden ligger i perioden december til april. Her ligger gennemsnitstemperaturen på ca. 28 grader. Regntiden ligger fra juni til oktober og her stiger gennemsnitstemperaturen til ca. 32 grader. I regntiden forekommer der kraftige tropiske regnskyl, men der er sjældent tale om heldagsregn og Filippinerne kan sagtens besøges i denne periode.

Oplev hvalhajer ved Donsol på Filippinerne

Detaljeret beskrivelse

1. dag: Afrejse fra Danmark
Afgang fra Danmark mod Manila, Filippinernes hovedstad, hvor du ankommer næste dag. Afhængig af flyselskabet, vil der være én-to mellemlandinger undervejs.

2. dag: Ankomst til Manila
Ved ankomst til Manila vil du blive hentet i lufthavnen af en chauffør og kørt ind til dit hostel. Resten af dagen er til fri disposition:

3. dag: Halvdags byrundtur i Manila
Du bliver hentet på dit hotel om morgenen hvorfra turen starter.
Rundturen starter inden for Intramouros mure. (Også kendt som den gamle spanske bydel). Her vil du blandt opleve:

Rizal Park – en stille oase i den hektiske storby. Parken er blanding af smukke haver, stier, træarealer og et væld af monumenter af enhver filippinsk nationalhelt du kan komme i tanke om. Indbyggerne kommer her for at slappe af med blandt andet picnic, musik og sang.

Casa Manila – et museum som skildrer livet under den spanske kolonisering.

Fort Santiago - et fort som blev bygget af en spansk erobrer til det formål at beskytte byen. I dag byder fortet på naturskønne gåture, hvor man kan beundre den imponerende arkitektur og suge den interessante historie til sig.

Efterfølgende går turen videre til Manilas' finans - og handelskerne Makati, hvor man finder Manilas’ eksklusive forretninger og spiseteder. Turen fortsætter til Forbes park, som er et eksklusivt område med dyre, flotte huse efterfulgt af et besøg ved ”American memorial Cemetery”, som er en kirkegård og mindesmærke, der er tilegnet de faldne amerikanske soldater fra 2. Verdenskrig.

På vej tilbage til dit hotel bliver der gjort stop ved Cultural center complex, som er beliggende ved den smukke Roxas Boulevard, langs Manilas kyst. Det er et stort areal bestående af kokospalmer og ikoniske bygninger, der viser den filippinske kultur og kunst. Desuden er det hjemsted for endnu et af byens kendetegn, ”baywalk”, hvor du kan opleve smukke solnedgange og nyde din aftensmad på en af de mange cafeer.

4. dag: Manila og afgang mod Banaue med en lokal natbus (ca. 9 timers natkørsel)
Du har dagen i Manila til fri disposition. Du kan f.eks. bruge den til at tage ud og opleve Manilas kunstmuseum - Manila Contemporary. Eller måske opleve det skøre skomuseum i Marikina, hvor den tidlige førstedame Imelda Marcos har ikke mindre end 749 par sko udstillet. Du kan også tage ud til et Asiens største Shoppingcenter Mall of Asia og udforske de mange forretninger og cafeer.
Om aftenen går turen mod nord, hvor trekkingturen blandt risterrasserne ved Banaue starter fra. Ca. kl. 21:00 bliver du hentet på dit hostel i Manila og kørt til busstationen, hvor en repræsentant hjælper dig med at komme med natbussen til Banaue. Turen er med airconditionbus og sæderne kan lægges en smule tilbage (der er ikke tale om en sovebus). Du ankommer i Banaue om morgenen den efterfølgende dag. (M)

5. dag: Ankomst i Banaue ca. kl. 07:00 – Herfra starter trekket til Cambulo (ifugaolandsby)
Tidligt om morgenen ankommer bussen til Banaue, hvor du vil blive hentet af din guide for de næste par dage. Morgenmaden spises på en lille lokal restaurant, og herefter vil en chauffør på en trehjulet motorcykel (tricycle) køre dig op til Kinakin, hvor trekket mod Ifugao-landsbyen Cambulo starter.
Du vandrer ad små stier igennem rismarkerne og du vil blive betaget af de smukke udsigter til bjergene og de imponerende terrasser. Undervejs spiser du frokost på et lille lokalt spisested.
Om eftermiddagen ankommer du til den lille Ifugao-landsby Cambulo. Trekking cirka 4 timer. (M,F,A

6. dag: Ifugao-landsbyen Cambulo - Trekking – Batad (Ifugaolandsby)
Idag skal du trekke til den smukke Ifugao-landsby Batad, der er omgivet af et ”amfiteater af risterrasser”. Vandreturen dertil tager omkring 2,5 time. I Batad lever de fleste som deres forfædre gjorde det. Du kan opleve hvordan Ifugao-folket gemmer knoglerne fra afdøde familiemedlemmer og se hvordan de opbevarer de gamle knogler i farverige, håndlavede tæpper.
Efter frokost går turen mod Tappiyah-vandfaldene, hvor der er mulighed for at tage en forfriskende svømmetur (én time hver vej). Aftensmaden nydes tilbage i Batad og resten af aftenen er til fri disposition.
Trekking cirka 4-5 timer. (M,F,A)

7. dag: Oplev Ifugao-landsbyen Batad og Bangaan - trekking – Banaue - Manila
Efter morgenmaden vandrer du mod den lille Ifugao-landsby Bangaan. Frokosten serveres i en lokal restaurant i landsbyen, hvor der er en smuk udsigt over områdets mange risterrasser. Efter et besøg i Bangaan, bliver du igen hentet af en chauffør på en trehjulet motorcykel (tricycle) og kørt tilbage til Banaue, hvor resten af eftermiddagen er på egen hånd. Cirka klokken 18.00 kommer guiden og følger dig hen til busstationen og hjælper dig med at komme med natbussen til Manila. Turen tilbage tager ca. 9 timer. Resten af dagen er til fri disposition. Trekking cirka 5 timer. (M,F)

8. dag: Manila på egen hånd
Du ankommer til busstationen i Manila tidligt om morgenen. En lokal repræsentant vil hente dig og køre dig til dit hostel. Dit værelse er bestilt så du kan tjekke ind tidligt og få dig et par timers søvn i en ordentlig seng. Resten af dagen er til fri disposition i Manila. Du kan f.eks. bruge dagen til at tage ud og besøge Mall of Asia, som er et af verdens største shoppingcentre. Du kan også tage til China Town og iagtage livet på de små lokale markeder, hvor du måske vil opleve fødevarer du ikke troede fandtes. (M)

9. dag: Afgang Manila - Legazpi
Tidligt om morgenen vil du blive hentet på dit hostel og kørt til indenrigslufthavnen i Manila. Herfra flyves der til Legazpi, en flyvetur på ca. 1 time. Efter ankomst bliver du hentet i lufthavnen og kørt til dit budget-lodge i nærheden af byen. Resten af dagen er til fri disposition.

10. dag: hvalhajs-spotting og Ildfluer ved Donsol
Inden du sejler ud sammen med en guide og en "hajspotter" ser du en introduktionsvideo om hvordan du skal "opføre" dig i selskab med hvalhajerne.
Når en hvalhaj bliver spottet, tages snorkeludstyret på og du hopper i vandet for forhåbentlig at svømme sammen med det enorme dyr. Det er en fuldstændig fantastisk og overvældende oplevelse at svømme side om side med verdens største fisk. En voksen hvalhaj bliver normalt 10-12 meter lang og vejer op til 40 tons. Heldigvis er havets kæmpe harmløs og lever af småfisk og plankton.
Hvalhajerne kommer hvert år til Donsol omkring Januar og bliver ofte i området helt indtil marts – tidspunkterne varierer lidt fra år til år. Det bedste tidspunkt at se hvalhajer er fra februar til og med marts. De kommer hertil pga. den store mængde føde der findes i farvandet.
Hvalhajerne lever frit i området, og derfor kræver det lidt tålmodighed og en vis portion held at se dem, idet bestanden kan variere fra år til år.
Efter cirka 3 timer på vandet venter en aftenstur på en af Donsol-floderne. Her sejler du op ad floden til et mangroveområde, hvor du har mulighed for at se millioner af ildfluer oplyse mørket. Efter en oplevelsesrig dag vender du tilbage til dit lodge. Resten af dagen er til fri disposition. (M,F)

11. dag: Oplev Donsol-området på egen hånd
I dag har du fritid til at gå på opdagelse i området eller tage en afslapningsdag på lodgen. Det er muligt at tage ud til flotte udsigtspunkter omkring vulkanerne eller udforske området på en ATV på egen hånd. (M)

12-?. dag: Legazpi – Cebu (Via Manila eller med direkte fly)
I dag flyver du til Cebu City midt i øgruppen Visayas, der ligger i den centrale del af Filippinerne. Efter ankomst fortsætter du din rejse på egen hånd og kan planlægge dit hjemrejse i samarbejde med din rejsekonsulent.

Forslag til oplevelser på din videre rejse:

Oplev Cebu City på egen hånd:
Cebu City ligger på østsiden af øen med samme navn, som er i blandt de største øer i Visayas-regionen. Cebu City er en moderne filippinsk storby med et historiske islæt fra den spanske kolonitid. Her kan du blandt andet besøge Magellan’s Kors, kolonifortet San Pedro, eller den gamle kirke Basílica Minore del Santo Niño de Cebú. I forlængelse af Cebu City finder du Mactan-Island som er forbundet til hinanden med to broer. Her ligger den internationale lufthavn og øen er desuden kendt for sine mange eksklusive resorts på de plamefyldte strande.

Fra øen kan du tage med båd videre til de mange interessante naboøer, hvor nogle af dem beskrives i nedenstående afsnit:

Oplev Malapascua på egen hånd:
Øen er en lille, fredelig perle uden biler. Øen er under 3 km. lang og 1 km. bred, så det er oplagt at vandre øen rundt. Undervejs kommer du forbi mange skønne strande og små fiskerlandsbyer. Når du kommer til den nordvestlige del af øen, vil du se et fyrtårn. Fra toppen er der en helt fantastisk udsigt over hele øen og det omkringliggende hav. Er du dykker, er der unikke oplevelser ved dykkerstedet "Monad Shoal" tæt ved Malapascua. Her findes den sjældne hajart, rævehaj (Thresher shark), der kan bliver op til seks meter lang. Denne haj jager normalt på dybt vand, men den har fundet sig en rensestation ved Monad Shoal. Der er også mulighed for at se andre hajarter og mantarokker i området eller snorkle ved klippeformationen Gato Island. Malapascua indbyder til afslapning, snorkling og dykning.

Oplev Batanyan på egen hånd:
Er du på udkig efter total afslapning på lækre strande, er Bantayan stedet du søger. Den forholdsvis lille ø ligger nordvest for Cebu, og kan nås både billigt og hurtigt (cirka 1 times sejlads) med færge fra Hagnaya havn eller med privatbåd fra Malapascua.
De fleste vælger dog også at tage en hel- eller halvdagstur til Virgin Island, som igen byder lækre og fredfyldte bountystrande som man med lidt held kan have næsten for sig selv. Her er også mulighed for snorkling. Derudover kan nævnes Ogtong Cave, som er en lille underjordisk sø der svaler skønt i varmen, samt en Mangroveplantage som ligeledes er et hyggeligt afbræk i strandlivet. Vil man gerne svømme på sin ferie, skal man være opmærksom på tidevandet, som hver eftermiddag får havet til at trække sig tilbage – i hvert fald i Santa Fe.
Vær desuden opmærksom på, at den eneste ATM findes i Bantayan by (kan nås på cirka 20 minutter på motorcykel fra Santa Fe), men flere hoteller og overnatningssteder accepterer internationale kreditkort

Oplev Siquijor på egen hånd:
Øen bliver i Filippinerne omtalt som en magisk og mystisk ø, og der går rygter om at der stadig bor hekse på øen. Det er dog primært øens vidunderlige strande og interessante undervandsliv der tiltrækker de rejsende. Øen byder også på flere spændende huler, og hvis du er interesseret i drypstenshuler, er Cantabonhulen et besøg værd.

Oplev Bohol på egen hånd:
Her finder du mange interessante oplevelser og du kan blandt andet besøge Chocolate Hills der består af 1268 kegleformede bakker, der står spredt ud på et areal på 50 kvadratkilometer. De er dækket af græs og i den tørre sæson tørrer græsset ud og bliver brunt, hvilket har givet navnet til disse usædvanlige geologiske formationer, som er helt unikke for Bohol. Derudover lever den sjældne spøgelsesabe Tarsier i reservatet med samme navn. Det er en af verdens mindste aber og er ikke større end en hånd.
Udforsk Loboc River på en flodtur og nyd de skønne omgivelser om bord på en lille båd der langsomt sejler dig ned ad den kringlede Loboc-flod, eller tag på en sjov Standup Paddleboarding på floden. Det udfordrer din balance!
I Butterfly Sanctuary finder du 300 forskellige sommerfuglearter, der holder til på Bohol. I dette beskyttede område forsøger de at opretholde bestanden af de smukke insekter. Besøg det historiske sted Blood Compact, hvor den international fredsaftale mellem spanierne og filippinerne blev underskrevet 1564.

Oplev Panglao på egen hånd:
Øen er forbundet med Bohol via en bro og er kendt for sine fantastiske strande, azurblåt vand, snorkling, og dykning. Her findes både budgetovernatningssteder og mange gode strand-resorts ved blandt andet Alona Beach som den mest kendte.

13-?. dag: Cebu - ?:
Din rejse fortsætter på egen hånd og din hjemrejse kan laves fra denne dag eller på en senere dato der passer til netop din rejse. Kontakt din rejsekonsulent og find præcis det, som passer til dine rejsedrømme.

14-?. dag: Ankomst til Danmark
Ankomst til Danmark denne dag eller på en senere dato der passer til din rejse. Ankomsttidspunktet til Danmark afhænger af flyselskabet og kan skræddersyes til dine rejseplaner.


Overnatning:
2 overnatninger i flyet til/fra Filippinerne
3 overnatninger i Manila i dobbeltværelse på et hostel.
2 overnatninger i bus til/fra Banaue
3 overnatninger i meget simple gæstehuse på trekkingturen ved Banaue
3 overnatninger på budgetklassehotel ved Dancalan Beach i nærheden af Legaspi



M = Morgenmad , F = Frokost , A = Aftensmad

OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.


Bemærkninger

Bemærk venligst at udenrigsministeriet har opdateret og skærpet sin rejsevedledning omkring Filippinerne. Læs mere her.

Trekkingturen ved Banaue kan erstattes med et alternativt program i området, hvis du enten ikke kan/har lyst til at trekke, eller ønsker bedre overnatningsforhold.

Turen ved Banaue kan forlænges med én dag og så vil den inkludere et besøg til Sagada og de hængende kister.

På indenrigsflyene må der medbringes 15 kg check in bagage og 7 kg håndbagage.


Afrejsedatoer

Denne aktivitet gennemføres hver dag. Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse til Filippinerne præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne personlige favoritter, men har du andre ønsker sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Priser

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 14.995,-Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.


Prisbemærkning

Ring til vores rejsekonsulenter med speciale i Filippinerne og hør nærmere.

Prisen er en frapris med forbehold for pladser, ændrede valutakurser, skatter og afgifter.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Gruppestørrelse

Gruppestørrelse på kan variere fra 2-8 person og der kun dig på rejsen kan den laves som en individuel rejse. Forhør dig hos din rejsekonsulent.

Sværhedsgrad

Moderat

Prisen er inklusiv

  • Oversøiske flybilletter fra Danmark til Filippinerne t/r
  • Transport, overnatninger
  • Ture og måltider i Filippinerne som beskrevet i programmet
  • Engelsktalende chauffør som beskrevet i programmet
  • Lokalguide som bekrevet i programmet

Prisen er eksklusiv

  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Lufthavnsskat ved afrejse indenrigs (ca. 2*15 USD) og lufthavnsskat ved afrejse udenrigs (ca. 20 USD)
  • Andre måltider end nævnt i programmet
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge
Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.


Gratis rejseforedrag

Filippinerne: 02-04-2019 18:00:00 : 12109
Aarhus
2. april 2019 kl. 18:00

Filippinerne

Filippinerne: 20-08-2019 18:00:00 : 13263
Aalborg
20. august 2019 kl. 18:00

Filippinerne

Filippinerne: 15-10-2019 18:00:00 : 13264
Aalborg
15. oktober 2019 kl. 18:00

Filippinerne

Se mere her
Til top
Kontakt os:
(+45) 7020 1915
Nødtelefon - læs mere
Find os på: