Søg
Søg
Udforsk Filippinerne
Oplev Panglao og øens fantastiske strande
Oplev Manila
Manila, Filippinerne
Oplev Panglao og øens fantastiske strande
Snorkling er fantantisk i Filippinerne
Oplev Panglao og øens fantastiske strande
Udforsk Loboc River
Stand-up paddleboarding på Bohol
Stand-up paddleboarding på Bohol
En tarsier-abe er et af verdens mindste aberarter
Baclayon Church Museum
Oplev Bohol
Stand-up paddleboarding på Bohol
Oplev Loboc floden på Bohol
Oplev Bohol
Udforsk Bohol på en mountainbike
Udforsk Bohol på en mountainbike
Rejs til den uberørte ø, Danjugan
Oplev det fantastiske undervandsliv i Filippinerne
Oplev den bæredygtige ø Danjugan
Oplev den bæredygtige ø Danjugan
Oplev det fantastiske undervandsliv i Filippinerne
Oplev den bæredygtige ø Danjugan
Oplev den gode dykning på øen Sipalay
Oplev Danjugan Island
Oplev Danjugan Island
Oplev en strand ved Sipalay på øen Negros
Nyd en dejlig solnedgang på Filippinerne

Usædvanlige ø-oplevelser i Filippinerne

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 18.495,-Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Varighed: 16 dage

Natur- og maritime oplevelser i særklasse i det filippinske øhav. Rejsen er et eksotisk mix af fysiske aktiviteter og ø-oplevelser på kendte og mindre besøgte øer. Besøg blandt andet det naturrige og bæredygtige naturreservat på øen Danjugan. Her kan du gå på opdagelse over og under havets overflade. På øerne Negros og Panglao er der masser at opleve for snorkle- og dykkeinteresserede.

Start rejsen med et kort besøg i Filippinernes hovedstad Manila, hvor du har mulighed for at udforske byen på egen hånd. Herfra flyver du sydover mod de eksotiske strande på øen Panglao og et fantastisk liv under havoverfladen. På naboøen Bohol skal du på mountainbiketur, og der venter flere sjove standup paddleboarding-ture på den junglerige Loboc-flod. Undervejs kan du på egen hånd udforske det smukke og bakket landskab ved navn ”Chocolate Hills” på Bohol. Derudover findes den sjældne spøgelsesabe i Tartier, der ikke er større end en menneskehånd. Herfra går rejsen med en lokal færge til øen Negros og videre til naturparadiset på Danjugan Island. Øen er på 43 hektar, der idag er et beskyttet marinereservat, som ligger ud fra øen Negros’ sydøstlige kyst. Øen har 5 laguner og er dækket af limstensskove, der er hjem for mange forskellige dyrearter, som har svært ved at klare sig på fastlandet. Tidligere var øen præget af overfiskeri, men den er nu lavet om til økoturismedestination med fokus på naturbeskyttelse og -bevarelse, uddannelse, bæredygtig levevis og forskning. Der venter her en natur- og maritim oplevelse i særklasse. Herfra går rejsen tilbage til området Sipalay på øen Negros, der er et godt sted for dykning og snorkelture, inden du flyver hjem fra byen Dumaguete på sydlige spids af Negros. Du har en enkelt overnatning i Manila inden du flyver hjem til Danmark.

Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Filippinerne her



Sæson

Turen kan gennemføres hele året.

Filippinerne har to årstider. Tørtiden ligger i perioden november til maj. Her ligger gennemsnitstemperaturen på ca. 28 grader. Regntiden ligger fra juni til oktober og her stiger gennemsnitstemperaturen til ca. 32 grader. I regntiden forekommer der kraftige tropiske regnskyl, men der er sjældent tale om heldagsregn, og Filippinerne kan sagtens besøges i denne periode.

Udforsk Bohol på en mountainbike

Detaljeret beskrivelse

1. dag: Afrejse fra Danmark
Afgang fra Danmark mod Manila, Filippinernes hovedstad, hvor du ankommer næste dag. Afhængig af flyselskabet, vil der være én-to mellemlandinger undervejs.

2. dag: Ankomst til Manila
Ved ankomst til Manila vil du blive hentet i lufthavnen af en chauffør og kørt ind til dit hostel. Du kan f.eks. bruge den til at tage ud og opleve Manilas kunstmuseum - Manila Contemporary. Eller måske opleve det skøre skomuseum i Marikina, hvor den tidlige førstedame Imelda Marcos har ikke mindre end 749 par sko udstillet. Du kan også tage ud til et Asiens største shoppingcentre, Mall of Asia, og udforske de mange forretninger og cafeer, eller besøge lokale markeder. Resten af dagen er til fri disposition.

3. dag: Afgang Manila – Tagbilaran (Bohol) - Panglao
Denne morgen bliver du hentet på hotellet og kørt til indenrigslufthavnen i Manila. Herfra flyver du til øen Bohol, en flyvetur på ca. én time. Du bliver hentet i lufthavnen på Bohol og kørt til den lille ø Panglao, der er forbundet til Bohol via en bro. De bedste strande findes på Panglao. Resten af dagen er til fri disposition, og du kan bruge eftermiddagen på at udforske de smukke omgivelser. (M)

4-5. dag: Eksotisk badeferie på Panglao & oplevelser på egen hånd
De næste fire dage skal du tilbringe på øen Panglao. Området er bl.a. kendt for fantastiske strande samt snorkling og dykning i særklasse. Dagene på øen Panglao er til fri disposition. (M)

6 dag: Panglao – Bohol – stand-up paddleboard på Loboc-floden (SUP)
Efter morgenmaden bliver du hentet på dit hotel og transporteret over broen til Loboc-floden og begyndelsesstedet for din SUP-tur. Du starter ud med kort introduktion omkring hvordan du holder balancen, og hvordan dit board styres bedst muligt fra siddende- og stående position. Herefter går rejsen videre på floden - det er en dejlig måde at udforske naturen på og der venter mange gode oplevelser langs flodbredden. Du ser blandt andet jungle og et vandfald på vejen.
Du ankommer til dit hotel ved floden ca. 17:30, hvorefter du kan slappe af på egen hånd. Resten af dagen er til fri disposition. (M)

7. dag: Mountainbiking og nye SUP-oplevelser på Bohol
Efter du har spist morgenmad, byder morgenen på en mountainbiketur fra kl. ca. 9:00 i smukke omgivelser. Du er tilbage ved frokosttid og resten af dagen er afsat til en ny SUP-tur. Du er tilbage ca. 17.30 på dit hotel, og har resten af aftenen til fri disposition. (M)

8. dag: Oplev Bohol på egen hånd om dagen og tag på sjov SUP-tur efter mørkets frembrud
Denne dag kan du slappe af eller udforske mere af Bohol på egen hånd i løbet af dagen. På Bohol finder du mange andre interessante oplevelser, som blandt andet tæller de smukke og lidt spøjse geologiske formationer, "Chocolate Hills", den sjældne spøgelsesabe samt en lang række interessante oplevelser:

  • Blood Compact Site – på dette historiske sted blev der i 1565 underskrevet en international fredsaftale mellem spanierne og filippinerne.

  • Baclayon Church Museum – Denne smukke kirke er opført af spanierne, da de koloniserede Bohol. Ved siden af kirken ligger et lille museum indeholdende smukke religiøse antikviteter.

  • Bohol Forest – En 2 km lang menneskeskabt mahogniskov tårner sig op på hver side af vejen.

  • Chocolate Hills – 1268 kegleformede bakker står spredt ud på et areal på 50 kvadratkilometer. De er dækket af græs, og i den tørre sæson tørrer græsset ud og bliver brunt, hvilket har givet navnet til disse usædvanlige geologiske formationer, som er helt unikke for Bohol.

  • Tarsier Sanctuary – Her kan du møde den sjældne spøgelsesabe, som vi kalder den på dansk. Det er en af verdens mindste aber – ikke større end en hånd.

  • Butterfly Sanctuary – Oplev op mod 300 forskellige arter af sommerfugle, der holder til på Bohol. I dette beskyttede område forsøger de at opretholde bestanden af de smukke insekter.


    Om aftenen er der en SUP-tur, hvor du kan sejle i mørket og opleve de mange ildfluer, som er en helt speciel oplevelse. Aftenturen er fra ca. 18.30-20:00. Herefter er resten af aftenen til fri disposition. (M)

    8. dag: Bohol - transport/båd/transport til naturparadisøen Danjugan via Negros (lang transportdag)
    Tidligt denne morgen omkring kl. 05:00 er det tid til at tage afsked med Bohol, men kun for at sige goddag til endnu en perle i Visayas-regionen, nemlig øen Danjugan, der ligger på vestsiden af øen Negros. Der venter en længere transportdag, hvor du først bliver hentet på hotellet og kørt til havnen. Herfra sejler du med offentlig færge til Negros. Turen tager ca. 3-4 timer (Færge kan være med et bådskift på øen Cebu). Efter ankomst til havnen i Dumaguete på Negros venter ca. 4 timers landtransport på Negros, inden du sejler det sidste stykke med båd til øen Danjugan, som er et beskyttet og isoleret naturparadis. Resten af dagen er til fri dispotion. (A)

    9-10. dag: Udforsk øen Danjugan på egen hånd
    Danjugan Island er en frodig ø på 43 hektar, der både er ø- og marinereservat, som ligger ud fra øen Negros’ sydøstlige kyst. Øen er halvanden kilometer lang og en halv kilometer bred på det bredeste sted. Øen har 5 laguner og er dækket af limstensskove, der er hjem for mange forskellige dyrearter, som har svært ved at klare sig på fastlandet. Området, der tidligere var plaget af overfiskeri og hvor dyrene var truede, er nu et beskyttet reservat med et imponerende rigt marine- og dyreliv.
    I dag fungerer øen som et udendørs klasselokale for studerende, et forskningsområde for naturbeskyttelsesforkæmpere/organisationer, og et paradis for besøgende, der gerne vil opleve naturen i sin reneste form.
    Danjugan er et naturreservat og en økoturismedestination med fokus på naturbeskyttelse og -bevarelse, uddannelse, bæredygtig levevis og forskning. Øen tilbyder besøgende at komme ”back to basics”og væk fra den travle hverdag. Øens guider kan tage dig med på vandreture gennem øens skove, hvor du kan opleve havørne og se flagermusene, der lever i øens grotter. Du kan sejle i kajak i øens laguner og snorkle ved de smukke og efterhånden genopbyggede koralrev.
    Der er hverken almindelig elektricitet eller varmt vand på Danjugan, og alle faciliteter er soldrevne, hvilket bidrager til en autentisk ø-og naturoplevelse. Dagene her er til fri disposition. (M,F,A)

    11. dag: Danjugan Island - Sipalay på øen Negros
    Du bliver transporteret fra Danjugan Island til Easy Diving ved kyststræningen ved Sipalay med motorbåd, en sejltur på ca. 45 min., hvor du har de næste dage til at dykke og snorkle ved de flotte koralrev nær kysten. Efter ankomst er resten af dagen til fri disposition. (M)

    12.-13. dag: Udforsk Sipalay-området på Negros og tag på snorkel/dykkerture på egen hånd
    Du kan slappe af ved stranden eller svømme ud til det nærliggende koralrev og nyde det spændende liv under havets overflade. Du kan gå på ture i området og udforske omgivelser på egen hånd. Mulighederne er mange og personalet på dykkerhotellet står klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for råd og vejledning eller hjælp til at få arrangeret dykning, snorkling eller anden tur i området. Dagene er til fri disposition.(M)

    14. dag: Sipalay - Dumaguete og fly til Manila
    Du bliver hentet på dykkeresortet denne morgenen og herfra kører du ca. 4 timer til byen Dumaguete. Du flyver tilbage til Manila og bliver hentet ved ankomst i lufthavnen i Manila og kørt til dit hotel i landets hovedstad. Resten af dagen er til fri disposition. (M)

    15. dag: Manila - Danmark
    Efter godt 2 uger med skønne ø- og aktive oplevelser på Filippinerne, går turen hjemad. Denne dag bliver du hentet på hotellet og kørt til lufthavnen i Manila. Tidspunktet afhænger af dit oversøiske fly. (M)

    16. dag: Ankomst til Danmark
    Ankomst til Danmark denne dag eller på en senere dato, der passer til din rejse. Ankomsttidspunktet til Danmark afhænger af flyselskabet og kan skræddersyes til dine rejseplaner.



Overnatning:
2 overnatninger i flyet til/fra Filippinerne
2 overnatninger i Manila på et hostel i dobbeltværelse
3 overnatninger på 1-2-stjernet budgetklassehotel på øen Panglao ved Bohol.
3 overnatninger i dobbeltværelse på 1-stjernet standup paddleboard-camp ved Loboc-floden
3 overnatninger i dobbeltværelse på et eco-lodge på Danjugan Island
3 overnatninger i dobbeltværelse ved Easy Diving and Beach Resort



M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.


Bemærkninger

Bemærk at udenrigsministeriet har opdateret og skærpet sin rejsevedledning til øen Palawan og til regionen Visayas, herunder Bohol og Cebu. Læs mere her.

På indenrigsflyene må der medbringes 15 kg check in bagage og 7 kg håndbagage.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Afrejsedatoer

Denne aktivitet gennemføres hver dag. Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse til Filippinerne præcis som du ønsker den. Denne tur er én af vores egne personlige favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde dine drømme.

Priser

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 18.495,-Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.


Prisbemærkning

Børnepriser gælder for børn op til 12 år.

Prisen er en frapris med forbehold for pladser, ændrede valutakurser, skatter og afgifter.





Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Prisen er inklusiv

  • Oversøiske flybilletter fra Danmark til Filippinerne t/r
  • Indenrigsfly
  • Transport, overnatninger, ture og måltider i Filippinerne som beskrevet i programmet Engelsktalende chauffør og guide på turene

Prisen er eksklusiv

  • Rejseforsikring og evt. afbestillingsforsikring.
  • Lufthavnsskat ved afrejse, indenrigs (ca. 2*15 USD) og lufthavnsskat ved afrejse, udenrigs (ca. 20 USD)
  • Andre måltider end nævnt i programmet, drikkevarer og drikkepenge
  • I Filippinerne er det god skik at give drikkepenge til guide/chauffør efter endt tur
Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.


Gratis rejseforedrag

Filippinerne: 02-04-2019 18:00:00 : 12109
Aarhus
2. april 2019 kl. 18:00

Filippinerne

Filippinerne: 20-08-2019 18:00:00 : 13263
Aalborg
20. august 2019 kl. 18:00

Filippinerne

Filippinerne: 15-10-2019 18:00:00 : 13264
Aalborg
15. oktober 2019 kl. 18:00

Filippinerne

Se mere her
Til top
Kontakt os:
(+45) 7020 1915
Nødtelefon - læs mere
Find os på: