24 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 25.795,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Denne rundrejse tager dig med til de kendte og ukendte områder i Malaysia. Rejsen starter i den pulserende og kontrastfulde hovedstad. Kuala Lumpur kombinerer moderne arkitektur med gamle traditioner og kulturer. Herfra tager du til Kuching på Borneo og videre indtil Nationalparken Bako som kendes for sine næseaber. Dybere inde i parken besøger du og overnatter du ved den sagnsombundne Iban stamme. De lever isoleret i den dybe regnskov og passer på deres kultur, livsstil og har et helt særligt forhold til de døde. Rundrejsen tager dig videre til Orangutang centeret udenfor Kuching. Du tager tilbage til den malaysiske hovedstad Kuala Lumpur og videre til den historiske by Melaka. Her venter dig en spændende cykeltur igennem byens hyggelige gader. En af rejsen store højdepunkter er regnskoven og naturen i Nationalparken - Endau Rompin. I denne ukendte National Park venter dig en unik og speciel campingoplevelse på naturens præmisser. Herefter tager vi dig til tropeøerne Palau Besar og Tioman Island som er omgivet af eksotiske strande og billedskønne laguner. Der er desuden rig mulighed for at tage mange oplevelsesrige turer på egen hånd fra begge øer. Din rundrejse afsluttes i den mangfoldige by Singapore som kombinerer kultur, mad, adventure og smukke strande inden for kort afstand.

Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Malaysia her

Bedste rejseperiode

Malaysia har tropisk klima med varmt og fugtigt vejr året rundt og landet er inddelt i flere kilmazoner.
Malaysia har tropisk klima med varmt og fugtigt vejr året rundt og landet er inddelt i flere kilmazoner. Denne rundrejse er bedst at tage fra maj til oktober, da det er der hvor vejret i staten sabah er mest stabilt.

Malaysisk Borneo kan besøges året rundt (dog skal du altid være forberedt på byger og at der kan forekomme heldagsregn året rundt). På Borneo er nedbørsmængden størst fra oktober til marts

Luftfugtigheden i Malaysia er ofte over 60-70 procent og temperaturerne svinger imellem 22 og 32 grader i lavlandet. På østkysten af halvøen Malaysia er der regntid fra oktober til januar. På vestkysten er den mest regnfulde periode fra september til december, hvor hyppige regnskyl efterfølges af opklaring med sol.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Malaysia er baseret på hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret i Malaysia kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark
Afrejsetidspunkt fra Danmark afhænger af flyselskabet.
2. dag: Ankomst til Kuala Lumpur
Ved ankomsten til Kuala Lumpur, bliver du hentet i lufthavnen og kørt til dit hotel. Resten af dagen er på egen hånd. Overnatning på budgethotel.
3. dag: Kuala Lumpur – byrundtur med offentlig transport
Efter morgenmaden på dit hotel bliver du hentet af din guide. Herefter vil du i følgeskab med guiden gå ca.10-15 min. til den nærmeste togstation. På turen er der lagt op til en vist grad af frihed i samarbejde med din lokale guide. Kuala Lumpur er et sammensurium af religioner, folkeslag og traditioner, hvilket ses tydeligt i forskelligheden i byens bydele. Islamisk og moderne arkitektur, indiske templer og Bollywood plakater fylder gadebilledet i Little India og ikke mindst den kinesiske kultur i China Town, er med til at give dig en farvestrålende oplevelse denne dag. Sidst på eftermiddagen er du tilbage på hotellet og resten af dagen er på egen hånd. (M)
4. dag: Kuala Lumpur – Kuching
I dag bliver du hentet på dit hotel og kørt til lufthavnen. Herfra flyver du til den sagnomspundne stat Sarawak på Borneo. Ved ankomsten til Kuching vil du blive kørt til dit hotel. Resten af dagen er på egen hånd. (M)
5. dag: Byrundtur i Kuching
Efter morgenmaden har du tid på egen hånd. Din byrundtur starter fra dit hotel kl. 13:30, hvorefter du skal ud og se de mange attraktioner i denne historiske by. Du starter ved Padungan som er byens kendetegn - En stor statue af en kat. Igennem China Town går du videre til Tua Pek Kong Templet, et af de ældste templer i Sarawak, hvorefter du besøger de traditionelle Malay-huse, som er bygget på pæle. Herefter stiger du ombord på en flodbåd som tager dig forbi Fort Margherita, Astana, Square Tower og meget mere langs flodbredden. Bådturen giver dig en panorama udsigt over den hurtigt voksende by, hvor de gamle bygninger stadig står blandt de nye og moderne. Efter bådturen tager du tilbage til hotellet. (M)
6. dag: Bako Nationalpark
Morgenen starter med at du bliver hentet på hotellet og turen går til fiskerlandsbyen Bako, cirka 45 minutter væk. Du fortsætter med båd cirka 30 minutter langs kysten, før du når Bako Nationalpark. Besøg parkens informationscenter og gå herefter af parkens stier ud på opdagelse. Du kan spotte næseaber, skæggede grise, sølvlangurere og mange andre arter. Der spises middag og overnattes på Park Guesthouse. Det er et primitivt overnatningssted i flotte omgivelser. (M,F,A)
7. dag: Bako Nationalpark - Iban folket - overnatning i Langhuse
Efter morgenmaden checker du ud og tager en båd tilbage til indgangen af parken. Herfra kører du cirka fem timer til Batang Ai, dog med stops undervejs. Du stopper i Serian – en handelsby for Dayak folket, og ved en kinesisk gård, hvor der produceres peber og kakao. Ved ankomsten til Batang Ai fortsætter turen med en lokal langbåd det sidste stykke op ad floden til Iban folkets landsby som består af langhuse. Efter ankomst vil Iban folket vise dig rundt mellem husene og i landsbyen. Du vil her se hvordan de lokale arbejder med måtter, kurve, fiskenet og andet håndværk. Efter aftensmaden deltager du i en sjov aften med de lokale, hvor du kan opleve traditionel dans og prøve at smage deres hjemmelavede risvin kaldet ’Tuak’. Du overnatter i et af langhusene. (M,F,A) Du skal være forberedt på at denne overnatning er meget primitiv. Madrasser, puder, tæpper og myggenet er lavet lokalt af Iban folket. - Langhuset hvor du overnatter er i en stor sovesal.
8. dag: Iban folket - Langhuse - Batang Ai
Efter morgenmaden vil de lokale demonstrere hvordan de bruger blæsepiber (blowpipe). Morgenen byder også på en guidet gåtur i junglen, hvor du skal ud og spotte planter som bruges til medicin, håndværk og lokal madlavning. Herefter går turen tilbage ad floden til Batang Ai, hvorfra du med en anden båd tager til dit resort beliggende ved Batang Ai floden. Resten af dagen er på egen hånd. (M,F,A)
9. dag: Batang Ai - Kuching via Semenggoh Orangutan centeret
Morgenen er på egen hånd inden du kører tilbage til Kuching. Du spiser frokost på vejen og besøger Semenggoh Orangutang Center, hvor du kan opleve de fantastiske dyr og overvære når de bliver fodret omkring kl. 15.00. (M,F)
10. dag: Kuching – Kuala Lumpur
I dag bliver du hentet på dit hotel og kørt til lufthavnen. Herfra flyver du Kuala Lumpur og herefter bliver du kørt videre til dit hotel. Resten af dagen er på egen hånd. (M) Efter ankomst til Kuala Lumpur lufthavn, bliver du kørt til dit hotel I Melaka. En køretur på på ca. 1,5 time . Resten af aftenen er på egen hånd. (M)
11. dag: Cykelrundtur iblandt Melakas plantager
I dag skal du opleve spændende områder uden for Melaka på cykel. Du cykler igennem byen og uden for byskilttet venter dig flotte plantager og lokale landsbyer. Du cykler uden om de gængse turistområder. Ved afslutningen af turen kører du tilbage til dit hotel. (M)
12. dag: Melaka - Endau Rompin Nationalparken
Dagen starter ved togstationen. Her mødes du med din lokale guide, og sammen tager I mod National Parken, Endau Rompin. Efter ankomsten forsætter du med båd i ca. 40 minutter til Kuala Jasin teltlejren, hvor du skal bo i nætter (Det er en primitiv teltplads). Resten af dagtimerne kan du bruge på at vandre til bjerget Janing Barat. På turen kan du nyde den smukke fauna og flora i regnskoven. Du vender tilbage til teltpladsen sidst på eftermiddagen. Her kan du hjælpe med at lave aftensmaden, sammen med din guide. Aftensmaden spises ved bålet i lejren. Du overnatter i telt i junglen. (M,F,A)
13. dag:Melaka - Endau Rompin Nationalparken
Efter morgenmaden begynder din vandretur til Upeh Guling vandfaldet. Turen dertil tager dig igennem parkens smukke natur. Fremme ved vandfaldet kan du bade i de naturlige bassiner og spise den medbragte madpakke. Du går via Blue Lagoon tilbage til teltpladsen. Stoppet på vejen tilbage er en skøn mulighed for at tage en afkølende svømmetur i de billedskønne omgivelser. Resten af dagen er på egen hånd. Afhængigt af vejret vil guiden tilbyde et aftentur i parken. (M)
14. dag: Endau Rompin Nationalparken - Pulau Besar
Denne morgen tager du med båd til Kampung Peta, hvorfra du skal køre i bil til havnebyen Mersing. I Mersing sejler du det sidste stykke til den mindre kendte ø - Pulau Besar. (M)
15-16. dag: Pulau Besar
Øen er et uspoleret ø-paradis, som ikke kendes af mange. Det mindre ø i omkreds, som dog måler 650 meter på de højeste punkt. Øen gemmer på mange eksotiske strande, azurblå laguner og smukke koralrev. Du kan udforske de nærliggende øer eller selv tage rundt på øen på cykel. I havet omkring Pulau Besar kan du være heldig at se kæmpe hjertemuslinger som kan veje op til 200 kg. Der venter dig uden tvivl en uforglemmelig oplevelse på Pulau besar. (M)
17. dag: Pulau Besar - Mersing - Tioman Island
Nyd tiden på egen hånd indtil din bådtransfer går tilbage til Mersing. Efter ankomst til Mersing skal du gå over til færgen som vil tage dig mod den spændende ø Tioman Island. Øen er en smuk vulkan ø, som byder på eksotiske strande, tæt regnskov og lækkert blå vand. Dagene på Tioman er på egen hånd. (M)
18-19. dag: Tioman Island
Tioman er den største af øerne ud for Malaysias østkyst, og der er rig mulighed for at tage på oplevelsesrige turer. Især snorkling og dykning er rigtig godt her. Du kan også gå på opdagelse ad de små jungle stier, eller blot læne dig tilbage og nyde de billedskønne omgivelser. Du skal være opmærksom på, at der ikke er hæveautomater på øen. Så sørg for at du har rigeligt med kontanter med, og tjek evt. om dit hotel accepterer kreditkort inden ankomst. (M)
20. dag: Tioman Island - Mersing - Singapore
Idag slutter ø-oplevelserne og du skal tilbage til fastlandet, samt videre med bus til Singapore. Du ankommer sidst på eftermiddagen. Resten af dagen er på egen hånd. (M)
21-22. dag: Singapore på egen hånd
I Singapore venter dig nogle fantastiske dage. Singapore er kendt som en af verdens reneste storbyer og samtidig har byen et spændende og forskelligartet kultur-asiatiske islæt. Byen gemmer på mange små spændende lommer af kaos, rolige og grønne parker, smukke strandpromenader og en imødekommende og veluddannet befolkning. Derudover kan du besøge den smukke ø Bintan som kun ligger en time væk med båd. Øen har flere gode badestrande. Sentosa Island er et sjovt sted at besøge for det fleste. Denne Ø er omdannet til et stort forlystelses- og naturområde med masser af aktiviteter og attraktioner. Her finder du mange fornøjelige 3D forlystelser. Singapore er desuden verdenskendt for sin fashionable shopping og der findes flere store shoppingcentre. Her kan du købe de sidste ting inden din hjemrejse. Byen er skøn, at opleve på egen hånd og du kan opleve noget for en enhver smag.
23. dag: Singapore - Danmark
Det er blevet tid til at tage afsked med Asien efter en eventyrlig og oplevelsesrig rejse. Du skal checke ud inden kl. 11:00 på dit hotel. Dagen er på egen hånd. Transporten til lufthavnen er ikke inkluderet for give dig optimal udbytte og frihed på rejsens sidste dag. Det er muligt at tage metro, bus og taxa til Lufthavnen.
24. dag: Ankomst Danmark
Du ankommer til Danmark med rygsækken fuld af oplevelser.

Overnatninger

2 overnatninger i Kuala Lumpur
2 overnatninger i Kuching
1 overnatning i Bako Nationalpark
1 overnatning i langhus ved Iban folket
1 overnatning på et jungleresort ved Batang Ai floden
1 overnatning i Kuching
2 overnatninger i Melaka
2 overnatninger i Telt i Endau Rompin Nationalparken
3 overnatninger på øen Pulau Besar
4 overnatninger på Tioman Island
3 overnatninger i Singapore

Bemærkninger

Turen kan ikke anbefales til børnefamilier med små børn, grundet transporttiderne og kan ikke anbefales til personer som er fysisk dårlig gående. Trekking turerne kræver en god fysik.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne aktivitet starter hver dag.

Gruppestørrelse

Min. 2 personer

Juli - September

Pakkeliste

  • Solcreme
  • Solhat/kasket
  • Toilettaske
  • Badetøj
  • Lommelygte
  • Insektmiddel
  • Vandflaske
  • Gode vandresko
  • Kamera
  • Kikkert

Prisen er inklusiv

  • Flybillet København - Kuala Lumpur - Kuching - Kuala Lumpur // Singapore - København
  • (Der vil være minimum en mellemlanding på udrejsen og minimum en mellemlanding på hjemrejsen)
  • Overnatninger og måltider ifølge program
  • Indgang til naturparkerne og engelsktalende guide
  • Turer ifølge programmet

Prisen er eksklusiv

  • Turer og aktiviteter som ikke er beskrevet i programmet.
  • Måltider udover de nævnte i programmet
  • Forsikringer
  • Snorkeludstyr kan lejes på dit strandhotel
  • Drikkepenge til guider

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Resserver

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top