Søg
Søg
Mulu Caves, Borneo
Mulu National Park, Borneo
Mulu Caves, Borneo
Mulu Caves, Borneo
Mulu Caves, Borneo
Mulu Caves, Borneo

Mulu Caves Safari

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 1995,-

Varighed: 3 dage

Under Borneos jordoverflade ligger en parallel verden af storslået skønhed og mystik, formet gennem årtusinder af klodens elementære kræfter. I Gunung Mulu Nationalpark ligger nogle af verdens mest imponerende huler.

Igennem tusinder af år har gennemstrømningen af vand fra Mount Mulus skråning skåret dybe kløfter i kalkstensundergrunden og skabt et komplekst og enormt netværk af huler og grotter. Langt størstedelen af hulesystemet er stadig uudforsket og kun tre steder er åbne for publikum – Deer Caves, Wind Caves og Clearwater Caves. Turister fik adgang til området i 1984 og dette fantastiske sted med frodig regnskov, smukke floder, vandfald og kæmpemæssige kalkstenshuler tiltrækker hvert år 25.000 besøgende.

Sæson
Turen afgår hele året. De bedste måneder er fra marts til oktober.

Detaljeret beskrivelse

1. dag: Mulu lufthavn - Gunung Mulu National Park - Deer Caves
Turens deltagere mødes i Mulu lufthavn hvorefter du kører hen til dit overnatningssted og tjekker ind. Efter frokost starter du med at gå 45 min (3km) på en hævet gangbro gennem regnskov og sumpet lavland til Lang Caves som er den største passage i Deer Caves systemet, som ligger i Gunung Mulu National Park. Ved solnedgang vil du kunne opleve et spektakulært syn af ca. 1 million flagremus der flyver ud af grotten og ud i natten for at finde mad. (F,A)

2. dag: Gunung Mulu National Park - Wind Caves - Clearwater Caves
Dagen starter med et besøg til parkens informationscenter hvor du får en masse info om Gunung Mulu nationalpark. Herefter skal du på en lille tur med en langbåd op ad floden for at udforske en af de andre huler som er åbne for offentligheden, Wind Cave, som er opkaldt efter de kølige vindsus som mærkes i hulens smalle stier. Næste stop er Clearwater Caves hvor du kan se et af verdens største underjordiske flodsystemer. Clearwater Caves’ hulesystem løber mere end 100 km og er dermed Asiens længste. Her spiser du frokost og har derefter mulighed for at svømme en tur i det krystalklare flodvand inden i kører tilbage mod overnatningsstedet. (M,F,A)

Dag 3: Mulu lufthavn
Efter morgenmaden kører du tilbage til Mulu lufthavnen hvor du flyver videre mod nye eventyr. (M)

Overnatning:
2 overnatninger i dobbeltværelse.

M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærkninger

Turens fysiske niveau er sat til moderat. Det vil sige, at den er egnet til personer som er i god form og som kan gå/vandre i sommetider svært terræn, på løs/klippeagtig overflade, 5-6 timer, 12-15 km og klatre 400 - 500 meter.

Priser

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 1995,-

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Gruppestørrelse

Min. 2 personer.

Sværhedsgrad

Moderat

Prisen er inklusiv

  • Ture og transfer
  • Overnatninger og måltider ifølge program

Prisen er eksklusiv

  • Indenrigsflyvning
  • Skatter (Kota Kinabalu – Mulu og retur) og kameratillæg.
Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Gratis rejseforedrag

Fastlands Malaysia og Singapore: 20-09-2018 18:00:00 : 10695
Aalborg
20. september 2018 kl. 18:00

Fastlands Malaysia og Singapore

Se mere her
Til top
Find os på: