18 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
23.495,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Vi har lavet en tur der kombinerer højdepunkterne i Sarawak og Sabah og hvor du får et indblik i de lokale stammekulturer, kommer til at opleve naturen og får udfordret formen på Mt. Kinabalu.

Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Malaysia her

Bedste rejseperiode

Det bedste rejsetidspunkt er fra marts til oktober.

Dagsprogram

Fold program ud
Dag 1: Afrejse fra Danmark
Turen starter idag mod Kuching, den største by i Sarawak.
Dag 2: Ankomst Kuching
Du ankommer idag til Kuching og bliver kørt til dit hotel, hvor du kan slappe af og få en god nats søvn. Overnatning på 3* hotel
Dag 3: Byrundtur og Sarawak flodcruise
Du kan sove længe og om formiddagen gå på opdagelse i området omkring dit hotel inden du kl. 13.30 bliver hentet og starter din byrundtur i Kuching. Du kommer blandt andet forbi den kæmpe kattestatue, som er byens vartegn, igennem Chinatown og forbi Tua Pek Kong Templet, der er et af de ældste i Sarawak. På turen ser du ligeledes de traditionelle malaysiske huse, der er bygget på pæle, et tidligere palads, der nu fungerer som guvernørbolig samt byens museum. Om aftenen er der lagt op til et cruise på floden, hvor du får oplevet byen fra vandsiden og kan se mixet af de gamle historiske bygninger og ny moderne arkitektur. Overnatning på 3* hotel (M)
Dag 4: Bako National Park
Du hentes fra morgenstunden og bliver kørt til fiskelandsbyen Bako. Herfra sejler du en halv times tid op ad floden for at komme til Bako Nationalpark. Du bliver tjekket ind på nattens primitive indkvarteringssted og kan gå på opdagelse i området efter aber, skæggede svin og andet wildlife. Tilbage på dit guesthouse serveres der middag. Overnatning på guesthouse med fan (M,F,A)
Dag 5: Iban langhuse
Efter morgenmaden skal du med båd tilbage og fortsætte ad vejen til Batan Ai - en køretid på ca 5 timer med 3 planlagte stops undervejs b.la. på en peber og kakao plantage. Fra Batang Ai sejler du med båd op til langhusene, hvor du i løbet af eftermiddagen får indblik i, hvordan de lokale lever og arbejder med deres lokale håndværk. Efter aftensmaden er der traditionel dans og du kan smage den lokale risvin "tuak". Overnatning i langhus - bemærk forholdene er meget primitive. (M,F,A)
Dag 6: På opdagelse i området omkring langhusene
Efter morgenmaden får du en introduktion til, hvordan man bruger pusterør efterfulgt af en tur med guide i junglen. Du vil på denne tur få indblik i, hvordan planterne i området bruges både til medicin og til kunsthåndværk. Senere på dagen vender du tilbage til civilisationen og kan slappe af og nyde eftermiddagen på et resort beliggende i rolige naturskønne omgivelser. Overnatning på 3* resort (M,F)
Dag 7: Tilbage til Kuching
Turen går idag tilbage mod Kuching, hvor du har en nat inden du flyver til Sabah Overnatning på 3* hotel (M)
Dag 8: Med fly til Kota Kinabalu
Du bliver hentet på dit hotel og kørt til lufthavnen, hvorfra du flyver til Kota Kinabalu i Sabah. Her hentes du i lufthavnen og bliver kørt til dit hotel. Overnatning på 3* hotel (M)
Dag 9: Kiulu Valley - farmstay
Idag går turen mod den smukke Kiulu dal. På turen hertil stopper du ved et lokalt marked ligesom du undervejs kan nyde den smukke udsigt. Ved ankomst til Mantob får du information om dit farmstay ophold inden der serveres en god frokost. Om eftermiddagen er det tid til et jungle trek, hvor du får mulighed for at prøve at tappe gummi af træerne og du kan nyde et køligt dyp i Kiulu floden. Efter du har spist aftensmad kan du få en snak med de lokale om deres historie og traditioner. Overnatning i enkle omgivelser med delt bad og toilet. (M,F,A)
Dag 10: På quad bikes i lokalområdet
Du skal idag på eventyr på quadbikes og opleve det fantastiske landskab med smukke dale, rismarker, jungle og små landsbyer. Du kører over små broer, gennem vandløb og skov. Efter frokost kan du slappe af og nyde en svømmetur i floden eller måske leje cykler og udforske landsbyen. Overnatning i enkle omgivelser med delt bad og toilet. (M,F,A)
Dag 11: Mt Kinabalu
Du bliver hentet tidligt og kørt til foden af Mt. Kinabalu (ca.1500 meters højde). Der er indlagt besøg ved en have og ved uddannelsescenteret. Bemærk temperaturen kan være ned til 14 grader. Overnatning på hostel i flersengsværelse (M,F,A)
Dag 12: Trek på Mt Kinabalu
Du starter dagens trek (varighed 4-6 timer) ved Timpohon gaten, hvor en bjergguide fører dig op ad bjerget til dit overnatningssted, der ligger i 3.200 meters højde. Temperaturen ligger mellem 5 og 10 grader. Bemærk guiden kan kun tale begrænset engelsk. Overnatning i flersengsværelse (M,F,A)
Dag 13: Bestig toppen af Mt Kinabalu
Du står op kl. 03.00 om natten og påbegynder din opstigning til toppen, der ligger i ca. 4.000 meters højde. Ved toppen kan du nyde den smukke solopgang og få taget billeder inden du går ned til parkens hovedkontor og får te samt lidt mad. Først på eftermiddagen kører du tilbage til Kota Kinabalu, hvor du skal bo lidt udenfor byen på et resort ved vandet. Overnatning på 3* resort (M,F)
Dag 14 - 16: Afslapning på resort ved vandet
De næste dage byder på afslapning på et hyggeligt hotel ved vandet. Nyd et dyp i en af resortets pools, gå en tur langs vandet eller slap af af med en god bog. Overnatning på 3* resort (M)
Dag 17: Afhentning og transfer til lufthavnen
Din ferie er slut og turen går tilbage til Danmark efter et par uger fyldt med oplevelser
Dag 18: Ankomst Danmark
I dag er der ankomst til Danmark.

Overnatninger

3 nætter på 3* hotel i Kuching
1 overnatning på budget guesthouse i Bako Nationalpark
1 overnatning på resort
1 overnatning på 3* hotel i Kota Kinabalu
2 overnatninger på farmstay
1 overnatning på park hostel og 1 nat på budgetlodge Mt. Kinabalu. Begge steder i flersengsværelse med fælles badeværelse
4 overnatninger på 3* strand hotel

Bemærkninger

Bemærk på Mt. Kinabalu er der begrænset adgang til varmt vand.

Vær opmærksom på, at højdesyge kan opstå på alle treks, uanset om man overholder de anbefalede retningslinjer på området ( tjek på ssi.dk). Du skal også være opmærksom på en del treks ikke overholder de anbefalede retningslinjer vedr. fx overnatningshøjde, da de ellers ikke kan gennemføres. Alle Jysk Rejsebureaus trekking turer er gennemprøvede, og vi oplever yderst sjældent, at vores rejsende får højdesyge, som påvirker oplevelsen, dog er det ekstremt vigtigt, at du går ned i højde, hvis du mærker symptomer på højdesyge ( fx kvalme, hovedpine). Lyt kun til dig selv og din krop. Højdesyge er noget, man skal tage alvorligt. I ekstreme tilfælde, hvor trekkere ignorerer symptomerne og er fortsat op af bjerget, har det haft dødelig udgang. Du bør kontakte din læge og diskutere muligheden for at forebygge højdesyge i forhold til dit trek. Vi refunderer ikke trek, som bliver påvirket eller afbrudt pga. højdesyge.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Gruppestørrelse

Min. 2 personer

Marts - Oktober

Pakkeliste

  • Solcreme
  • Insektspray
  • Hat/kasket
  • Sko der er egnede til vandring
  • Ekstra vandflaske
  • Badetøj og hurtigt tørrende håndklæde
  • Varm trøje til at bruge ved Mt. Kinabalu samt vindjakke og handsker
  • Lommelygte
  • Medicin kit

Prisen er inklusiv

  • Fly t/r Danmark - Borneo
  • Indenrigsfly på Borneo
  • Ophold og turer samt måltider ifølge program
  • Bjergguide på Mt. Kinabalu

Prisen er eksklusiv

  • Bærer på Mt. Kinabalu (kan tilkøbes)
  • Tillæg ved ophold over jul og nytår for obligatoriske middage
  • Rejseforsikring

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top