Du skal bare koncentrere dig om at pakke badetøjet, solcremen og dit snorkeludstyr, så står Malaysias øer klar med skøn snorkling b.la med skildpadder og de fineste hvide strande i området. Vi har også lagt et par dage i Kuala Lumpur ind, hvor du skal på sightseeingtur til fods.
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Malaysia her
Det bedste tidspunkt til dette rejseforslag er fra slutning af april til oktober, da de fleste resorts har lukket resten af året pga monsun.
Dag 1: Afrejse fra Danmark
Din ferie starter idag med kurs mod Malaysias hovedstad Kuala Lumpur.
Dag 2: Kuala Lumpur
Du bliver hentet i lufthavnen og kørt til dit hotel, hvor du kan slappe af og akklimatisere dig, shoppe lidt eller tage en taxa til Lake Gardens og nyde den grønne oase i byen og måske udforske den nationale moské, der ligger ved siden af parken.
Overnatning på 3* hotel (
M)
Dag 3: Gåtur i Kuala Lumpur
Gåturen i den gamle del af byen starter fra Central Market. Du får et indblik i byens historie og får smagsprøver fra de forskellige madboder du går forbi. Turen går også forbi forskellige religiøse steder som moské'er og templer, så husk passende beklædning og sko, der er nemme at tage af, da dette er påkrævet mange steder.
Overnatning på 3* hotel (
M)
Dag 4: Fly og båd til Perhentian
Du bliver hentet fra morgenstunden og kørt i lufthavnen til dit fly mod Kota Bharu. Herfra er der transfer til Kuala Besut, hvor bådene mod Perhentian sejler fra. Turen tager 30 minutter med færge inden du lægger til ved de hvide strande. Du er fremme sidst på dagen og kan nå et havbad, inden det er tid til at finde en hyggelig strandrestaurant.
Overnatning på 3* hotel (
M)
Dag 5 - 7: Afslapning på Perhentian
Der er lagt op til ren afslapning de næste par dage. I turen er inkluderet en Eco snorkling halvdagstur, hvor du er afsted med en guide og bl.a. ser havskildpadder, små hajer og får mulighed for at hjælpe med oprydning af skrald på strandene. Du kan aftale nærmere hjemmefra med din rejsekonsulent, hvilken dag du gerne vil have turen booket.
Overnatning på 3* hotel (
M)
Dag 8: Afgang til Lang Tengah
Du skal idag med båd mod endnu en skøn ø Lang Tengah, omgivet af turkisblåt hav og en marine national park, der byder på smukke koraller og et hav af fisk. Vandet er rimelig roligt, så skal du prøve at dykke er det oplagt at forsøge her.
Overnatning på 4* hotel (
M)
Dag 9 -11: Lang Tengah
Afslapning, snorkling eller et dyp i poolen - dagene byder på mange svære valg.
Overnatning på 4* hotel (
M)
Dag 12: Afgang til Redang
Bådturen til Redang tager 30 minutter. Du bliver hentet på havnen og kørt til dit næste resort.
Overnatning på 3* hotel (
M)
Dag 13-15: Redang Island
Nyd de smukke solopgange og nedgange, tag på et par af øens lettere trek eller tag på opdagelse i det blå hav.
Overnatning på 3* hotel (
M)
Dag 16: Hjemrejse påbegyndes
Det er idag tid til at pakke badetøjet sammen og begynde hjemrejsen først med båd til fastlandet og herfra med fly tilbage til Danmark.
Dag 17: Ankomst Danmark
I dag ankommer du til Danmark.