7 dage
Ekskl. fly
Fra 6.970,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Maldiverne er kendt som et paradis på jorden og du har nu muligheden for at tage med på en sejltur, hvor du oplever mange af de smukkeste steder i dette fantastiske øhav. Hver dag vil du vågne op til en ny smuk strand, besøge de blå laguner, møde de lokale som bor på de små isolerede øer og nyde den lokale mad, mens du slapper af og nyder livet langt væk fra dagligdagen.

Bedste rejseperiode

Fra midt september til midt april

Dagsprogram

Fold program ud
1.dag: Male - Gennem Vaadhoo kanalen
Ved ankomst til Male International lufthavn vil du blive mødt af en lokal repræsentant som vil sørge for at du kommer frem til båden, der ligger klar. Når alle har fundet sig til rette i kahytterne, begynder eventyret, der starter med en sejltur igennem Vaadhoo kanalen. (F,A)
2. dag: Den idylliske ubeboede ø Ambaraa
Efter en stille og rolig start på morgenen, fortsætter du mod det sydligeste punkt af Male øgruppen, hvor du sejler videre mod Felidhoo. På denne strækning får mulighed for at opleve lokale fiskere. (M,F,A)
3. dag: Fenboa Finolhu og Meemu ø-gruppen
I dag fortsætter turen længere sydpå, hvor du bl.a. passerer Meemu øgruppen, som består af 34 øer, hvoraf 25 er ubeboet. Sidst på dagen ankommer du til Fenboa Finolhu, som ligeledes er en smuk ubeboet ø, og her står snorkling og afslapning på stranden på menuen. (M,F,A)
4. dag: Snorkling omkring Dhlggaru
Efter morgenmaden går turen østpå mod den beboede ø Dhiggaru. Øen er kendt for dens smukke snorkelområder, og der er sat masser af tid af til at udforske verden under vandet. Senere på dagen besøger en lokal landsby, hvor kun ganske få turister sætter deres ben. Du får muligheden for at stifte bekendtskab med landsbyens beboere, og hvis du er heldig, vil de lokale også invitere på en aftenforestilling, hvor de spiller på deres traditionelle trommer, som er rammen for hele ørigets folkemusik. (M,F,A)
5. dag: Felidhoo ø-gruppen
I dag sejler du tilbage mod Felidhoo øgruppen. Du vil opdage, at selvom mange af landsbyerne på øerne ligner hinanden, lever befolkningen på mange forskellige måder. (M,F,A)
6. dag: Emboodhoo finolhu ø-gruppen
Denne dag bliver den længste sejldag, da båden skal hele vejen tilbage til Male øgruppen, som ligger længst mod nord. I løbet af dagen får du mulighed for at hoppe i det krystalkare vand og nyde en forfriskende dukkert. Dagen ender ved øen Emboodhoo Finolhu, hvor du overnatter. (M,F,A)
7. dag: Ankomst til Male
I dag er den sidste dag ombord på båden og turen går nu retur til Male. Ved ankomst vil der være en repræsentant, som vil hjælpe dig videre til din næste destination. (M)

Overnatninger

6 overnatninger i mindre kahyt. Du vil komme til at dele kahyt med din rejsepartner eller en af samme køn, hvis du rejser alene. Det er ikke muligt at få en enmands kahyt på denne tur.

Bemærkninger

Det er et krav at have rejseforsikring for at komme med på denne tur. Jysk Rejsebureau anbefaler Europæiske Rejseforsikring.

Der er en lokal engelsktalende guide med under hele turen.

Børn under 12 år er ikke tilladt.

Da cruise på Maldiverne er meget efterspurgt og der er et begrænset antal pladser anbefaler vi du booker det i rigtig god tid.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen

Kan oplevelsen ændres?

Du kan sammensætte vores ture og oplevelser præcis som du ønsker det med andre ture og oplevelser samt overnatninger og transfers m.m. Denne oplevelse er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Gruppestørrelse

Der er max 8 personer på Dhoni Cruiset.

December - April

Pakkeliste

  • Kamera (evt. undervandskamera) og hukommelseskort samt oplader til telefon/kamera/musikafspiller
  • Læse/skrive materiale samt kort og spil
  • Eget snorkeludstyr (Hvis du vil låne på båden skal str. oplyses inden afrejse)
  • Lille håndklæde (lette rejsehåndklæder er gode) og badetøj
  • Solhat, solblok og solbriller
  • Toiletartikler (bionedbrydelig)
  • Vandflaske og lommekniv
  • Førstehjælpskasse (skal indeholde læbesalve, hovedpinepiller, plaster, antihistaminer, køresyge tabletter, salve til insektstik og ekstra receptpligtig medicin som du måske tager).
  • Fleece/jakke og vindtæt/vandtæt jakke (regntøj)

Prisen er inklusiv

  • 7 dages sejlads med program som beskrevet.
  • Afhentning ved ankomst
  • Udlån af snorkeludstyr (Husk at oplyse str. inden afrejse)
  • Måltider ifølge program
  • Engelsktalende turleder

Prisen er eksklusiv

  • Oversøisk flybillet
  • Rejseforsikring
  • Måltider og drikkevarer som ikke er beskrevet i programmet
  • Drikkepenge. I Maldiverne er det god skik at give drikkepenge efter endt tur.

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.


Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top