Søg
Søg
Tag med Jysk Rejsebureau på eventyr i Ecuador og på Galapagos

Ecuador boomer: På sommerferie med pingviner og vulkaner

6. februar 2018

Det seneste år har et stigende antal rejselystne danskere holdt ferie med vilde pingviner, enorme elefantskildpadder og legesyge søløver. Det fortæller Jysk rejsebureau, der fra 2016 til 2017 har oplevet en fordobling i salget af rejser til Ecuador - herunder Galapagos-øerne. Den boomende interesse for det sydamerikanske rejsemål skyldes især det unikke, uberørte dyre- og planteliv samt den fascinerende lokale kultur.


Sidste år skiftede et stigende antal danskere den traditionelle solferie ud med fascinerende dyreliv, farverige lokale markeder, betagende vulkan-landskaber og frodig regnskov i Ecuador. Det fortæller Jysk Rejsebureau, der skræddersyer rejser til hele verden og i 2017 fordoblede antallet af solgte rejser til det lille sydamerikanske land sammenlignet med året før.

- Ecuador har det hele: Fantastisk natur, stemningsfulde markeder og farverige lokale - og ikke mindst øgruppen Galapagos, der dannede baggrund for Darwins evolutionsteori. Her finder man noget af det mest uberørte dyre- og planteliv på planeten, og man kan bl.a. opleve vilde kæmpeskildpadder, leguaner, søløver, pingviner, blåfodede suler og flamingoer på helt tæt hold, fortæller Jysk Rejsebureaus direktør, Niels Amstrup, om baggrunden for landets store boom, som forventes at fortsætte i 2018.

Øhop på egen hånd
Mange rejsende besøger Galapagos som en del af et mini-cruise mellem øerne. Men har man mulighed for det, anbefaler Niels Amstrup også at bruge nogle dage på at udforske det biologiske skattekammer på egen hånd.

- Det er noget helt særligt at bo og overnatte ude på øerne, da man på den måde kan opleve dyrelivet og stemningen om aftenen - efter dagsgæsterne er taget hjem - og spise sammen med de lokale i gadekøkkenerne. Om dagen kan man trekke eller leje cykler og gøre stop ved små, hemmelige bugter, hvor man kan snorkle med bl.a. vandleguaner og legesyge søløver og virkelig føle sig i ét med naturen, forklarer han.

Det fulde Ecuador-eventyr
For rejsende, som drømmer om det fulde Ecuador-eventyr, er der flere muligheder for at udvide rejseplanen:

- Mange kombinerer Galapagos med nogle dage i verdens største regnskov, Amazonas, og nogle dage i byen Quito, hvor de lokale markeder er som en rejse tilbage i tiden med høns, lamaer, grøntsager og farverige tekstiler overalt. Der er også mulighed for at bestige - eller beundre - vulkanen Cotopaxi, der ligger i et fantastisk naturområde. Og ved byen Mindo kan man zipline over trækronerne og bo med udsigt over områdets mange kaffeplantager. Her kan man også selv riste sine bønner til morgenkaffen - som bagefter kan nydes omgivet af vilde kolibrier, fortæller Niels Amstrup, der anbefaler at sætte 2-4 uger af til en Ecuador-rejse.

Praktisk information:
Man kan rejse til Ecuador året rundt, men landet er især populært i den danske sommerferie, da der i juni til september er tørperiode både i højlandet, langs kysten og på Galapagos.

Find praktisk information og se Jysk Rejsebureaus rejseforslag til Ecuador her




Til top
Kontakt os:
Hovednummer (+45) 7020 1915
Nødtelefon - læs mere
Find os på: