Nepal er måske verdens bedste trekkingland
Nogle af verdens smukkeste vandreruter findes i Nepal. Det smukke bjergland huser hele otte af verdens ti højeste bjerge, og her rager det højeste af alle, Mount Everest, hele 8.848 meter ind i himlen målt fra havets overflade. Bjerget er den ultimative udfordring for mange, og med trekking til Everest Base Camp i 5.364 meters højde kan du opleve et imponerende stykke af Nepals verdenskendte højder.
Det er dog langt fra kun omkring Mount Everest, at Nepal byder på helt enestående
trekkingoplevelser og mulighed for at blive ført af nye, imponerende veje langs de smalle trekkingstier. Din aktive rejse til Nepal kan tage dig forbi små landsbyer, marker med yakokser, plantager, floddale, frodige skove og andre maleriske bjergkæder, der står som bølger i landskabet.