24 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 49.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
New Zealand har noget af verdens smukkeste natur, og netop naturen er også den absolut største attraktion i landet. New Zealands størrelse betyder desuden, at der ikke er mange timers kørsel fra sneklædte bjergtoppe til hvide sandstrande, hvilket gør landet til det perfekte rejsemål for en rejse, hvor der er mulighed for at opleve lidt af hvert.
Ruten på denne rejse er tilrettelagt således, at vi netop kommer til at opleve den store diversitet i den new zealandske natur. Undervejs vil vi vandre på flere af New Zealands smukkeste treks, sejle i havkajak og køre på mountainbike. Her kombineres en aktiv rejse med storslåede naturoplevelser. Rejsens overordnede fokus er, at være aktiv i naturen så meget som muligt.


Bedste rejseperiode

Vejret på New Zealand er meget lig det danske vejr. Årstiderne er bare byttet rundt, så når vi har vinter herhjemme, er der sommer i New Zealand. Man kan rejse i New Zealand året rundt, men den vejrmæssige bedste tid er fra november til april måned (højsæsonen). Vær forberedt på, at vejret hurtigt kan skifte pga. landets mange bjerge.

På Nordøen er der subtropisk klima, hvilket gør, at der er grønt næsten hele året rundt. Temperaturerne går fra 5 grader om vinteren op til 27 grader om sommeren. På Sydøen er der tempereret klima med lidt lavere temperaturer end på Nordøen.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark
I dag er der afgang fra Københavns Lufthavn mod Sydney, Australien. Dette bliver vores første stop på vej til New Zealand.
2. dag: Ankomst til Sydney
Vi ankommer til Sydney sen aften. Her har vi transport til vores centralt beliggende hotel, hvor vi har de næste to overnatninger.
3. dag: På egen hånd i Sydney
Dagen bruges på at opleve Sydney. Vi har hele dagen på egen hånd til at udforske byen. Sydney er hovedstad i New South Wales - og Australiens største by. Her bor mere end fire millioner mennesker, og byen er i sig selv en fantastisk oplevelse. Vi anbefaler, at du oplever steder som f.eks. Darling Harbour, The Rocks, Hyde Park, Chinatown og ikoniske steder som Operahuset og Harbour Bridge.
4. dag: Videre til New Zealand og Queenstown
Efter en kort flyvning ankommer vi til New Zealand og Queenstown. Ved ankomst er der arrangeret transport ind til vores overnatningssted for de næste tre nætter. Når vi er kommet på plads på vores værelser, vil der være mulighed for en stille og rolig gåtur gennem byen. Vi kommer forbi mange outdoor-forretninger, hvor der vil være mulighed for at indkøbe eventuelt manglende udstyr, samt et supermarked, hvor vi kan handle ind til de kommende dage. Er der stemning for det, vil rejselederen booke et bord på en lokal restaurant, så vores første måltid i New Zealand kan nydes i fællesskab.
5. dag: Vandring ved Queenstown
Omgivet af majestætiske bjerge og beliggende ved bredden af den krystalklare Lake Wakatipu er Queenstown det perfekte udgangspunkt for en aktiv rejse rundt i New Zealand. Queenstown betragtes i øvrigt som New Zealands adventure-hovedstad, og byen tiltrækker årligt flere tusinde besøgende udefra, der (næsten) alle er på jagt efter grænseoverskridende, adrenalinfyldte oplevelser, typisk i form af enten bungyjump eller faldskærmsudspring. Kulissen findes næsten ikke meget smukkere. Queenstown er dog meget mere end blot action fra ende til anden. Ikke langt fra byen findes flere smukke vandreture, der bugter sig gennem den flotte natur. Dagen i dag byder netop på rejsens første vandring, når vi skal ud på den korte, men smukke Queenstown Hill Time Walk. Vi går cirka syv km. Resten af dagen har du på egen hånd i Queenstown.
6. dag: Heldagscykeltur i Gibbston Valley
I dag skal vi på cykeltur i de flotte omgivelser udenfor Queenstown. Vi skal cykle og nyde naturen samt besøge forskellige vingårde undervejs i Gibbston Valley. Vi har arrangeret afhentning om morgenen og transport til guldgraverbyen Arrowtown. Her har vi en kort briefing og får udleveret vores cykler samt kort inden fælles afgang. Den første del af turen er ca. 15 km gennem fantastisk natur, hvor vi nyder landskabet undervejs og selv sætter tempoet. Herfra bruger vi vores udleverede kort over områdets vingårde langs Gibbston River Trail, hvor vi kan besøge dem, vi har lyst til. Der er selvfølgelig mulighed for at købe et glas vin og nyde en god frokost undervejs. Kører vi helt til enden af dalen, ender vi med at cykle op til 25 km, før vores transport kører os retur til Queenstown.
7. dag: Fra Queenstown til Wanaka
Turen går videre til Wanaka, der ligger en times kørsel nord for Queenstown. Wanaka er i mange år blevet betragtet som Queenstowns mere rolige og ydmyge lillesøster, men der er absolut intet ydmygt over beliggenheden her ved smukke Lake Wanaka. På trods af at byen er noget mindre end Queenstown, vil vi opleve, at der ikke mangler udvalg af oplevelser. Til gengæld tiltrækker Wanaka endnu ikke samme antal besøgende, så byen virker roligere og mere afslappet. Efter ankomst til Wanaka går vi Mount Iron Track - en rundtur på cirka fem km. Resten af dagen er på egen hånd.
8. dag: Vandretur til Roys Peak
Så er dagen kommet for rejsens første mere krævende vandretur, når vi i dag skal bestige Roys Peak med en højde på 1.578 meter. Turen er i alt 16 km lang, og vi går frem og tilbage ad samme sti. Ruten tager os gennem landbrugsområder og alpine enge. Efter en god, stejl stigning når vi Roys Peak, der kvitterer med en spektakulær udsigt over Lake Wanaka, Mount Aspiring og de andre omkringliggende bjergtoppe, der udgør bjergkæden Southern Alps. Det er ikke uden grund, at Roys Peak er én af de bedste dagsvandreture i New Zealand. Da vejret i dette område er meget omskifteligt, vil der være andre ruter vi kan vandre på, såfremt det ikke skulle være muligt at bestige Roys Peak denne dag. (M)
9. dag: Fra Wanaka til Mt. Cook National Park
Fra maleriske Wanaka går turen i dag op i bjergene til majestætiske Mt. Cook National Park. Selve Mount Cook, også kaldet Aoraki på maori, er New Zealands højeste bjerg og med sine 3.754 meter er det faktisk også det højeste bjerg i hele Australasien. Mt. Cook National Park har et areal på hele 700 km2, og næsten en tredjedel af parken er dækket af et permanent tæppe af sne og gletsjere. Efter ankomst begiver vi os ud på dagens vandretur. Vi skal gå den imponerende rute Hooker Valley Track - en spektakulær tur på cirka ti km. med udsigt til sneklædte bjergtoppe. (M)
10. dag: Mt. Cook til Kaikoura: Fra de sydlige alper til det blå ocean
I dag er en transportdag. For de morgenfriske vil det være oplagt med den korte gåtur Governors Bush Walk inden morgenmaden. Turen er et nemt og overskueligt loop på cirka to km. gennem en smuk bøgeskov og ud til et udsigtspunkt, hvor du kan se ud over det alpine område. Vi kører den lange tur på cirka 500 km. fra Mt. Cook Village, tilbage forbi Lake Pukaki, hvor vi sætter kursen mod Christchurch og kører op langs den New Zealandske østkyst til den lille charmerende kystby Kaikoura. Kaikoura ligger med det sydlige Stillehav til den ene side og bjergkæden Kaikoura Ranges stort set lige i baghaven. Byen er derfor en populær destination for rejsende i New Zealand, men også for de lokale. Ved ankomst er der mulighed for at handle ind til aftensmad og morgenmad de kommende dage, og hvis vi trænger til at strække benene efter køreturen, er det muligt at tage på én af de mange kortere gåture i området.
11. dag: Kaikoura
Kaikoura er kendt for sit rige marineliv, hvilket bl.a. er årsag til, at byen er én af de mest besøgte i landet. New Zealands kontinentalsokkel er smallest ud for Kaikoura, hvilket betyder, at der blot fem km. fra kysten befinder sig en lodret væg, der går cirka 1.500 meter ned i havet. Her er der optimale levebetingelser for et væld af forskellige havplanter, fisk og større havdyr, hvorfor Kaikoura er ét af de bedste steder til at spotte hvaler og vilde delfiner. Der vil i dag være mulighed for at tilkøbe en hvalsafari til 750 kr. Hovedfokus på turen er at spotte de kæmpestore kaskelothvaler, som findes ud for Kaikoura året rundt. Udover kaskelothvaler kan man være heldige at se blandt andet albatrosser og vilde delfiner. I løbet af dagen vil der være mulighed for at gå ud til udsigtspunktet Point Kean, samt ned på stranden for at se den søløvekoloni, som holder til der.
12. dag: Coastal Pacific - tog til Picton
I dag skal vi ikke med vores sædvanlige bus, når vi skal videre fra Kaikoura. I stedet stiger vi ombord på Coastal Pacific - én af de smukke togruter i New Zealand - og nyder en to timer lang togrejse gennem det smukke landskab. Efter ankomst til Picton station går vi til vores hotel og har resten af dagen i byen på egen hånd.
13. dag: Queen Charlotte Track: Ship Cove til Endeavour Inlet
Denne morgen går vi samlet til havnefronten og tager vandtaxa over fjorden, hvor vi i fodsporene på den opdagelsesrejsende Captain Cook går i land ved Ship Cove. Vi skal ud på endnu en af New Zealands helt store vandreture, nemlig Queen Charlotte Track på i alt 73 km. Vi befinder os nu midt i Queen Charlotte Sound, der er en stor kontrast til de bjergfyldte områder, som vi har tilbragt de sidste mange dage i. Her er grønt og frodigt, og det skaber et rigtig godt billede af den store diversitet, der er i New Zealands natur. Her starter vores fire dage lange vandretur. Vi går i dag omkring 16 km i løbet af fem-seks timer forbi Resolution Bay, gennem træbregner og bøgeskov med storståede udsigter til Cook Strait og Resolution Bay. Den sidste del af ruten går langs Endeavour Inlet frem til vores indkvartering. Vores bagage bliver sejlet til vores lodge med vandtaxa, så vi skal kun bære vores dagsrygsæk fra dag til dag på hele trekket. (F)
14. dag: Queen Charlotte Track: Endeavour Inlet til Camp Bay
Der er afgang til fods fra vores lodge mod Camp Bay/Punga Cove. I dag skal vi gå omkring 13 km. i løbet af fire-fem timer. I toppen af Endeavour Inlet krydser vi en mindre hængebro, inden vi følger kysten det meste ad vejen til vores næste lodge. Vi nyder vores frokost undervejs og tager os god tid til at opleve den smukke natur. (F)
15. dag: Queen Charlotte Track: Camp Bay til Portage
Turen går videre til Portage Bay, hvor vi har sidste nat på Queen Charlotte Track. I dag er rutens længste vandredag på omkring 24 km., som vi går i løbet af otte-ni timer. Den første del af turen er den hårdeste del med opstigning ud af Camp Bay til højderyggen Kenepuru, som adskiller Queen Charlotte Sound fra Kenepuru Sound. Dette belønnes med idylliske udsigter til begge sider, og vi følger højderyggen, indtil den går ned mod Torea Bay og dernæst Portage, hvor vi overnatter. (F)
16. dag: Queen Charlotte Track: Portage til Anakiwa og færge til Wellington
Vi går de sidste 21 km. af Queen Charlotte Track, cirka syv-otte timer med en frokost undervejs. Til eftermiddag er der arrangeret vandtaxa fra den lille landsby Anakiwa tilbage til Picton, og herfra tager vi Interislander færgen fra Picton over Cookstrædet til Wellington. Starten på færgeoverfarten er en smuk sejlads gennem Queen Charlotte Sound, hvorfor vi anbefaler at nyde den første del af turen på dækket. Ved ankomst til Wellington køres vi til vores hotel for natten. (F)
17. dag: Museum i Wellington og videre til Tongariro National Park
Velkommen til New Zealands hovedstad. Dagen starter med indkøb til næste dags vandretur, inden vi besøger Te Papa Tongarewa, der er New Zealands nationalmuseum. Der er inkluderet entré til museet, hvor vi kan få en autentisk oplevelse af landets historie og kultur. Herfra går turen videre i vores bus, langs den flotte Kapitikyst og op til Tongariro National Park. Med ét er vi tilbage i et bjergområde, men med sikkerhed ikke et bjergområde, der ligner noget, man har set før. Tongariro er mest af alt en gold, alpin ødemark, men med de imponerende vulkaner Ruapehu, Ngauruhoe og Tongariro i baggrunden er dette område noget nær det smukkeste sted i hele New Zealand. (M)
18. dag: Natursmuk dagsvandring på Tongariro Crossing
Tongariro Crossing betragtes af mange som den bedste dagsvandretur i hele New Zealand - og det er virkelig ikke uden grund! Området er råt og barskt, men samtidig utrolig smukt, og der er en magisk stemning over stedet. Turen er små 20 km. lang fra ende til anden, og vi bevæger os først op gennem store sten og størknet lava, til vi når den vulkanske højderyg. Herfra har vi udsigt til fem aktive vulkaner, og hvis vi graver hånden lidt ned i sandet, vil vi mærke varmen fra undergrunden. Vi går langs højderyggen og ned i selve vulkankrateret. Slutningen af vandreturen foregår gennem regnskovslignende bevoksning med store bregner og rislende vandløb. Det er vigtigt at være forberedt på, at Tongariro Crossing ikke kan gennemføres, hvis vejret skulle være dårligt den pågældende dag. I så fald vil vi i samarbejde med besøgscenteret finde en alternativ rute.
19. dag: Fra Tongariro via Lake Taupo til Rotorua
I dag forlader vi atter Tongariro og sætter kursen mod Rotorua, der er centrum i New Zealands geotermiske region. Turen hertil går forbi Lake Taupo - den største sø i New Zealand. Her har vi lejet cykler, som vi har til rådighed i cirka tre timer. Vi cykler rundt og udforsker området, besøger det smukke vandfald Huka Falls, spiser frokost og finder et par varme kilder, hvor vi kan bade. Inden vi rammer Rotorua, besøger vi Waiotapu, som er et af de mest kendte geotermiske områder.
20. dag: Rotorua via Hobbiton til Hot Water Beach
Efter morgenmaden skal vi besøge filmkulissen Hobbiton, kendt som Hobbitternes hjemby i Peter Jacksons filmatisering af Ringenes Herre og Hobbitten. Her skal vi på en Movie Set Tour - en guidet tur rundt i byen. Her hører vi om, hvordan denne smukke kulisse blev transformeret fra helt almindelig landbrugsjord til Hobbiton, som man kender fra filmene. Efter rundvisningen sluttes turen af på Green Dragon Inn, hvor vi nyder en inkluderet forfriskning. Bussen samler os op, og vi kører herefter til vores overnatningssted for de næste to nætter ved Hot Water Beach på Coromandel-halvøen. Alt efter hvordan energien og humøret er, kan vi tage en tur ned til stranden og dyppe os i det dejlige vand.
21. dag: Kajaktur ved Coromandel
I dag skal vi udforske den smukke kyst ved Coromandel på den bedst mulige måde, når dagen tilbringes i en havkajak. Turen er guidet, og der er fokus på at nyde det smukke landskab og en dag på havet. Vi vil sejle igennem havgrotter og forbi gamle vulkanske øer, og så kommer vi selvfølgelig også forbi den ikoniske Cathedral Cove. Samtidig får vi en gylden mulighed for at være helt tæt på marinelivet. Der er mulighed for at få nogle fantastiske rejsebilleder på denne dagstur, så husk at få kameraet med i en vandtæt pose. Der er ikke frokost inkluderet i dagsturen, så sørg for at medbringe frokost og drikkevarer.
22. dag: Fra Coromandel til Auckland
Vi tager os god tid her til morgen, da vi kun har ca. 2½ timers kørsel til Auckland. Vi vinker farvel til de smukke strande og skove på Coromandel Peninsula og sætter kursen mod rejsens sidste destination. Her bliver vi kørt direkte til vores hotel i centrum af byen. Resten af dagen er på egen hånd. Rejselederen sørger for at booke bord på en lokal restaurant til dem, der har lyst til at nyde en sidste middag sammen.
23. dag: Auckland og hjemrejse
I dag siger vi på gensyn til fantastiske New Zealand. På rejsens sidste dag er der ikke planlagt nogle aktiviteter. Hjemrejsen starter normalt først til aften, så der er tid til at opleve det sidste af Auckland inden turen ud i lufthavnen. Rejselederen kan arrangere en tur op i det ikoniske Sky Tower, hvis der er stemning for det. Man har også mulighed for at få shoppet lidt eller udforske på egen hånd. (M)
24. dag: Hjemkomst til Danmark
I dag ankommer vi til Danmark efter et fantastisk aktivt eventyr i New Zealand.

Overnatninger

4 overnatninger i hytter på campingpladser (Kaikoura, Hot Water Beach)
17 overnatninger på standard hoteller (Sydney, Queenstown, Wanaka, Mt. Cook, Picton, Queen Charlotte Track, Wellington, Tongariro, Rotorua, Auckland)
2 overnatninger på flyet ud og hjem

Overnatningerne vil være i delte dobbeltværelser. På Queen Charlotte trekket kan der være en enkelt nat, hvor man bor 3-4 personer sammen i en to-værelses i stedet for dobbeltværelse.

Tilmelder man sig alene, deler man værelse med en deltager af samme køn. Det er muligt at tilkøbe singleværelse. Er der ingen at dele med, opkræves enkeltværelsestillæg ved restbetaling.

Bemærkninger

Rejsen foregår i en gruppe, og her er plads til alle. Transporten undervejs vil være en god blanding af delt shuttle, tog, færge og vandtaxaer og ikke mindst jeres egen bus med chauffør (dag 7-10 og dag 17-22), der vil køre jer fra sted til sted de fleste dage.

Overnatningerne er ligeledes en god blanding af hytter på lokale campingpladser og forskellige hoteller. Nogle måltider er inkluderet (se program), mens resten er noget I selv køber lokalt. Flere steder vil der være mulighed for at handle og lave mad selv, da nogle af de steder I bor har fælles køkken.

Bagagen bliver transporteret mellem overnatningsstederne på Queen Charlotte Track.

Hvad kræver det af dig?
Rejsen beskrives som moderat. En fornuftig fysisk form kræves, da vi skal vandre i til tider kuperet og stejlt terræn. Nogle af dagstrekkene vil være lange på 16-25 km.

Denne rejse er ikke egnet for bevægelseshæmmede.

Information

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen

Kan rejseforslaget ændres?

Rejsen sælges som en hel “pakke”, og hvis der ønskes individuelle ændringer, vil der ikke være mulighed for refundering af de ydelser, der ikke benyttes. Anden hjemrejse kan arrangeres, såfremt der er plads på flyene, og mod et tillæg.

Gruppestørrelse

Turen gennemføres ved minimum 10, maksimum 16 deltagere.

Næste: 13-03-2024
Se alle afrejsedatoer

Pakkeliste

  • Vandresko eller vandrestøvler
  • Dagsrygsæk til vandreture - husk regnslag
  • Praktisk udendørs tøj
  • Varmt tøj til køligere dage og aftener
  • Kamera
  • Vandtæt pose til kajakturen
  • Drikkedunk
  • Evt. kikkert
  • Solbriller
  • Solhat/kasket
  • Solcreme
  • Badetøj
  • Regntøj
  • Håndklæde
  • Personlig medicin
  • Lille lommelygte/pandelampe

Afrejsedatoer

Status Rejseperiode Udrejse Tilmeldingsfrist Pris
Ledige pladser Rejseperiode13.03.24 - 05.04.24 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist13-01-2024
49.995,-
Reserver

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Kastrup - Sydney // Sydney - Queenstown // Auckland - Kastrup (inkl. bagage)
  • Dansk rejseleder
  • Transport ifølge program
  • 21 overnatninger ifølge program
  • Entré til nationalparker
  • Entré til attraktioner og museer ifølge program
  • Ture og oplevelser ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Infomøde inden afrejse med gennemgang af ruten og udstyr
  • Minimum 15% rabat på udstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Mulighed for at leje rygsæk for 100 kr. pr. mdr.
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Indrejsetilladelse til New Zealand - NZeTA 52 NZD
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider der ikke er nævnt i programmet
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge
  • Personligt udstyr
  • Tillæg for enkeltværelse 11.000 kr. Det er muligt at dele værelse med en deltager af samme køn. Er der ingen at dele med, opkræves enkeltværelsestillæg ved restbetaling
  • Ved bestilling af rejsen er det ofte muligt at tilkøbe afrejse fra en alternativ lufthavn som f.eks. Billund eller Aalborg for 1.495 kr. per person. Det forudsætter dog, at flyselskabet på den enkelte afgang tilbyder mulighed for provinstilslutning, samt at der er plads. Kontakt os for nærmere information.

Prisbemærkning

Hvis du vil sikre dig en plads på en bestemt tur, så klik på ”Reserver”. Der opkræves et depositum, som fratrækkes den samlede pris når turen betales (ca. 2 måneder inden afrejse). Har du brug for at vide mere inden du beslutter dig, så book et møde (som også kan afholdes over telefon) med en rejsekonsulent.

Depositummet på de 1.000 kr. er ikke refunderbart.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.


Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her

Afrejsekalender

Find en afrejsedato der passer dig.

Status
Rejseperiode
Frapris pr. pers.
12.02.24 - 23.02.24
25.995,-
13.03.24 - 05.04.24
49.995,-
24.03.24 - 31.03.24
10.995,-
30.03.24 - 06.04.24
10.995,-
Til top