Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 og 2022 Læs mere
10 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 10.695,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Dette rejseforslag er til dig, der gerne vil opleve øerne Tenerife, La Gomera og Gran Canaria i en god blanding af tid på egen hånd og guidede ture.

Puerto de la Cruz på Tenerife byder på alt fra storslåede kirker til pulserende pladser, hvor du kan sætte dig og observere dagligdagen. Her vil du kunne gribe dagen i eget tempo og forfølge de oplevelser, du ønsker. Når du svæver med kabelbane mod toppen af vulkanen Teide, kan du nyde udsigten, mens din guide fortæller om nationalparken og det barske landskab.

Når øen La Gomera med den unikke natur skal udforskes, er du i gode hænder, da din guide vil fortælle dig alt, hvad der er at vide om øen.

Gran Canaria skal du både opleve fra sædet i en jeep, fra dækket af en båd og til fods. Spænd sikkerhedsselen, åben vinduet og se Gran Canaria suse forbi i jagten på udsigten ved Arguineguín-kløften og de lokale specialiteter i bjergbyen Tunte. Nyd solen, mens du spotter efter hvaler og delfiner og gå en tur langs havet fra Puerto Rico til den gyldne strand i Amadores.

Hver af De Kanariske Øers unikke landskaber adskiller sig markant fra hinanden, hvilket gør det så spændende at besøge hver enkelt ø.

Få information og fakta om Spanien her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Spanien her

Bedste rejseperiode

De Kanariske Øer kan med generelle dagstemperaturer over 20 grader besøges året rundt.

Det er varmest om sommeren, hvor temperaturerne ligger omkring 30 grader, mens vinterhalvåret giver cirka 20 graders varme i dagstimerne.

På Tenerife og La Gomera vil der dog forekomme mere regn i vinterperioden, og der kan endda komme sne oppe i bjergene.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Spanien er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år, og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark og ankomst til Tenerife
Du flyver fra Danmark til Tenerife på De Kanariske Øer i Spanien, hvor du ankommer senere samme dag. Tenerife er en vulkanø med et fortræffeligt miks af kuperet terræn, dramatisk natur og skønt subtropisk klima. Ved ankomst til lufthavnen er der arrangeret transfer til dit hotel i Puerto de la Cruz.
2. dag: Gå på opdagelse i Puerto de la Cruz’ natur, historie og kultur
Gå på opdagelse på egen hånd i Puerto de la Cruz og området omkring byen. Byen er grøn med et væld af træer og blomster, og strandpromenaden San Telmo er en af de flotteste på De Kanariske Øer. Er det kultur, der optager dig, skal du helt sikkert besøge den anglikanske kirke og kirkegård samt kirkerne Peña de Francia og De San Francisco. Ønsker du at opleve historiens vingesus, er det oplagt at besøge Charco-pladsen og fiskerkvarteret La Ranillatage. En anden mulighed er at tage en tur til landsbyen La Orotava, der er kendt for sine charmerende balkoner samt rige arv inden for arkitektur, haver og traditioner. (M)
3. dag: På dagstur til den naturskønne ø La Gomera
I dag går turen til øen La Gomera, der er den næstmindste af de vidunderlige Kanariske Øer. Der er tidlig afgang fra hotellet, hvor du i selskab med en guide bliver hentet af en bus og kørt til færgelejet, hvorfra du sejler til La Gomera. Øen byder på storslået natur, vandreture og idylliske, små landsbyer. Det er her, du skal tilbringe resten af dagen i selskab med din guide, der vil gøre dig klogere på øen. Om aftenen sejler du tilbage til Tenerife, hvor du kan fordøje dagens indtryk. (M)
4. dag: Gåtur og svævebane til det månelignende landskab i Teide Nationalpark
Oplev den 3.718 meter høje vulkan Teide, som er omgivet af lavasletter og pinjeskove, der placerer dig midt i et månelignende landskab med sten i sorte, røde og gule nuancer. Det barske og isolerede miljø er stedet for arter, der kun kan findes her, hvilket er grunden til, at det nu betegnes som en nationalpark. Dette er scenen for dagens oplevelser, som starter med, at du i selskab med en guide bliver hentet på hotellet og kørt til nationalparken. Du vil de næste timer befinde dig i et kraterlandskab tegnet af vind og vejr, der er blevet et World Heritage Site. Nyd naturen og udsigten, mens du bevæger dig til tops med svævebanen, inden turen igen går tilbage til dit hotel. (M)
5. dag: På egen hånd i Puerto de la Cruz og omegn
Nyd en dag på egen hånd, hvor du kan besøge området omkring Puerto de la Cruz, besøge den botaniske have med planter fra verdens fem kontinenter, nyde nogle af de kanariske specialiteter, slappe af på stranden eller synke ned i et af verdens smukkeste poolområder - Lago Martiánez, som er placeret på den nordligste spids af Puerto de la Cruz. Det er den kendte kanariske arkitekt, César Manrique, der har designet de store, smukke havbassiner og deres skønne omgivelser med springvand, tropiske laguner, solterrasser, blomster og flotte palmer. Det er en fantastisk oplevelse at bade i frisk havvand, selv om man ikke bader direkte i havet. (M)
6. dag: Med færge fra Tenerife til Gran Canaria
Denne morgen bliver du hentet på hotellet og kørt til havnen i Santa Cruz på Tenerife, hvorfra du sejler til vulkanøen Gran Canaria, som er den største af De Kanariske Øer. Gran Canaria er et fantastisk rejsemål året rundt, og sydsiden af øen kan prale af op til 300 soldage om året. Færgen sejler ved middagstid fra Tenerife og ankommer til Gran Canaria ca. 2 timer senere – hvis vejret tillader det, kan du bevæge dig op på dækket og se efter delfiner på sejlturen. Når du ankommer til Gran Canaria, bliver du hentet og kørt til dit hotel i feriebyen Puerto Rico, hvor du kan bruge resten af dagen på den flere hundrede meter lange sandstrand, som er godt beskyttet af to moler. Her kan du tage en dukkert, og er du ikke så meget til at bade i havet, kan du i stedet besøge et af de to store poolområder med saltvand. Om aftenen kan du slå dig ned i den dejlige lystbådehavn for at se på bådene og menneskemylderet, mens du nyder de lokale specialiteter. (M)
7. dag: Kig efter delfiner og hvaler på dagens bådtur
Dagens program starter tidligt, da du skal bevæge dig ned til havnen for at komme ud på en spændende 6 timers bådtur for at spotte delfiner og hvaler. Inkluderet er også et besøg på en uberørt strand, som kun få turister kender til. Navnet er Playa de Güigüi, og stranden ligger på vestkysten skjult i en bugt omgivet af høje klipper, hvilket gør omgivelserne meget romantiske. Her er der tid til at nyde strandbuffeten og den storslåede udsigt, før den erfarne skipper fortsætter med at føre dig til steder, der ofte besøges af delfiner og hvaler. Når du ikke bruger dit skarpe øje på at spotte efter havdyr, kan du slappe af på dækket i solen og nyde det smukke hav, hvilket er en stor oplevelse i sig selv. (F)
8. dag: På jeep-safari i Gran Canarias Grand Canyon
I dag skal du udforske Gran Canaria på en anden måde – nemlig med jeep. Nyd den vidunderlige udsigt over Arguineguín-kløften og Presa de Chira-dæmningen på jeep-safari i den sydlige del af Gran Canaria, også kendt som Gran Canarias Grand Canyon. Besøg byen Tunte i bjergene, hvor der gøres stop for at slappe af og smage på det typiske kanariske køkken. Rundturen fortsætter til dagens sidste stop i de tusind palmers dal, hvor den maleriske landsby Fataga ligger.
9. dag: På egen hånd i Puerto Rico og omegn
Brug dagen på egen hånd i Puerto Rico til at slappe af på stranden eller gå på opdagelse i byen og området omkring. Du kan f.eks. tage gangstien langs havet til den gyldne strand i Amadores, hvilket tager 15-20 minutter. Hvis du gerne vil være aktiv, er der mulighed for både sejlads, windsurfing, snorkelture og dybhavsfiskeri. Du kan også fordybe dig i de gastronomiske højdepunkter, som de lokale oste, frisk fisk, blæksprutte, tapas og kanariske specialiteter som papas arragadas, der betyder ”rynket kartoffel”.
10. dag: Afrejse fra Gran Canaria til Danmark
I dag ender dit eventyr på De Kanariske Øer. Der er arrangeret transport fra dit hotel og til Las Palmas lufthavn, hvorfra du flyver tilbage til Danmark. Det er muligt at udvide rejse og flyve hjem senere fra Tenerife eller en af de andre kanariske øer. Jysk Rejsebureau kan hjælpe med at skræddersy den videre rejse med f.eks. hoteller, billeje eller ture.

Overnatninger

5 overnatninger i Puerto de la Cruz på Tenerife på 3-stjernet hotel i delt dobbelt/twin-værelse
4 overnatninger i Puerto Rico på Gran Canaria på lejlighedshotel i delt dobbelt/twin-værelse

Bemærkninger

På jeep-safarien på 8. dagen vil der, alt efter rute, komme en masse hårnålesving, når der bliver kørt rundt oppe i bjergene. Husk derfor eventuelt køresygepiller.

Bemærk, at deltagelse i trekking, ture og vandsportsaktiviteter er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske ERV Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter.
Tryghedsgaranti

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes hver dag.

Gruppestørrelse

Rejsen udføres som individuel tur.

Hele året

Pakkeliste

  • Solcreme
  • Solbriller
  • Solhat eller kasket
  • Dagsrygsæk
  • Gode vandresko
  • Drikkeflaske
  • Badetøj
  • Evt. kikkert

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Tenerife // Gran Canaria - Danmark (inkl. bagage)
  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Transport til og fra lufthavnen
  • Transport til og fra færgelejet, samt færgebillet mellem Tenerife og Gran Canaria
  • Dagstur til La Gomera fra Tenerife, inkl. transport, færgebilletter og guide
  • Dagstur til Teide Nationalpark på Tenerife, inkl. transport, guide og billetter til svævebane
  • Dagstur med båd på Gran Canaria, inkl. guide og frokost
  • Dagstur med jeep på Gran Canaria, inkl. transport og guide

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge - I Spanien er det god skik at give drikkepenge
  • Drikkevarer
  • Måltider der ikke er nævnt i programmet

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top