Oplev Sri Lankas historiske templer og paladser
På din rejse til Sri Lanka kan du udforske gamle kongebyer, hellige templer og historiske paladser. Sri Lankas templer byder på nogle af de største
historiske og kulturelle oplevelser. I Dambulla, i den centrale del af Sri Lanka, kan du opleve det enestående klippetempel, der stammer helt tilbage fra flere århundrede f.kr. Templet har været et helligt sted for buddhistiske pilgrimsrejsende i mere end 22 århundrede.
Du kan også bestige Sigiriya Klippen, som er en 180 m høj klippe, der står som en enlig mastodont i landskabet. På toppen ligger de historiske ruiner fra Kong Kasyapas palads-kompleks, der stammer fra det 5. århundrede. I den gamle hovedstad, Kandy, kan du opleve “Tandens Tempel” i det gamle kongelige paladskompleks. Det er ét af verdens vigtigste buddhistiske templer og huserer angiveligt et levn fra Buddhas tand.