Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 og 2022 Læs mere
11 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 13.495,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Efter en blød landing i strandbyen Negombo, går turen mod den gamle hovedstad Kandy, som er smukt beliggende i højlandet. Kandy er blandt andet kendt for Buddhas tandtempel, som er et af de helligste steder for buddhister.

Fra Kandy står du på toget mod Nuwara Eliya i hjertet af det skønne højland, hvor du blandt andet selv får mulighed for at komme ud i teplantagerne og plukke te.

I højlandet får du desuden en stor naturmæssig oplevelse i nationalparken Hortons Plains, og tager på safari og spotter de vilde srilankanske elefanter i Udawalawa.

Rejsen afsluttes med afslapning ved den dejlige strand i Mirissa på Sri Lankas sydkyst.

Få information og fakta om Sri Lanka her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Sri Lanka her

Se også vores andre rejser til Thailand, Japan, USA og Indonesien med fast afrejsedato

Bedste rejseperiode

Sri Lanka er blandt mange andre ting en skøn stranddestination, som kan besøges året rundt. Når det regner i den østlige del, er det normalt solrigt i den vestlige del og omvendt.

Den tørreste og bedste rejseperiode for Sri Lankas vestkyst, sydkyst og bjergland er fra december til april, mens østkysten og området med de gamle/antikke byer har sit bedste vejr fra april til september.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Sri Lanka er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret i Sri Lanka kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark
Du flyver fra Danmark til Sri Lanka, hvor du ankommer næste dag.
2. dag: Ankomst til Negombo
Ved ankomsten i lufthavnen bliver du hentet af din chauffør og kørt til dit hotel i Negombo. Negombo er en af de større byer i Sri Lanka og ligger ved havet i den vestlige del af landet - ikke langt fra lufthavnen. Byen er kendt for sin fiskeindustri med travle fiskemarkeder og smukke strande. Området er også kendt for lækkert seafood, som du kan smage på en af de mange restauranter i byen. Der er også rig mulighed for at gå på indkøb efter det lokale håndværk, batik og håndlavede smykker. Efter tjek ind på hotellet er resten af dagen til fri disposition.
3. dag: Kanaler og fiskemarkeder i Negombo
Med en pakket morgenmad under armen skal du i dag på en tidlig bådtur i de hollandske kanaler (Dutch Canals). Her kan du opleve solopgangen, mens du hører fuglenes morgensang og ser den smukke mangroveskov. Nyd lagunens fred og ro mens du holder udkig efter de mange forskellige fuglearter, der lever i mangroven. Du får indblik i de lokale fiskeres liv, når du ser dem fiske med net fra deres både. Turen slutter ved fiskemarkedet, hvor du kan opleve den særlige stemning, der præger det travle marked. Efter turen bliver du transporteret tilbage til dit hotel, og resten af dagen kan du bruge som du ønsker. (M)
4. dag: Mod den kulturelle hovedstad Kandy
Du spiser morgenmad på dit hotel, og derefter kørt til Kandy, som er på UNESCOs verdensarvsliste. Du vil kunne mærke hvordan klimaet ændrer sig, når du nærmer dig Kandy. Her bevæger du dig fra kysten til de mere frodige områder i højlandet. Undervejs vil du befinde dig i den grønne natur og bjerge, mens omgivelserne går fra fladt terræn til risterrasser på skråningerne. Der gøres stop ved nogle af de lokale handlende, som sælger deres hjemmedyrkede grøntsager langs vejen. Efter tjek ind på hotellet kan du gå en eftermiddagstur i Kandys gader og se, hvordan det lokale liv udspiller sig. Oplev også søen Kandy Lake, der blev anlagt af den sidste Sinhala konge i 1798. Der er også en spændende bazar, som du kan gå på opdagelse i. Der er mulighed for at tilkøbe en guidet tur til Temple of the Tooth og Kandy museum Temple of the Tooth er det mest hellige tempel på Sri Lanka, da det huser et af Buddhas tænder. Hver dag besøges templet af hundredvis af buddhister, som giver gaver og beder på dette sted. En gåtur rundt i tempelkomplekset er en stor oplevelse. Jysk Rejsebureau arrangerer transport og guide hen til templet, men indgangsbilletten er til egenbetaling på omkring 100,- kroner per person. Har du lyst og overskud, arrangeres der en aftentur rundt i Kandy, hvor du får mulighed for at smage forskellige retter fra de lokale ’street food’ køkkener. Sæt tænderne i en Kottu, hoppers og roti. Alt sammen lokale retter, som du helt sikkert vil synes om. Maden er til egenbetaling, men meget billig. (M)
5. dag: Botanisk have og smuk togtransport til Nuwara Eliya
Er du morgenmenneske, har du mulighed for at tage ud i Kandy’s verdensberømte botaniske have fra morgenstunden. Gå mellem de gigantiske palmer og bliv fortryllet af sjældne orkideer, krydderier og urter. Nogle af arterne findes ikke andre steder på Sri Lanka. Din morgenmad nydes i den botaniske have som picnic under skyggerne af de høje træer. Herefter transporteres du mod togstationen i Kandy, hvor fra toget mod Nuwara Eliya kører. Togturen i Sri Lankas højland betragtes som en af de smukkeste togture i verden. Denne tur varer cirka tre timer, og tager dig gennem forbløffende landskaber med grønne og frodige teplantager og udsigt over bjergene. Ved togets ankomst henter din chauffør dig på stationen, og kører dig hen til en lokal teplantage. Gå ind i en traditionel tefabrik, der forarbejder den berømte Ceylon Tea. Bliv fascineret af processen fra plukning af teblade til det færdige produkt. Har du lyst, kan du forsøge at plukke teblade ude i marken med den ikoniske tetaske hængende om halsen. Efter dette får du naturligvis mulighed for at nyde den fineste Ceylon-te i tesalonen. Du køres til dit hotel, og har resten af dagen på egen hånd i Nuwara Eliya, som ligger helt inde i hjertet af højlandet. Historisk er byen kendt som briternes sommerresidens i dette kølige højland, og bybilledet bærer stadig præg af den victorianske stil i både husenes arkitektur og flotte haver. (M)
6. dag: Hortons Plains og Udawalawa
Tidlig morgen fortsætter turen mod Horton Plains med en medbragt morgenmad. Parken opleves på et hike, hvor der vandres med guide. Nationalparken Horton Plains er på UNESCOs verdensarvsliste, og med parkens betagende landskab med smukke bølgende bakker, skove og enge forstår man hvorfor. Der er adskillige attraktioner på Horton Plains såsom Baker's fall, Chimmini pool og den berømte ’Worlds End’. Fra et plateau med et dybt fald får du en fantastisk udsigt over teplantager og højland - på klare morgener kan man se helt ned til den sydlige kystlinje. Efter denne oplevelse kører du videre mod Udawalawa, hvor du får lov at hvile resten af dagen. Overnatningen i nat er i et klassisk safaritelt, som ligger i et naturskønt område. (M,A)
7. dag: Safari og videre til stranden
I dag er det tidligt op og på morgensafari. Udawalawa Nationalpark er en af de ældste nationalparker i Sri Lanka og ét af de bedste steder på Sri Lanka at opleve vilde elefanter hele året rundt. Du deltager i en jeepsafari rundt i den grønne park, hvor du kan opleve disse store og fascinerende dyr på tætteste hold. I parken findes også større kattearter som leoparden og junglekatten, som kan spottes, hvis du er heldig. Efter denne store dyreoplevelse vender du tilbage til campen, hvor du spiser brunch og nyder naturen mens fuglene synger - måske nysgerrige aber hopper i træerne over dig! Herefter fortsætter turen mod kystbyen Mirissa, hvor du de næste par dage skal nyde resten af turen på de underskønne sandstrande på Sri Lanka’s sydkyst. (M,A)
8-10. dag: Strandferie ved Mirissa
De næste par dage nydes i ro og mag med at fordøje de mange indtryk du har fået på din begivenhedsrige rejse. Slap af ved poolen eller på stranden eller gå på opdagelse i byen. Trænger du til at tage på en udflugt en af dagene, kan det anbefales at besøge byen Galle med sit smukke gamle fort eller tage på hvalsafari. Ud for Mirissas kyst passerer flere forskellige slags hvaler - blandt andet den allerstørste, nemlig blåhvalen! Dine overnatninger i Mirissa er på Paradise Beach Hotel, som giver dig en skøn ramme for strandferien. Hotellet har en lækker pool og en rigtig god restaurant – og så ligger det direkte ud til de hvide sandstrande ved det Indiske Ocean.(M,A)
11. dag: Afgang fra Sri Lanka og ankomst til Danmark
Efter morgenmad på hotellet transporteres du til lufthavnen, hvorfra turen atter går hjem til Danmark. Du ankommer sent aften i Danmark (M)

Overnatninger

2 overnatninger på hotel Arie Lagoon i Negombo
1 overnatning på hotel Thilanka i Kandy
1 overnatning på hotel Galway Heights Hotel i Nuwara Eliya
1 overnatning i Big Game Tent Camp i Udawalawa
4 overnatninger på hotel Paradise Beach Hotel i Mirissa

Afrejsedatoer

Status Afrejsedato Tilmeldingsfrist Pris
Tryghedsgaranti

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse har fast afrejsedato 27. marts 2021.

Gruppestørrelse

Transport og ture foregår i grupper op til 20 personer, men der er indlagt masser af frihed til selv at udforske de forskellige byer og steder på egen hånd.

Pakkeliste

  • Solcreme
  • Badetøj
  • Vandresko
  • Kikkert
  • Dagsrygsæk

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Colombo t/r (inkl. bagage)
  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Engelsktalende chauffør/guide på rundrejsen. Opholdet i Mirissa er uden guide.
  • Transport med bil/minivan og tog ifølge program
  • Bådtur i de hollandske kanaler i Negombo med engelsktalende guide
  • Tur på teplantage med rundvisning og mulighed for selv at plukke te i Nuwara Eliya
  • Tur til Hortons Plains Nationalpark med engelsktalende guide
  • Morgensafari i jeep i Udawalawa Nationalpark med engelsktalende guide

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge - i Sri Lanka er det god skik at give drikkepenge til guider og chauffører efter endt tur
  • Drikkevarer
  • Måltider der ikke er nævnt i programmet
  • Indgangsbillet til Temple of the Tooth i Kandy
  • Street Food og drikke i Kandy
  • Indgangsbillet til den Botaniske Have i Kandy
  • Visum

Prisbemærkning

Prisen er baseret på overnatninger på dobbeltværelse. Kontakt en rejsekonsulent for priser på triple- eller familieværelser.

Tillæg for enkeltværelse DKK 3.000,-.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Til top