Søg
Søg
Nyd roen og den imponerende natur mens du udforske Doubtful Sound i kajak

Naturskøn adventure-destination er populær blandt danskere

19. september 2018

Flere og flere rejselystne danskere får øjnene op for New Zealand, erfarer Jysk Rejsebureau, der det seneste år har øget salget af rejser til det naturskønne rejsemål med 11 pct.

Landet er både et hit blandt unge backpackere, der vil krydse adrenalinfremkaldende aktiviteter af bucket-listen, mens familier og voksne par særligt rejser dertil for at udforske de mange vandre- og naturoplevelser - ofte i autocamper.

Antallet af danske eventyrere, der sætter kurs mod unikke naturoplevelser på den anden side af jorden, er stigende. Det erfarer Jysk Rejsebureau, der i perioden januar-august har øget salget af rejser til New Zealand med 11 pct. sammenlignet med samme periode sidste år.

- Flere og flere danskere vil gerne være aktive på ferien - og gerne i flot natur. Og dét kan man i New Zealand, der samtidig er en meget alsidig destination med meget forskellige oplevelser inden for relativt korte geografiske afstande. På samme ferie kan man fx både vandre med udsigt til sneklædte bjergtinder, gå på gletsjer med pigsko og isøkse, se hvaler, svømme med vilde delfiner, vandre på vulkaner, besøge lokale vinmarker, ligge på stranden og holde storbyferie, forklarer Niels Amstrup, direktør i Jysk Rejsebureau, der med de mange naturoplevelser in mente påpeger, at man ikke behøver have hverken dolk eller duelighedstegn for at begive sig afsted:

- Man skal selvfølgelig kunne lide at være i naturen, men man behøver slet ikke at være den fødte spejder for at få en fantastisk ferie i New Zealand.

Adventure- og autocamper-mekka
Foruden den smukke natur forbindes New Zealand ofte med fart over feltet og adrenalinfremkaldende ekstremsports-aktiviteter. Men destinationen er for alle aldre og temperamenter.

- New Zealand er kendt som et adventure-mekka, og de unge backpackere på jordomrejse har næsten altid New Zealand på deres rute. Her kan de både prøve bungy jump, river rafting, faldskærmsudspring, jetboats m.m. - og alt sammen under sikre forhold. Men også mange familier og voksne par vælger New Zealand. De lejer ofte en autocamper for at have total frihed og kunne opleve naturen i eget tempo, fortæller direktøren om rejsemålet, som han anbefaler at afsætte mindst tre uger til at udforske:

- Fordi New Zealand bogstaveligt talt ligger på den modsatte side af jorden, skal man planlægge at bruge nogle dage på at komme sig over jetlag. De fleste flyver til Christchurch og rejser herfra nordpå mod Auckland og flyver hjem derfra. Og selvom New Zealand sammenlignet med fx Asien ikke er et billigt rejsemål, er det fede ved landet, at de fantastiske naturoplevelser er næsten gratis: Rigtig mange nationalparker har afmærkede ruter, som man på den måde kan udforske på egen hånd - i modsætning til fx Asien, hvor man ofte skal have en guide med for at kunne vandre. I flere newzealandske nationalparker kan man for et meget beskedent beløb overnatte i sin camper og vågne op med direkte udsigt til naturen. På den måde kan man faktisk godt holde udgifterne nede, hvis det er det, man ønsker, vurderer Niels Amstrup.

Praktisk information
New Zealand har sommer i den danske vinter, og højsæsonen er derfor december-februar, hvor vejret er bedst. Idet New Zealands sommer minder om den danske, anbefaler Jysk Rejsebureau altid at pakke en regnjakke. I november og marts-april er der ofte også fint vejr - dog med lavere temperaturer.

Vil man dele den lange flyvetur op i to, er der mulighed for at kombinere New Zealand med et par dages stop-over i fx Singapore, Bangkok eller Hong Kong.

Find inspiration til din New Zealand rejse her.









Til top
Kontakt os:
Hovednummer (+45) 7020 1915
Nødtelefon - læs mere
Find os på: