1-62 dage
Ekskl. fly
Pris på forespørgsel
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
USA er et utroligt nemt land at køre rundt i. Der er et kæmpemæssigt net af vidtstrakte highways, brede hovedveje og små biveje, som forbinder landet på kryds og tværs, og selv på de mindste veje kan du føle dig godt og sikkert kørende. God skiltning og et let forståeligt vejnummersystem gør det enkelt af færdes overalt. Tilmed har amerikanerne ry for at være særdeles hensynsfulde bilister.

Den varierede natur i USA gør kør-selv-rejsen til en uforglemmelig oplevelse. Se de mange skønne nationalparker, endeløse skove og fascinerende ørkener, eller oplev bare den frie "on-the-road"-fornemmelse på din kør-selv-ferie i USA. Kombiner storslåede naturoplevelser med kultur og skyskrabere i USA's dragende storbyer.

USA er et kæmpe land, hele 223 gange større end Danmark, så planlægningen er vigtig for at få den bedste kør-selv-ferie. Det er usandsynligt, at du når at se hele USA på én ferie. Begræns dig i stedet til en bestemt del af USA, hvor en lejet bil er en god og uafhængig måde at komme rundt på. Rejs ud i det blå og lad impulserne styre, eller hvis du har kort tid til rådighed og gerne vil have det optimale udbytte af din ferie, lad Jysk Rejsebureau skræddersy din rundtur, hvor overnatninger på hoteller eller moteller er arrangeret til dig på forhånd.

Jysk Rejsebureau kan også tilbyde overnatninger, leje af motorhome og ture i USA.

Få information og fakta om USA her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag på USA her

Bedste rejseperiode

I USA er stort set alle klimaforhold repræsenteret. Vil du rejse rundt i hele USA, så er september til oktober de eneste måneder, hvor der normalt er behageligt varmt i alle stater. Efteråret i det nordlige USA kaldes ”Indian Summer”. Det er en varm og tør tid, hvor bladene på træerne falmer og skaber et fantastisk smukt farvespil. Der er store regionale forskelle på klimaet, men du kan bruge nedenstående som en rettesnor for bedste rejsetidspunkt.
  • Nordøst og Midtvesten anbefales fra maj til november.
  • Sydstaterne anbefales fra april til november. Der kan dog være ulideligt varmt i juli-august.
  • Rocky Mountains-staterne anbefales fra maj til oktober.
  • Stillehavs-staterne anbefales fra april til november.
  • Florida og det sydlige Californien har varme året rundt.
  • Om vinteren er store dele af kontinentet dækket af sne - faktisk helt ned til den mexicanske grænse.

Dagsprogram

Fold program ud
Jysk Rejsebureau benytter flere biludlejningsselskaber i USA og kan derfor tilbyde konkurrencedygtige priser. Der et stort udvalgt af forskellige størrelser og modeller at vælge imellem, så vi kan altid finde en bil, der passer til dit behov. Jysk Rejsebureau anbefaler, at du vælger en lidt større bil, end du egentlig havde forestillet dig. Det betaler sig med god plads og komfort til de lange ture, og prisforskellen på de enkelte modeller er ikke ret stor. Se et udvalg af de forskellige modeller i billedgalleriet til højre. Jysk Rejsebureau tilbyder mange slags modeller, så hvis du ikke finder, hvad du søger her, så kontakt en rejsekonsulent, og I vil i fællesskab finde præcis det, du søger. Det er muligt at hente din udlejningsbil i én by og aflevere den i en anden, evt. mod et gebyr for envejsleje. Aldersgrænsen for at leje en bil i USA er generelt 20 år, men der skal betales et tillæg, hvis du er under 25 år.

Bemærkninger

Alder / kørekort
Minimumalder for leje af bil i USA er 20 år, medmindre du starter din billeje i staten New York - her må man leje bil fra man er 18 år. Der betales et tillæg, hvis du er under 25 år.
Du skal være i besiddelse af et pas, kreditkort og gyldigt nationalt kørekort, som skal præsenteres ved afhentning af bilen. Det anbefales ligeledes at medbringe et internationalt kørekort, således at du undgår eventuelle sproglige misforståelser.

Afhentning/aflevering
Du kan afhente og aflevere din bil i de fleste lufthavne i USA. Mange steder vil det også være muligt, efter aftale, at afhente eller aflevere bilen i midtbyen. Det er ikke muligt at få bilen leveret til et hotel.
Et lejedøgn er på 24 timer og starter på tidspunktet for afhentning. Du skal derfor aflevere din bil senest på samme tidspunkt af dagen, som du afhenter.
Ved for sen aflevering vil du blive afkrævet tillæg for et ekstra døgns leje. Tillægget afregnes direkte til udlejningsselskabet.

Kørselsrestriktioner
Du kan køre bil stort set overalt i USA. Du skal dog være opmærksom på, at det som regel kun er tilladt at køre på asfalterede veje med almindelige udlejningsbiler. Hvis du ønsker at køre off-road, bør du leje en 4WD. Få mere at vide hos Jysk Rejsebureau.

Chauffør
1-3 ekstra chauffør(er) vil i de fleste tilfælde være inkluderet. Antallet skal oplyses ved bestilling af bilen (alle chauffører skal noteres på lejekontrakten og være i besiddelse af gyldigt kørekort og kreditkort).

Forsikringer
Lejen inkluderer fuld kasko-, tyveri- og ansvarsforsikring. Forsikringsdækningen er dog betinget af, at køretøjet benyttes i overensstemmelse med gældende retningslinjer. Ved skade er det meget vigtigt, at du straks underretter din lokale udlejer. Nøje instrukser vil blive udleveret ved afhentning.

Selvrisiko
Der er ikke selvrisiko på leje af bil i USA.

Envejsleje
Det er muligt at aflevere din bil et andet sted end der, hvor du afhenter den. Envejsleje vil i de fleste tilfælde være forbundet med et gebyr på ca. 50-550 USD + lokal skat, som afregnes direkte med udlejningsselskabet.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris.

Hvad er med / ikke med?

Vær opmærksom på at produktet er eksklusiv fly – og kan kun købes, såfremt du også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Kan oplevelsen ændres?

Du kan sammensætte vores ture og oplevelser præcis som du ønsker det med andre ture og oplevelser samt overnatninger og transfers m.m. Denne oplevelse er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes hver dag.

Hele året

Pakkeliste

  • Internationalt kørekort
  • Evt. guidebog
  • Evt. vejkort
  • Kreditkort
  • Mindre vandrerygsæk
  • Fleece eller varm trøje
  • Vandresko
  • Let regn- eller skaljakke
  • Lommelygte eller pandelygte
  • Solhat eller kasket
  • Solcreme
  • Badetøj
  • Evt. håndklæde
  • Det er en god idé at have ”bløde” tasker med, da det kan være lidt svært at få plads til store kufferter i bagagerummet

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top