Roadtrip i USA er absolut frihed på hjul. Vores udvalgte roadtrips i USA henvender sig til dig, der gerne vil være sikker på et optimalt udbytte af din ferie. Vi kan tilrettelægge din rute på forhånd, og reservere alle hotelovernatninger eller booke din camper og campsites, så kan du fuldt ud koncentrere dig om at nyde oplevelserne på dit roadtrip i USA og slappe af.

Viser 23 oplevelser

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her

Leje af camper og bil i USA

Få info og fakta om bil- og camperleje på dit roadtrip i USA!

Autocamper i USA

Det er oplagt at leje en autocamper, når du skal rejse i et kæmpe land som USA. Rejser du i autocamper, kan du frit vælge dit eget tempo, stoppe lige præcis når du har lyst og komme helt tæt på naturen. Du slipper også for at pakke ud hver aften, når du træt og mættet af indtryk går til ro efter en lang dag på landevejen. En autocamper er en komfortabel rejseform for familier og små grupper, der rejser sammen.

Den varierede natur i USA gør dit roadtrip til en uforglemmelig oplevelse. Se de mange skønne nationalparker, endeløse skove og fascinerende ørkener, eller oplev bare den frie "on-the-road"-fornemmelse på din kør-selv-ferie i USA.

Tag med Jysk Rejsebureau på autocamper ferie i USA

Autocamper: Modeller og udstyr

En autocamper i USA kan lejes i fire forskellige størrelser, til to, fire eller seks personer. Jysk Rejsebureau samarbejder med flere udlejningsselskaber udover Cruise America, bl.a. RoadBear, El Monte og Mighty.
Standardudstyr for autocampere i USA er automatgear, aircondition, fartpilot, ABS-bremser, servostyring, musikanlæg, køleskab, 2-3 kogeplader, toilet, bruser, mikroovn, og ved nogle modeller er generator muligt mod tillæg.

Se introduktionsvideo for de forskellige modeller her:

Tag med Jysk Rejsebureau på autocamper ferie i USA

Backpackercamper i USA

Det er oplagt at leje en backpackercamper i USA, når du vil rejse billigt på egen hånd. En backpackercamper er en komfortabel rejseform for unge og budgetrejsende. Du kan spare masser af penge ved at overnatte på campingpladser i byer og nationalparker. I mange amerikanske storbyer kan du overnatte i State Parks eller på en KOA campground (Kampgrounds of America - KOA).
Du har mulighed for at vælge imellem flere forskellige campertyper. Alle modeller har det samme standardudstyr. Den primære forskel på typerne er størrelsen og det antal personer, der er plads til. Se de forskellige modeller nedenfor.
Du kan nemt rejse op til 4 personer sammen i en backpackercamper - der kan tilkøbes en rootop, som huser 2 ekstra personer

Backpackercamper: Modeller og udstyr

Jysk Rejsebureau samarbejder med flere udlejningsselskaber af backpackercampers bl.a. Espape Campers og Travellers Autobarn. Backpackercamperne kan lejes i 4 forskellige modeller.
  • Big Sur Camper: Til max 3 personer og ca. 13 km pr. liter.
  • Maverick Camper: Til max 2-4 personer og ca. 13 km pr. liter. Der kan tilkøbes en rootop, som huser 2 ekstra personer.
  • The Newport Camper: Til max 2-3 personer og ca. 8 km pr. liter.
  • Santa Cruz Camper: Til max 2 personer og ca. 19 km pr. liter.

Standardudstyr for alle backpackercampere er automatgear, aircondition, fartpilot, ABS-bremser, servostyring, musikanlæg, køleskab, 2 kogeplader, GPS, campingstole og bord, vandtank, tæpper, lagner, hovedpude, m.m.
Du kan nemt rejse op til 4 personer sammen i en backpackercamper - der kan tilkøbes en rootop, som huser 2 ekstra personer

Campingpladser i USA

I hele USA findes der et stort udvalg af rigtig gode campingpladser (Kampgrounds of America - KOA) og ofte også med børnevenlige faciliteter. Campingpladserne i USA fordeler sig jævnt over hele landet.

Når du lejer din camper hos Jysk Rejsebureau, får du tips og anbefalinger til gode campingpladser i USA, hos din rejsekonsulent. Du får også udleveret et KOA Value Card, som giver dig 10% rabat på pladsleje hos KOA campingpladser.
Tag med Jysk Rejsebureau på autocamper ferie i USA

Udlejningsstationer for autocampers

Det er muligt at hente din autocamper i én by og aflevere den i en anden by, evt. mod gebyr. Se de mest populære afhentnings- og afleveringsbyer for autocampers i USA herunder:
  • Alaska: Anchorage
  • Arizona: Phoenix
  • California: Los Angeles og San Francisco
  • Colorado: Denver
  • Florida: Fort Lauderdale, Miami, Orlando og Tampa
  • Georgia: Atlanta
  • Illinois: Chicago
  • Louisiana: New Orleans/Baton Rouge
  • Massachusetts: Boston
  • Nevada: Las Vegas
  • New Jersey: Newark
  • New Mexico: Albuquerque
  • New York: New York
  • North Carolina: Charlotte
  • Texas: Austin, Dallas og Houston
  • Washington: Seattle

Ønsker du at leje en autocamper i USA, så kontakt en rejseekspert i USA og hør mere.
South Beach i Miami.

Udlejningsstationer for backpackercampers

Det er muligt at hente din backpackercamper i én by og aflevere den i en anden by, evt. mod gebyr. Se de mest populære afhentnings- og afleveringsbyer for backpackercampers i USA herunder:
  • Arizona: Phoenix
  • California: Los Angeles og San Francisco
  • Colorado: Denver
  • Florida: Miami og Orlando
  • Nevada: Las Vegas
  • New York: New York
  • Washington: Seattle

Ønsker du at leje en backpackercamper i USA, så kontakt en rejseekspert i USA og hør mere.
Du kan nemt rejse op til 4 personer sammen i en backpackercamper - der kan tilkøbes en rootop, som huser 2 ekstra personer

Billeje i USA

USA er et kæmpe land, hele 223 gange større end Danmark, så planlægningen er vigtig for at få den bedste kør-selv-ferie. Det er usandsynligt, at du når at se hele USA på én ferie. Begræns dig i stedet til en bestemt del af USA, hvor en lejet bil er en god og uafhængig måde at komme rundt på.

Rejs ud i det blå og lad impulserne styre, eller hvis du har kort tid til rådighed og gerne vil have det optimale udbytte af din ferie, lad Jysk Rejsebureau skræddersy din rundtur, hvor overnatninger på hoteller eller moteller er arrangeret til dig på forhånd.

Kontakt en rejseekspert i USA og hør mere om kør-selv-ferie i bil.

Lad Jysk Rejsebureau arrangere din billeje i USA

USA: Den oplagte kør-selv-ferie destination

Et af USA's mange tilnavne er "bilernes land", og det er bestemt ingen tilfældighed. Intet andet land er så oplagt til store kør-selv-oplevelser som netop USA.

USA er et utroligt nemt land at køre rundt i. Der er et kæmpemæssigt net af vidtstrakte highways, brede hovedveje og små biveje, som forbinder landet på kryds og tværs, og selv på de mindste veje kan du føle dig godt og sikkert kørende. God skiltning og et let forståeligt vejnummersystem gør det enkelt af færdes overalt. Tilmed har amerikanerne ry for at være særdeles hensynsfulde bilister.
Roadtrip, USA
faq

Alder/kørekort

Minimumsalderen for leje af personbil i USA er 20 år, medmindre du starter din billeje i staten New York - her må man leje bil fra man er 18 år. Der betales et tillæg, hvis du er under 25 år.
For leje af autocamper og backpackercamper er minimumsalderen 21 år. Du skal være i besiddelse af et pas, gyldigt kreditkort samt gyldigt dansk og internationalt kørekort, der skal fremvises ved afhentning af køretøjet.


Forsikringer og selvrisiko

Bil- og camperleje inkluderer fuld kasko-, tyveri- og ansvarsforsikring. Forsikringsdækningen er betinget af, at køretøjet benyttes i overensstemmelse med gældende retningslinjer og kan variere, alt efter hvilket udlejningsselskab du vælger. Ved eventuel skade er det meget vigtigt, at du straks underretter udlejningsselskabet. Der er ikke selvrisiko på leje af bil i USA. På backpackercampere og autocamper er der en selvrisiko ved skader på køretøjer og ved tyveri. Det er muligt at tilkøbe en forsikring, som nedsætter selvrisikoen til USD 0,-. Forsikrings- og lejebetingelser oplyses ved tilbudsgivning/køb af rejsen igennem Jysk Rejsebureau.


Envejsleje

Det er muligt at aflevere din lejebil eller camper et andet sted end dér, hvor du afhentede den. Denne løsning vil dog ofte være forbundet med et gebyr for envejsleje, der kan svinge meget, alt efter hvilket udlejningsselskab du vælger og hvilken rute du skal køre. Du får et evt. gebyr for envejsleje oplyst af din rejsekonsulent ved booking af køretøjet. Såfremt envejsleje ikke er inkluderet i prisen, afregnes direkte med udlejningsselskabet.


Depositum

Størrelsen af det depositum du skal lægge ved afhentning af din camper, afhænger af hvilken forsikring du har valgt. Jo bedre forsikring, jo mindre depositum. Beløbet bliver blokeret på dit kreditkort og ført tilbage ved aflevering af camperen, såfremt der ikke er sket skader på køretøjet.


Chauffør

Hos nogle bil- og camperudlejere skal du betale for at få mere end én chauffør tilknyttet køretøjet, mens andre automatisk har flere chauffører inkluderet i lejen fra starten. Alle chauffører skal altid noteres på lejekontrakten ved afhentning af bilen og 'hovedchaufføren' skal være i besiddelse af gyldigt kørekort, internationalt kørekort samt gyldigt kreditkort.

Afhentning/aflevering

Du kan ikke afhente din camper samme dag som du ankommer til USA. Det er derfor vigtigt at du har bestilt overnatning den første nat. Afhentning kan ske alle ugens dage, dog med undtagelse af få nationale helligdage og evt. søndag. Der kan desuden være ekstra gebyrer forbundet med at afhente din camper på helligdage. Der vil ofte være en minimums- og maksimumslejeperiode for autocampers. Dette oplyses i forbindelse med bookingen, da det kan variere alt efter udlejningsselskab.
For personbiler gælder det, at du kan afhente din lejebil i de fleste lufthavne og større byer i USA, afhængigt af udlejningsselskab. Det er ikke muligt at få bilen leveret til et hotel.
Afleveringstidspunkt for dit køretøj oplyses ved booking.


Kilometer

Ved autocampers skal du forudbestille det antal miles/km, du forventer at bruge. Overskydende miles/km refunderes ikke. Der kan tilkøbes en Unlimited Mileage pakke, som giver ubegrænset kørsel i hele lejeperioden samt inkluderer en autocamper- og personlig udstyrspakke. En Autocamperudstyrspakke indeholder køkkengrej, service m.m. og en personlig udstyrspakke indeholder pude, lagen, sovepose/sengetæppe m.m.
Lejer du en backpackercamper er der som standard inkluderet 100 miles pr. lejedag i lejen. Ønsker du ekstra miles, kan dette tilkøbes. Her gælder det også at overskydende miles ikke refunderes.


Kørselsrestriktioner

Du må køre din bil og camper stort set overalt i USA, så længe du kører på asfalterede veje. Ved autocampere skal du være opmærksom på begrænsninger i Alaska, ligesom det ikke er tilladt at køre autocamper på Manhattan i New York City. Som tommelfingerregel må du ikke køre på grusvej på længere strækninger, medmindre du kører i en 4WD. Udlejningsselskabet forbeholder sig i øvrigt ret til restriktioner som følge af aktuelle vejforhold - du får nærmere instrukser, når du afhenter køretøjet.


Priser

Priserne for bil- og camperleje i USA er fleksible og afhænger af udbud og efterspørgsel, samt hvor tidligt du er ude. En god tommelfingerregel er, at jo før du bestiller din bil eller camper, jo lavere er prisen. Jysk Rejsebureau benytter flere biludlejningsselskaber i USA og kan derfor tilbyde konkurrencedygtige priser. Der er et stort udvalgt af forskellige størrelser og modeller at vælge imellem, så vi kan altid finde en bil, der passer til dit behov. Vi anbefaler desuden, at du vælger en lidt større bil, end du egentlig havde forestillet dig. Det betaler sig med god plads og komfort til de lange ture, og prisforskellen på de enkelte modeller er ikke ret stor.
Til top