Søg
Søg
Table Mountain, Cape Town, Sydafrika
Strandhuse, Cape Town, Sydafrika
Bo-Kap kvarteret i Cape Town
Cape Town
Sydafrika, Cape Town, Kite Surfing
Buspas i Sydafrika
Baz Bus, Sydafrika
Prøv dine grænse af med et cage dive og kom tæt på en hvidhaj
Hermanus, Sydafrika
Sydafrika, Drakensberg bjergene
Sydafrika, baz bus
Løve i Kruger National Park
Sydafrika, nøsehorn i Kruger National Park
Zebraer, Kariega Game Reserve, Sydafrika

Backpacking i Sydafrika

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 12.495,-

Varighed: Op til 90 dage

Drømmer du om at opleve Sydafrika i dit eget tempo med et buspas - men med en blød start i Cape Town og en fed safarioplevelse i Kruger National Park? Så er dette rejsen for dig!

Ved ankomsten til Cape Town bliver du mødt i lufthavnen og kørt til dit hostel, som er fedt beliggende med en flot udsigt til Table Mountain. Du har to overnatninger her i Cape Town, så du lige har tid til at finde dig til rette i Sydafrika, inden eventyret for alvor begynder. Tag med på en guidet gåtur og nyd en ægte sydafrikansk “Braai” på dit hostel - du kan lige så godt lære de lokale skikke at kende!

Fra Cape Town har du et buspas, som vil bringe dig til Johannesburg. Stop hvor og hvornår du vil - vi har et par forslag til, hvor det evt. kunne være, men du bestemmer naturligvis helt selv….. Undervejs møder du helt sikkert mange andre backpackere, som også er på vej gennem Sydafrika - mange af dem bliver måske venner for livet. Chaufføren på bussen fungerer som guide, og kan hjælpe med at finde overnatning - der er masser af steder at vælge imellem.

Rejsen slutter af med en ægte safarioplevelse i den verdenskendte Kruger National Park. Du overnatter i telte lige udenfor parken og kører hver dag på “gamedrive” ind i den store nationalpark. Her er virkelig gode chancer for at se Big 5!!!

Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Sydafrika her

Sæson
Årstiderne er modsat de danske. Da landet er meget stort, er her flere forskellige klimazoner, og landet kan besøges året rundt afhængigt af, hvor man skal hen. Tal med din rejsekonsulent og få den bedste vejledning til, hvornår netop din rejse kan finde sted.

Sydafrika

Detaljeret beskrivelse

1. dag: Danmark - Cape Town
Der er afrejse fra Danmark mod Cape Town.

2. dag: Ankomst Cape Town
Der er ingen tidsforskel mellem Danmark og Sydafrika så efter en god nats flyvning, ankommer du til Cape Town og er klar til at tage fat på oplevelserne. Du bliver mødt i lufthavnen og kørt til dit hostel, hvor du har 2 overnatninger. Resten af dagen er til rådighed. Cape Town er en spændende by, som du nemt kan bruge flere dage på at udforske. Attraktionerne tæller blandt andet Victoria & Alfred Waterfront, strandene ved Camps Bay og Clifton, Greenmarket Square, Houses of Parliament, et væld af forskellige museer og teatre samt Kirstenbosch Gardens. Om aftenen er der fælles “braai” (sydafrikansk grillaften) på dit hostel.(A)

3. dag: På opdagelse i Cape Town
Efter morgenmad er det tid til at udforske Cape Town. Du kan frit vælge mellem et hop-on/hop-off buspas, som tager dig rundt i byen til alle de store seværdigheder eller guidet gåtur gennem byen.(M)

4 dag: På eventyr i Sydafrika
I dag aktiveres dit Hop-on/Hop-off buspas og du har nu de næste dage, uger eller måneder til at finde til Johannesburg. Hvor og hvornår du stopper på ruten, er helt op til dig - blot må du ikke “backtracke” på ruten fra Cape Town til Johannesburg. Der er over 180 hostels og lodges, hvor det er muligt at stoppe - lige så længe, du vil. Vi anbefaler, at du mindst har 14 dage til rådighed til ruten for at få mest muligt ud af turen. Der er ingen overnatninger inkluderet undervejs, men chaufføren vil fungere som guide og kan være behjælpelig med at reservere overnatninger, hvor du ønsker det.(M)

Forslag til stops undervejs:


Hermanus
Hermanus er en hyggelig lille by ved Garden Route. Hvis du besøger området i hvalsæsonen (juli – november), kan du være heldig at se den truede sydlige rethval, når de kommer tæt på kysten ved den rolige og dybe bugt ved Hermanus. Vil man helt tæt på, kan man sejle ud i både. Hvis du ikke besøger Hermanus i hvalsæsonen, skal du ikke fortvivle - med byens hyggelige atmosfære og pragtfulde beliggenhed, kommer du ikke til at kede dig.

Knysna
Knysna (udtales ‘Naisna’) ligger lige i hjertet af Garden Route og er en flot kystby med urskov på den ene side og en smuk lagune på denne anden. Lagunen møder havet imellem de imponerende “The Heads”, to store farverige sandstensklipper, hvorfra der er en fantastisk udsigt, som man ikke bør snyde sig selv for. Tag f.eks. med på the Featherbed Experience, som starter med en bådtur over lagunen til the Featherbed Nature Reserve på den vestlige klippe, hvor du kan nyde en smuk vandretur i det flotte naturreservat.

Port Elizabeth
Port Elizabeth er den femtestørste by i Sydafrika målt i indbyggere. Den er kendt for sine mange solskinstimer, de sikre og lækre sandstrande og det varme klare vand. Et ideelt sted at surfe og dyrke vandsport. I byen er der mange vidunderlige parker med flotte anlagte haver. Blandt andet Settlers Park, som er naturelskernes paradis med en smuk blomsterflora. Ved Brookes Hills ligger Bayworld, som både er et museum og en lille zoologisk have med et terrarium og tropisk fuglehus.

Wild Coast
Wild Coast strækker sig godt 300 km langs kysten i den østlige del af Sydafrika fra East London til grænsen mellem provinserne, Eastern Cape og KwaZulu Natal. Her er storslået, uberørt natur og imponerende kystliner. Et par stoppesteder kunne være Coffee Bay og Port St. Johns. Coffee Bay er et skønt sted at surfe, slappe af og møde andre rejsende omkring et poolbord om aftenen. Port St. Johns er “smørhullet” for backpackere, hvor der både er fantastiske strande og gode vandremuligheder.

Drakensbjergene
Drakenbjergene er det højeste bjergkæde i den sydlige del af Afrika. Det højeste punkt er Thabana Ntlenyana på 3.482 m. Ukahlamba Drakensberg Nationl Park er udnævnt til World Heritage Site af UNESCO bl.a. pga. områdets velbevarede hulemalerier og den usædvanligt smukke og dramatiske natur, der også er tilholdssted for flere truede dyrearter.

Durban
Durban er Sydafrikas tredjestørste by. Byen er i høj grad multikulturel og et af landets mest populære feriesteder. Der er mange muligheder for at shoppe og spise godt i byen. Det hele er centreret omkring Marine Parade promenaden og hovedgaderne Smith og West. Tæt på byen ligger det berømte Aliwal Shoal, der er en af de bedste dykkerdestinationer i hele Sydafrika. Ellers kan du besøge det meget populære uShaka Marine World, hvor der findes både hajer, delfiner og sæler.

?. dag (1. dag på turen til Kruger): 4 dages tur til Kruger National Park
Inkluderet i prisen er en 4 dages tur til Kruger National Park. Der er afgang fra dit hostel i Johannesburg eller Pretoria flere gange om ugen. Undervejs mod Kruger gøres der et par stops - bl.a. på et rehabiliteringscenter for skadede og syge dyr. Campsitet, du overnatter på, ligger i Klaserie Nature Reserve lige på grænsen til Kruger National Park. Du overnatter i 2 personers telte - det er muligt (mod betaling) at opgradere til overnatning i hytter. Resten af dagen tilbringes i campen. Der kommer ofte zebraer, impalaer og vortesvin helt ind i lejren, og her er også en pool, hvor du kan blive kølet af efter en lang dags gamedrive.(A)

?. dag (2. dag på turen til Kruger): På safari i Kruger National Park
Da campen ligger lige ved Kruger National Park, er der kun en kort køretur ind til de store oplevelser! Kruger er hjem for hele 147 pattedyrsarter - inkl. naturligvis “De 5 Store”; Big 5: løve, bøffel, elefant, leopard og næsehorn. Det meste af dagen tilbringes i nationalparken - morgenmad og frokost spises undervejs og der bliver rig lejlighed til at kigge efter dyrene, nyde udsigterne og strække benene indimellem. Aftensmaden spises i lejren, og når mørket falder på, er det igen tid til at sætte kursen mod bushen - nu står den nemlig på “nightdrive”! Mange af dyrene er nataktive, og kommer først frem når solen går ned. Med infrarødt lys leder guiden efter øjne i mørket. Leoparder er blandt de nataktive dyr, men hold også godt øje med de mindre (og mindre kendte) dyr, som f.eks. den lille “bush-baby”, som du nok hører, før du ser den. Dens skrig lyder akkurat som en lille baby.(M,F,A)

?. dag (3. dag på turen til Kruger): På safari i Kruger National Park
Igen idag tilbringes størstedelen af dagen i Kruger National Park. Om aftenen - tilbage i lejren - tænder guiden op i grillen og gør klar til en traditionel Braai.(M,F,A)

?. dag (4. dag på turen til Kruger): Blyde River Canyon - Johannesburg
Turen til Kruger er ved at være slut. Køreturen tilbage mod Johannesburg går via den fantastiske Blyde River Canyon, som er en del a Drakensbjergene. Nyd de smukke udsigtspunkter her i verdens tredjestørste kløft. Turen slutter i Nelspruit, Johannesburg eller Pretoria.(M)

?. dag: Afrejse fra Johannesburg
Der er afrejse fra Johannesburg - mod Danmark - eller mod nye eventyr?

?. dag: Ankomst til Danmark
Velkommen tilbage til Danmark med rygsækken fyldt med fantastiske oplevelser.

Overnatning:
2 overnatninger på hostel i Cape Town i flersengs-værelse
3 overnatninger ved Kruger National Park i 2-personers telte

M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærkninger

Der er maks. 22 passagerer med bussen.

Der er ingen overnatninger inkluderet på turen mellem Cape Town og Johannesburg,. Chaufføren på bussen vil fungere som guide og vil både rådgive om overnatning og være behjælpelig med at booke, hvis du ønsker det.

Der er obligatorisk overnatning i Port Elizabeth og Durban.

Vi anbefaler, du booker turen til Kruger National Park hjemmefra. Det har ikke den store betydning for buspassets fleksibilitet, da turen til Kruger oftest vil lægge i slutningen af din rejse, hvor du alligevel har en dato for hjemrejsen.

Afrejsedatoer

Rejsen har afgang hver dag.

Priser

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 12.495,-

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Sværhedsgrad

Let

Prisen er inklusiv

  • Fly fra/til Danmark inkl. flyskatter
  • Transfer fra lufthavn til hostel i Cape Town
  • 2 overnatninger på hostel i Cape Town i flersengs værelse inkl. 2X morgenmad og grillaften
  • Hop-on/hop-off bus i Cape Town eller guidet gåtur
  • Hop-on/hop-off buspas fra Cape Town til Johannesburg
  • 4 dages guidet safaritur til Kruger Nationalpark inkl. overnatning i 2-personers telte, måltider og gamedrives som beskrevet

Prisen er eksklusiv

  • Overnatninger på strækningen mellem Cape Town og Johannesburg
  • Måltider ikke nævnt i programmet
  • Drikkevarer, drikkepenge
  • Sovepose på turen til Kruger (medbring din egen eller lej en før turens afgang)
  • Brændstof-gebyr
Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Til top
Find os på: