Oplev de største highlights i Japan på denne efterårsrejse, som har overnatninger på gode hoteller inkluderet, og 7-dages Japan Rail Pass. Det giver dig masser af tid til at udforske byerne Osaka, Hiroshima, Kyoto og Tokyo, men du kan også tage på dagstur til f.eks. Miyajima Island og Mt. Fuji.
Rejsen starter i Osaka, hvor du kan udforske byens fantastiske madscene. Herfra aktiverer du dit Japan Rail Pass og tager med toget mod til Hiroshima - en by præget af historien med eksplosionen af den første atombombe i 1945. Siden da har byen været kendt for at ville fremme fred og afskaffelse af atomvåben. Næste stop på rejsen er Kyoto, som er hjemsted for landets største kulturskatte. Lej en cykel og besøg nogle af de mest storslåede templer i Japan. Efter et par fantastiske dage i og omkring Kyoto fortsætter rejsen med tog til din sidste destination, Tokyo. Tokyo er om noget kontrasternes by. Byen tilbyder på den ene side et kæmpe pulserende inferno af butikker, spillehaller og karaokebarer, men også smukke parker, traditionel japansk kultur og templer.
Få information og fakta om Japan her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag på Japan her
Se også vores andre rejser til Thailand, Japan, USA og Sri Lanka med fast afrejsedato

Bedste rejseperiode
Du kan rejse i Japan hele året rundt, men særligt forår og efterår er milde årstider, hvor det hverken er for koldt eller for varmt, og derfor anbefales det at rejse på disse tidspunkter i Japan. I foråret kan du opleve kirsebærtræerne springe ud (sakura), hvilket tiltrækker mange rejsende i marts og april. I sommermånederne er der færre turister, men du skal være forberedt på en del mere regn. I efteråret kan du opleve de smukke løvfaldsfarver (koyo), som står i smuk kontrast til landets farverige templer, og i vintermånederne er det muligt at stå på ski i den nordlige del af Japan.
Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Japan er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret i Japan kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt, og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Dagsprogram
Fold program ud1. dag: Afrejse København
Afgang fra København mod Japan, hvor du ankommer næste dag. Der vil være én mellemlanding undervejs.
2. dag: Ankomst Osaka
I dag ankommer du til Osaka og tager enten toget eller lufthavnsbussen ind til byen, hvilket nemt ordnes i lufthavnen. Du ankommer om morgenen, og vil have dagen på egen hånd til at udforske Japans tredjestørste by, der også går for at være "nationens køkken". Der er utallige restauranter med mange smagsvarianter som byen har taget til sig fra hele verden, og her venter dig masser af kulinariske oplevelser.
På Dotonbori kan du om aftenen se store neonfigurer på bygningernes facader, og ved Shinsaibashi findes en af Japan længste shoppingarkader. Osakas futuristiske twin-tower bygning, Umeda Sky, er uden tvivl et besøg værd. Umeda Sky udmærker sig ved at have et udendørs observationsdæk, og om aftenen byder den 170 meter høje bygning på en fantastisk udsigt ud over det lysende Osaka. Forglem ej Osaka Aquarium (det største akvarium i verden), Universal Studios Japan eller Osaka Castle - alle must sees.
3. dag: På opdagelse i Osaka
Du har hele dagen sat af til at udforske Osaka eller tage på dagsudflugt til f.eks. Nara, som huser Japans største buddhaer, og den store tempelpark med sine hellige hjorte, eller Kobe, der blandt andet er berømt for sit oksekød af høj kvalitet, og hvor der fra de botaniske haver på bjergsiden er en fantastisk udsigt over byen og havet.
4. dagr: Osaka til Hiroshima med tog
I dag tager du toget til Hiroshima. Hiroshima er en by præget af historien med eksplosionen af den første atombombe i 1945. Siden da har byen været kendt for at ville fremme fred og afskaffelse af atomvåben. En gåtur gennem fredsparken, børnenes fredsmonument og atombombekuplen, som er det tilbageblevne skelet fra en industrihal, der stod lige ved stedet hvor bomben eksploderede, samt et besøg på fredsmuseet, er stærke påmindelser om hvilken magt mennesket har, og i hvilken retning man kan vælge at bruge den.
5. dag: På opdagelse i Hiroshima
Du har dagen på egen hånd i Hiroshima. Fra Hiroshima er der mulighed for at tage til Miyajima - en naturskøn ø med UNESCO-udnævnte templer, hellige hjorte der går frit omkring, og en svævebane op til toppen af Mt. Misen midt på øen. Miyajima er desuden berømt for sin enorme torii-port, der ved højvande ser ud som om den flyder på havet.
6. dag: Hiroshima til Kyoto med tog
Fra Hiroshima fortsætter du med tog til Kyoto. Kyoto er den tidligere kejserlige hovedstad og hjemsted for landets største kulturskatte. Byen er en vigtig del af ethvert besøg i Japan, og byder på nogle af de mest storslåede templer i Japan som er flere hundrede år gamle. Der siges at være 2.000 templer, helligdomme, paladser, museer og traditionelle haver i Kyoto.
7-8. dag: På opdagelse i og omkring Kyoto
De næste dage i Kyoto har du på egen hånd. Her har du rig mulighed for at udforske Japans kulturelle centrum. Det kunne f.eks. være Nijo-borgen, en gåtur langs floden, en te-ceremoni eller besøge de 8.000 røde Torii porte ved Fushimi Inari-Taisha. Der er også mulighed for at tage dagsture med tog til Nara og Kobe.
9. dag: Kyoto til Tokyo med tog
I dag går turen videre med tog mod Tokyo, som er sidste stop på rejsen.
Tokyo er om noget kontrasternes by. Byen tilbyder på den ene side et kæmpe pulserende inferno af butikker, der sælger alt fra små 100-yen dimser, tøj og Manga til elektronik. Byen byder på restauranter, der serverer alt fra nudelsuppe til en fransk 5-retters menu samt spillehaller og karaokebarer. En af attraktionerne i Tokyo er at tage metroen rundt til de forskellige shoppingdistrikter som f.eks. elektronikcentrummet Akihabara, hvor der sælges elektronik i 12-etagers varehuse, Ikebukero, hvor der er en Mangashop på hvert gadehjørne, eller Shinjuku og Harajuku, hvor ungdomskulturen og moden blomstrer. En sådan tur giver et godt indblik i den ultramoderne, men samtidig meget traditionelle kultur i Tokyo.
Den mere traditionelle del af Tokyo finder du i Asakusa omkring Asakusa-templet. Et besøg her kan varmt anbefales. Templet og den omkringliggende park er utrolig smuk, men du skal dog ikke regne med at der er specielt roligt, da der som alle steder i Tokyo altid er fyldt med mennesker.
10-11. dag: På opdagelse i Tokyo
Er du morgenfrisk og klar på sushi til morgenmad, så besøg Toyosu Fish Market. En anden mulighed er at tage på dagstur til Mt. Fuji. En ting er sikkert: Tokyo og området omkring byen har masser at byde på, så du kommer ikke til at kede dig!
12. dag: Afrejse fra Tokyo og ankomst til København
Efter en spændende rejse rundt i Japan går turen hjemad. Du tager selv til lufthavnen, hvorfra dit oversøiske fly afgår om formiddagen. Ankomst samme dag til Danmark.
Overnatninger
1 overnatning i flyet til Japan
2 overnatninger på Hotel Gracery Osaka Namba i Osaka i eget dobbeltværelse
2 overnatninger på Hotel Vista Hiroshima i Hiroshima i eget dobbeltværelse
3 overnatninger på Hotel Intergate Kyoto Shijo Shinmachi i Kyoto i eget dobbeltværelse
3 overnatninger på The Royal Park Canvas - Ginza 8 i Tokyo i eget dobbeltværelse