Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 og 2022 Læs mere
14 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 9.995,-
FRA 9.495,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Oplev den fantastiske frihed med en autocamper i Grækenland - du skal ikke bekymre dig om booke overnatninger eller pakke hele familiens bagage ud hver dag.
Du har i dette rejseforslag, udover flybilletter, inkluderet en autocamper i 14 dage med fire sengepladser, køkken og toilet/bad. Lejen er inklusiv alt nødvendigt udstyr f.eks. sengetøj og køkkenudstyr, lovpligtige forsikringer samt fri kilometer.

Du henter din camper i Athen og afleverer den igen i Thessaloniki. Du kan naturligvis selv planlægge din rute, men vi kan anbefale, at du kører via Mt. Olympus og Pelion-halvøen, der både byder på smuk natur og skønne strande, inden du fortsætter til den miderste halvø, Sithonia, i Halkidiki. Her er en dejlig afslappet og rolig atmosfære, og her er det primært grækerne selv, der holder ferie i de naturskønne omgivelser med de smukke strande. Du kan kombinere solbadning med masser af andre aktiviteter i området, f.eks er der mulighed for ridning, kajaksejlads og dykning, ligesom her er mange små vandreruter, du kan udforske.


Bedste rejseperiode

Det sydlige Grækenland og øerne har subtropisk middelhavsklima, som lover varme og tørre somre med bagende sol. Vinden fra havet gør varmen behagelig i kystområderne, men hvis du ikke er til for høje temperaturer og foretrækker lidt færre mennesker, er de milde forårs- og efterårsmåneder at foretrække.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt til Grækenland er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år.

Dagsprogram

Fold program ud
Dag 1: Ankomst Athen og afhentning af camper
Velkommen til skønne Grækenland! Du henter i dag din camper, som de næste par uger er dit hjem. Du har den fulde frihed til selv at fastlægge din rute, men her kan du få inspiration til, hvordan den måske kunne være:
Dag 2 – 7: Forslag til rute fra Athen mod Thessaloniki
Vi anbefaler, at du besøger den hyggelige by Litochoro, ved foden af Mt. Olympus. Du kan overnatte på en af de mange pladser ved havet, og bruge et par dage på at udforske bjerget - der er mange mindre vandreruter på den nedre del af bjerget. Du kan også besøge den arkæologiske Dion Park, og de kongelige gravkamre i Vergina. Du kan fortsætte sydpå forbi den hyggelige kystby Volos, som ligger for foden af bjerget Pelion. I Volos kan du nyde rigtig lækker seafood, ofte til en billig penge. Området omkring Pelion byder på smukke floder, vandfald og sceniske bjerglandsbyer. Hvis du har lyst til en vandretur, er der mange muligheder ad de små æselstier. Strandene langs øen er et kapitel for sig selv: På østkysten er de smukke med store klipper og store bølger, hvorimod vestkysten byder på små stenstrande med klart og roligt vand.
Dag 7–13: Forslag til ruten Sithonia
Kør på egen hånd til Psakoudia I begyndelsen af Sithonia finder du en lang kystlinie af sand og det smukkeste vand, hvilket gør det til et oplagt første stop på din tur. Her er små tavernaer og kaffebarer med den skønneste udsigt over middelhavet. I Marmaras kan du købe lidt mad, og hvad du ellers har brug for, og måske overnatte langs strandene, der ligger lige efter Porto Karas. Du kan på de fleste strande snuppe et ferskvandsskyl. I området omkring Psakoudia kan du leje heste, og ved Marmaras kan du tage på dagssejlture. Du kan fortsætte til Tristinika, som er en skøn strand med dejlige sommer vibes. The Ethnic bar er stedet, hvor man mødes, kan handle og nyde en solnedgangscocktail og lidt musik. Du kan køre videre til Porto Koufo som har en rigtig smuk marina. Her er masser af tavernaer, der er kendt for deres lækre seafood. Når du passerer Cape of Sithonia får du de første glimt af Athos bjerget. Der er mange campingpladser i området, og landsbyer med skønne restauranter og små supermarkeder. Især området omkring Kriaritsi er dejligt, med mange små strande og bugter. Du må på turen ikke gå glip af de små hyggelige strande ved Kavourotripes. I Vourvourou kan du finde masser af markeder, så du kan få handlet lidt. Du kan også leje små både eller havkajakker, så du kan udforske den smukke kyst. Du kan ved Diaporos kite surfe eller forsøge dig på et SUP board.
Dag 14: Din camper afleveres i Thessaloniki
Du returnerer idag din camper og flyver tilbage mod Danmark

Overnatninger

Der er ikke campingpladser inkluderet i rejseforslaget, da du selv booker dette under selve rejsen, eller hvis du har lyst, kan du også campere langs strandene.
Der findes mange forskellige campingpladser i hele Grækenland - de fleste af dem har gode faciliteter, som vi kender det fra danske campingpladser.

Bemærkninger

Kørsel foregår i egen lejet autocamper, der er reserveret på forhånd.

Alder / kørekort
Minimumalder for leje af autocamper er 23 år, og du skal have haft kørekort i minimum to år. Det er påkrævet at have internationalt kørekort for at afhente autocamperen.
Du skal også være i besiddelse af et pas, kreditkort og gyldigt nationalt kørekort til almindelig personbil, som skal præsenteres ved afhentning af køretøjet.

Envejsleje
Er inkluderet

Forsikringer
Lejen inkluderer ansvars- og kaskoforsikring i forbindelse med brug af autocamperen. Forsikringsdækningen er dog betinget af, at køretøjet benyttes i overensstemmelse med gældende retningslinjer. Ved eventuel skade er det meget vigtigt, at du straks underretter udlejningsselskabet. Nøje instrukser vil blive udleveret ved afhentning.

Selvrisiko
På alle skader på køretøjet og ved tyveri, er der en selvrisiko på EUR 1.000,-. Det er muligt at tilkøbe selvrisikoannulleringsforsikring lokalt ved afhentning af camperen.

Kilometer
Der er fri kilometer inkluderet i prisen

Afhentning og levering udover åbningstider
Tidspunkter skal aftales ved reservation og kan ligge i tidsrummet 09.00- 17.00

Udstyr:
Der er inkluderet køkkenudstyr, sengetøj, grill, 2 mountainbikes, havestole og bord.

Tryghedsgaranti

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

maj-oktober

Pakkeliste

  • PAKKELISTE
  • Internationalt kørekort
  • Evt. guidebog
  • Evt. vejkort
  • Kreditkort
  • Mindre vandrerygsæk
  • Lommelygte eller pandelygte
  • Badetøj
  • Evt. Snorkeludstyr

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Athen og retur fra Thessaloniki (inkl. bagage)
  • 14 dages leje af autocamper med plads til 4 personer inklusiv fri kilometer, autocamperudstyrspakke (køkkenudstyr, sengetøj, m.m.) samt kasko- og ansvarsforsikring med selvrisiko på cirka EUR 1.000,- (muligt at tilkøbe ekstra forsikring som nedsætter selvrisiko) - betingelser gælder, kontakt os for nærmere information
  • Tryghedsgaranti

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider, der ikke er nævnt i programmet
  • Drikkevarer
  • Tillæg for sen eller tidlig afhentning eller aflevering
  • Entré til attraktioner/nationalparker
  • Parkeringsafgifter
  • Udgifter til campingpladser

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top