Søg
Søg
Koh Kood fra oven
Grand Palace, Bangkok
Grand Palace, Bangkok
Klong Tur Bangkok
Bambus rafting i Thailand
Lake Explorer
Lake Explorer
Lake Explorer
Lake Explorer
Lake Explorer
Lake Explorer
Lake Explorer
Koh Kood, Thailand
Koh Kood, Thailand
Koh Kood, Thailand
Koh Kood, Thailand
Fartbøller på Koh Kood / Foto: Kristoffer Høyer
Koh Kood Beach Resort, Koh Kood, Thailand
Koh Kood Beach Resort, Koh Kood, Thailand
Koh Kood, Thailand
Koh Chang
Hygge for hele familien med beachvolley på Koh Kood
Nyd familietid i skønne Thailand

Husbåd og tropeøerne Koh Kood og Koh Chang

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 15.995,-

Varighed: 15 dage

Du oplever det autentiske Thailand med dagligdagen på Bangkoks floder, livet ombord på en husbåd og det lokale liv på Khao Laem søen. Eventyret slutter med afslapning på trope øerne Koh Kood og Koh Chang.

På denne tur kommer du på et unikt eventyr rundt i Thailand.

Eventyret starter i Bangkok, hvor du kan besøge lokale og pulserende markeder, oplever klongerne, og lader roen falde over dig ved de smukke buddhistiske templer. Herefter går turen til Khao Laem-søen, hvor du i tre dage udforsker området og lever livet ombord på en husbåd. Her oplever du det lokale liv i landsbyerne, vandrer i junglen, bader i søen eller nyder en tur i en af bådens kajakker. Kun ganske få rejsende besøger dette område af Thailand, og kun få rejsebureauer har tilladelse til at sejle rundt med husbåd på Khao Laem. Turen er også meget velegnet for familier med børn, da husbåden danner en tryg og behagelig base for de eventyrlige oplevelser.

Rejsen afsluttes med en dejlig strandferie i tropiske omgivelser først på den skønne ø Koh Kood. Øen ligger 325 kilometer sydøst for Bangkok, i Koh Chang National Marine Park, blandt 47 perler af småøer, der tilsammen danner et uspoleret og billedskønt øhav. Du bliver indlogeret på Koh Kood Beach Resort - et af Jysk Rejsebureaus favoritresorts. Efter et par dage på en stille trope ø fortsætter du til Koh Chang, hvor der er et større udbud af restauranter og aktiviteter.

Se alle vores andre fantastiske rejseforslag til Thailand her


Sæson
Turen kan gennemføres året rundt. Det er altid dejligt at sejle på Khao Laem søen. Den bedste periode er fra november til februar, hvor det er tørt og temperaturen lavest - dagtemperaturen ligger omkring 30 grader. Fra marts til maj kan temperaturen være højere. I perioden maj til november er vejret noget omskifteligt, og der kan forekomme tropiske regnbyger. På Koh Kood og Koh Chang er det vejrmæssigt bedste tidspunkt at besøge øen i vores vinterhalvår ca. mellem oktober og maj.

Koh Kood, Thailand

Detaljeret beskrivelse

1. dag: Afrejse fra Danmark
Afgang fra Danmark mod Thailand hvor du ankommer næste dag.

2. dag: Ankomst Bangkok
Ved ankomsten til Bangkok bliver du hentet i lufthavnen og kørt til dit guesthouse. New Road Guest House har en meget central og bekvem beliggenhed, og byder på en god og hjemlig atmosfære. I lobbyen finder du et service center, der kan være behjælpelig med rejsetips og praktiske spørgsmål. Herudover har New Road Guesthouse bl.a. egen restaurant, hængekøjer på terrassen, dvd-rum og en hyggelig bar. Resten af dagen er fri til at gå på opdagelse i Bangkok.

3. dag: Bangkok - Klongtur
Sammen med din guide kører du tidligt om morgenen ned til kajen, hvor turen ind i Bangkoks små kanaler, klongerne, starter. Du sejler et stykke ned af hovedfloden, Chao Phraya, inden båden fører dig roligt gennem klongerne, hvor vandet er livsnerven, og kontrasterne hersker. Her sejler handlende rundt i små både og udbyder deres varer, og imponerende teaktræshuse ligger side om side med ydmyge små blikskure. Kontrasten til det centrale Bangkoks hektiske trafikbillede er enorm. Her brydes stilheden af motoriserede både, hanegal, musik fra enkelte huse og børnenes glade latter. Der gøres flere spændende stop undervejs, inden turen slutter ved ”Pier 9” ved Grand Palace. Herfra kan du på egen hånd besøge templerne, shoppe i området eller tage en offentlig færge tilbage til dit guesthouse.(M)

Dag 4: Transfer til Khao Laem søen
I skal være klar i receptionen på New Road Guesthouse ved 07.30 tiden - afgang er kl 08.00. I forlader Bangkok og kører op mod den idylliske Khao Laem sø, hvor I tjekker ind i jeres lækre kahytter først på eftermiddagen. Der er indlagt frokost stop undervejs. Båden stævner ud på søen og I kan nyde den første af mange magiske solnedgange fra dækket inden der serveres lækker aftensmad.
Overnatning på husbåd (M,F,A)

Dag 5: Afslapning på husbåd og besøg på Coconut Island
I kan starte dagen med en morgendukkert i søen inden morgenmaden serveres. I skal i formiddag besøge Coconut Island som er en af de få øer i søen, der dyrkes afgrøder på. Kokosmælken fra øen er af den bedste kvalitet og det er en fin oplevelse at udforske den kæmpe plantage. Efter frokost sejler I mod klippeøen Bee Island, hvor I skal kaste anker for natten. Mens solen går ned kan I være heldige at spotte aber på øen.
Overnatning på husbåd (M,F,A)

Dag 6: Udforsk søen i kajak, vær med til at lave mad og besøg lokal landsby
I kan efter morgenmaden udforske søen i en af husbådens kajakker eller snuppe en svømmetur inden båden sejler mod det smukke område Pilog. Undervejs kan I være med til at forberede jeres frokost i køkkenet, hvor der fremtrylles en fantastisk papaya salat og grilles kyllingekød. Før I kan læne jer tilbage og nyde maden, besøger I Bo Ong landsbyen, hvor I får et indblik i det daglige landsbyliv langt væk fra alfar vej. I kan også se den hellige pagode som kan besøges via en gangbro - dog er det kun mænd, der har adgang til selve området ved pagoden. Tilbage på båden sejler I mod Pilog, hvor søen bliver smallere og klipperne rejser sig majestætisk omkring bredden. Kigger I mod vest kan I nyde solnedgangen over Burmas bjerge.
Overnatning på husbåd (M,F,A)

Dag 7: Tid at sige farvel til husbåden
Det er tid til en sidste kajak tur og et forfriskende dyp i søen inden båden sejler sydpå til stedet, hvor I skal afmønstre. I nyder en lækker frokost inden turen går tilbage til Bangkok hvor I ankommer først på aftenen. Der vil være stop undervejs, hvos I kan handle lidt snacks.
Overnatning på guesthouse (M,F)

Dag 8: Bangkok – Koh Kood
Der er tidlig afgang fra Bangkok med minibus til Trat. Du ankommer til Laem Sok kajen over middag, hvorfra færgen til Koh Kood afgår. Først på eftermiddagen ankommer du til Koh Kood Beach Resort, hvor du kan nyde livet og slappe af i skønne tropiske omgivelser - resortet har en hyggelig og familiær atmosfære. Her tilbringes de kommende fire nætter. (M)

Dag 9-11: Koh Kood
De næste dage står den på ren afslapning på Koh Kood.
Koh Kood Beach Resort har en god privat badestrand lige ned til den lille palmeklædte bugt, Klong Mat, der er opkaldt efter den nærliggende fiskerlandsby. Resortets faciliteter inkluderer desuden en dejlig swimmingpool, gratis udlån af kajakker, snorkeludstyr og gratis internetadgang i restauranten. Her serveres et bredt udvalg af gode og billige thai-retter samt seafood og et mindre udvalg af europæisk mad. I restauranten kan du samtidig nyde de spektakulære solnedgange over havet. Resortet har egen dykkershop, der arrangerer kurser og dykning. Hvis vejret tillader det, arrangeres der dagligt ture til en fiskerlandsby og til et vandfald samt picnic ved de nærliggende strande. Alle ture kan bestilles og købes i receptionen. Der er også masser af muligheder for aktiviteter på egen hånd. Trænger du til en strandpause, kan du f.eks. cykle eller trekke til øens kuperede, grønne hjerte. Vejnettet er endnu ikke fuldt udbygget, men det er en god oplevelse at leje en scooter og køre rundt til nogle af de små hyggelige fiskerlandsbyer på øen, hvor du kan købe nyhøstede ananas og vandmeloner.(M)

Dag 12: Transfer til Koh Chang
Idag går turen videre til Thailands tredie største ø Koh Chang. Du skal bo på et dejligt resort på en af øens kendte strande. Tag dig en slentre tur i vandkanten, nyd havet eller slap af i palmernes skygge. Hotellet har en dejlig stor pool og en spa afdeling hvor du kan blive forkælet.
Overnatning på resort i bungalow (M)

Dag 13-14: Koh Chang på egen hånd
Nyd dine sidste ferie dage på den skønne strand med dejlig seafood eller veltillavet thai mad. Du kan også tage på udflugter på og omkring øen, f.eks. en cykeltur, snorkeltur eller vandretur til et af øens vandfald.
Overnatning på resort i bungalow (M)

Dag 15: Afrejse fra Koh Chang mod lufthavnen
Jeres ferie lakker mod enden, der er idag afgang fra jeres resort mod Bangkok lufthavn, hvorfra jeres fly afgår.



Overnatning:
3 nætter på guesthouse i Bangkok
3 nætter på husbåden
4 nætter på Koh Kood
3 nætter på Koh Chang

.

OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærkninger

Turen er velegnet for alle – også børnefamilier - vi anbefaler børn er ca 3-4 år for at få bedst udbytte af turen.

Du er velkommen til at opbevare eventuel overskydende bagage på servicekontoret i Bangkok, imens du er på husbåden.

Bemærk turen er baseret på udvalgte afgange forhør dig hos din rejsekonsulent.

Hvis du ønsker det, kan du forlænge turen med et par dage i River Kwai området i luksustelt eller blive sat af i Kanchanaburi og tage natbussen til Chiang Mai.

Afrejsedatoer

Forhør dig hos din rejsekonsulent omkring startdatoer på Lake Explorer turen, så det passer ind i netop dit rejseprogram.

Priser

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 15.995,-


Prisbemærkning

Rejseforslaget er sammensat som inspiration - kontakt Jysk Rejsebureau og få skræddersyet din rejse.



Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Gruppestørrelse

Turen gennemføres ved 2 personer. Der er plads til ca 16 personer på husbåden

Prisen er inklusiv

  • Flybillet København - Bangkok t/r
  • Alle nævnte overnatninger
  • Ture, transporter og måltider ifølge program
  • Engelsktalende guider på flg. ture: Lakeexplorer turen og byrundtur i Bangkok

Prisen er eksklusiv

  • Personlig rejseforsikring
  • Ture og måltider udover det nævnte
  • Engelsktalende guider på transfers
  • Drikkepenge
Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Tilvalgsprodukter

fra: 240,-
Grand Palace, Bangkok, Thailand

Oplevelser i Bangkok

Bangkok udgør selve hjertet af Thailand. Her finder du ægte, asiatisk stemning, billig shopping, gode restauranter og et hektisk natteliv. Men der er også et spændende og knap så kendt liv bag facaden og de mest besøgte attraktioner. Tag med på opdagelse i byen, hvor mange spændende oplevelser venter dig!

Varighed: 1/2 - 1 dag

Gratis rejseforedrag

Thailand: 05-06-2018 18:00:00 : 10741
Herning
5. juni 2018 kl. 18:00

Thailand

Thailand: 05-06-2018 18:00:00 : 10863
Aarhus
5. juni 2018 kl. 18:00

Thailand

Backpacking i New Zealand, Australien, Indonesien og Thailand: 10-07-2018 18:00:00 : 11262
For unge: Backpacking i Sydøstasien: 19-07-2018 18:00:00 : 10891
Aarhus
19. juli 2018 kl. 18:00

For unge: Backpacking i Sydøstasien

Se mere her

Servicecenter

Nordthailand Få hjælp og service til rejsen
Servicecenter, Chiang Mai, Nordthailand

Servicecenter

Thailand, Bangkok Få hjælp og service til rejsen
Servicecenter, Thailand
Til top
Find os på: