På syv år er antallet af danske besøgende i Thailand ifølge tal fra landets turistråd steget med 14,3 pct.

Det mærker man også hos Jysk Rejsebureau der vurderer, at den voksende popularitet især skyldes prisniveauet, madkulturen og diversiteten. For selvom mange primært forbinder Thailand med paradisstrande og turkisblåt vand, byder landet også på fantastiske storby- og jungleoplevelser - og man kan nå det hele på 14 dage.

Antallet af danskere, der holder ferie i Thailand, stiger støt. Det viser tal fra landets turistråd, Tourism Authority of Thailand. Sidste år rejste hele 165.548 danskere til Thailand - en stigning på 3,8 pct. i forhold til året før. Ser man på udviklingen fra 2009 til 2016, er antallet af danske besøgende i Thailand steget med hele 14,3 pct.

Den øgede interesse for landet med den venlige lokalbefolkning mærker man også hos rejsearrangøren Jysk Rejsebureau, der skræddersyer rejser til hele verden.

- Thailand er populært både blandt familier, voksne par og backpackere. Vi får flere og flere henvendelser fra førstegangsrejsende, som har hørt godt om det fra venner eller kolleger, og som nu vil opleve det med egne øjne - og samtidig er der mange, som vender tilbage igen og igen for at udforske nye dele af landet, fortæller Niels Amstrup, der peger på flere årsager til, at Thailand er et hit:

- Først og fremmest har landet et meget rimeligt prisniveau og en fantastisk madkultur. Samtidig er det et meget alsidigt land med et miks af storby, jungle og strand - og en fascinerende kultur pga. buddhismen. Og så kan Thailand besøges året rundt; særligt er der super vejr fra november til april, hvor der tit er mørkt og koldt i Danmark, forklarer han.

Oplev tre rejsemål på 14 dage
For mange er Thailand synonymt med paradislignende sandstrande, turkisblåt vand og farverigt undervandsliv, men landet kan levere meget mere end dét.

- Fordi landet geografisk set ikke er vanvittigt stort, kan man opleve utroligt meget på bare 14 dage. Vi oplever mange, der kombinerer tre dage i Bangkok med storby, shopping og madlavningskurser med fx fem dage nordpå. Her kan man få fantastiske natur- og dyreoplevelser og besøge lokale minoriteter - og hvis det skal være ekstra eventyrligt, kan man fx bo på en husbåd eller leve som "ranger" nogle dage og overnatte i hængekøjer ude i regnskoven. Når man så er tanket op på nye oplevelser, kan man slutte af med en uges strandferie, forklarer Niels Amstrup, der fremhæver flere valgmuligheder ift. den sidste del:

- Thailand har rigtig mange idylliske paradis-øer, så det handler bare om at finde dem, der passer bedst til ens ønsker. I vintermånederne er især de mange øer i Andamanerhavet - fra Krabi til Koh Lipe - populære pga. deres kridhvide sand, krystalklare vand og fantastiske koralrev. Hvis man vil undgå at flyve fra Bangkok, anbefaler vi to øer, der hedder Koh Chang og Koh Kood. Sidstnævnte er stadig under udvikling og har derfor stadig lidt Robinson Crusoe-stemning, fortæller direktøren.

Praktik information
Jysk Rejsebureau har eget servicekontor i Bangkok og Chiang Mai, hvor deres gæster kan få råd og vejledning direkte på destinationen.

Find inspiration til din Thailand-rejse her



Klongtur, Bangkok, Thailand
Til top