Og for lige at overbevise de sidste tvivlere, disker Thailand tilmed op med nogle af de mest velsmagende retter i verden. En del af Thailands popularitet bunder ikke kun i de førnævnte åbenlyse grunde, men også i at Thailand har en eminent placering som perlen midt i den østers af spændende rejseoplevelser, som Sydøstasien byder på. Skal du udforske flere destinationer som fx Laos, Cambodja, Vietnam, Myanmar (Burma), Malaysia eller Filippinerne har du nemlig i Thailand den oplagte base. Fra Bangkok kan du billigt komme alle steder hen og mange rejsende, der er afsted i længere tid, finder et hostel eller et hotel i Bangkok, hvor de har deres oppakning liggende, som de jævnligt vender tilbage til, inden de rejser videre til næste land. Dertil kommer at Bangkok er en by, man aldrig bliver træt af, og at man altid vil kunne få one night in Bangkok til at gå med noget tusmørke-shopping og menneskespotting i det neonoplyste menneskehav på Khao San Road.

Vi (danskere) elsker Thailand!


Fordelene ved at tage til Thailand har de berejste danskere selvfølgelig for længst fundet ud af. Derfor er det heller ikke nogen overraskelse, at Thailand ligger på førstepladsen, når det kommer til danskernes rejsedrømme for 2015. Det viser en rundspørge som Jysk Rejsebureau har foretaget blandt 1.827 af deres kunder. Vi elsker Thailand – de autentiske oplevelser, landet giver og de rejsemuligheder man har, når man besøger Thailand.
”Hos Jysk Rejsebureau ser vi en tendens til, at folk fortsat ønsker at rejse til Thailand, fordi de også gerne vil opleve de mindre turistede områder. Og så er det billigt at komme dertil og leve der,” forklarer salgschef hos Jysk Rejsebureau, Lars Møller Christiansen.
Det er også uden sammenligning Asien, der topper listen, når man spørger danskerne, hvilke kontinenter de helst vil besøge – og her er Thailand med sin smørhulsplacering ofte det selvskrevne omdrejningspunkt for rejser til de omkringliggende eksotiske lande.

Endnu flere rejsemuligheder


Hos Jysk Rejsebureau hjælper de ofte rejseglade danskere med at sammensætte flere destinationer i Sydøstasien, og over de seneste år er der blevet endnu flere muligheder for at udforske verdensdelen på nye måder. Her er nogle af de populære ture hvor Jysk Rejsebureau kombinerer skønne Thailand med de omkringliggende lande:

På cykel i Bhutan og afslapning i Thailand: Bhutan står højt på manges ønskeliste og er grundet sin isolerede position stadig omgivet af mystik. Du kan ikke på egen hånd rejse ind i landet, men skal hyre en lokal guide. På denne tur er praktikaliteterne ordnet for dig, og alt du skal gøre er at træde i pedalerne for at komme frem. Til gengæld vil du så opleve fortryllende, uspolerede landskaber og gamle buddhistiske traditioner. Cykelturen går via Himalayas mange bjergpas, passerer Nepal og slutter af med afslappende dage på Koh Samet i Thailand.

Fra Thailand til Myanmar (Burma) ad bagvejen: Myanmar, bedre kendt som Burma, blev for få år siden åbnet op for turister, og emmer stadigvæk af, at have været afskåret fra Sydøstasien i årtier. På denne tur får du en unik mulighed for at ankomme til Myanmar ad bagvejen ved at krydse floden mellem Thailand og Myanmar. Her vil du opleve noget, der minder om en svunden tid med uberørte skove, rismarker og landsbyer, hvor de lokale tydeligvis ikke har vænnet sig til det fascinerende syn af turister endnu.

Thailand, Cambodja og Vietnam med rygsæk: er en klassisk rundrejse i Sydøstasien, der fortsat er en favorit blandt de rejsende. Det skyldes især alle de autentiske, kulturelle og historiske oplevelser der ligger som perler på en snor omgivet af smuk og meget varierende natur, når man rejser gennem Thailand, Cambodja og Vietnam med rygsæk.

Gennem Vietnam, Cambodja og Thailand på cykel: her er det jernhesten, der tager dig gennem tre af Sydøstasiens forskelligartede lande. Følg Mekong-deltaet i den flade og frodige del af Vietnam og få et indblik i Cambodjas franske kolonitidscharme og ikke mindst et af verdens mest fascinerende tempelkomplekser Angkor Wat.
Thailand - Similan

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Servicecentre i Thailand

Vores centre hjælper dig, når du er afsted.

Thailand, Bangkok

Jysk Servicecenter Bangkok finder du ved siden af Chamberlain Hostel. Her sidder serviceguider klar til at besvare dine spørgsmål og dele ud af deres brede rejseerfaring, så du kan få mest muligt ud af din rejse i Østen.

Læs mere

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top