Søg
Søg
Nyd en smuk solnedgang på stranden, med hele familien
Thailand - Khao Sok
Thailand - Khao Sok
Khao Sok Nationalpark, Thailand
Koh Ngai
Familieferie på Zanzibar
Thailand - Khao Lak
Khao Soks smukke natur
Khao Sok familie jungle raft
Jungle og øhop til familien

Med familien i Sydthailand

Frapris pr.pers. v. 2 voksne og 2 børn

DKK 13.995,-

Børnepris fra

DKK 8.595,-

Varighed: 17 dage

Vil du vandre gennem junglen i Khao Sok og slappe af på nogle af Sydthailands lækreste strande, så er dette rejsen for dig og din familie !

Eventyr i Sydthailand er det oplagte valg til dig der vil kombinere nogle af Thailands bedste strande med en helt eventyrlig oplevelse i Khao Sok National Park.

Turen starter ved Khao Laks kilometerlange palmestrande, hvor du har et par dage til at komme dig over det værste jetlag og bare nyde de skønne omgivelser. Herefter står det på eventyr i Khao Sok national park, hvor den står på naturoplevelser i overflod. Du kommer til at udforske parken på bambus raft og på små vandrestier og du har mulighed for sammen med en mahout (elefantpasser) at bade og fodre elefanter. Mellem aktiviteterne er der god tid til at slappe af og nyde omgivelserne.

Rejsen afsluttes i tropiske omgivelser på Koh Lanta og Koh Ngai, hvor du skal bo på et par hyggelige beach resorts. Her kan du bruge dagene på ren afslapning ved stranden, snorkling i det klare vand eller udflugter i området. Har du tid og lyst til flere eventyr i Thailand, er der mulighed for at forlænge rejsen ud over de to uger. Tal med din rejsekonsulent om mulighederne.

Se alle vores andre fantastiske rejseforslag til Thailand her


Sæson
Turen kan gennemføres året rundt. Det bedste tidspunkt er i perioden november - februar, hvor temperaturen er behagelig omkring 20 - 25 grader og perioden er den tørreste på året. Fra marts - maj kan det blive op til 39 grader og regntiden varer fra juni til oktober

Koh Phi Phi i Thailand

Detaljeret beskrivelse

1. dag: Afrejse fra Danmark
Du flyver fra Danmark til Thailand, hvor du ankommer næste dag.

2. dag: Ankomst Phuket og transfer til Khao Lak
Ved ankomsten til Phuket bliver du hentet i lufthavnen og kørt til dit hotel i Khao Lak. Her starter din ferie med et ophold ved Khao Laks kilometerlange, hvide palmestrande. Du har to dage på egen hånd, og du vælger selv dit eventyr.
Overnatning på resort (M)

3. - 4 dag: Khao Lak
Du har to hele dage til rådighed ved denne skønne palmestrand, hvor du kan sove længe, slappe af og nyde livet i de smukke og rolige omgivelser. Du kan tilbringe dagene med en god bog og afslapning ved stranden, svømme i det indbydende, klare vand eller nyde den lækre thaimad på de lokale restauranter. Har du lyst til at være aktiv, kan du begive dig ud i junglen eller tage ud på en dykker- eller snorkeltur.
Overnatning på resort (M)

5. dag: Khao Lak – Khao Sok
Fra hotellet i Khao Lak kører du nordpå til Khao Sok Nationalpark - en del af et stort regnskovsområde i det sydlige Thailand. Undervejs passerer du små landsbyer, gummitræsplantager og en utrolig smuk natur. Det naturskønne landskabet varierer med spektakulære, jungleklædte kalkstensbjerge, søer og floder. Området er hjemsted for mange spændende dyrearter såsom isfugle, hejrer, krybdyr og aber. Du ankommer i løbet af formiddagen til en skøn fredfyldt lodge, der ligger på kanten af nationalparken. Om eftermiddagen er det tid til en elefant oplevelse sammen med en mahout (elefantpasser) - du får mulighed for at bade og fodre en elefant under forhold som er værdige for det prægtige dyr. Retur på lodgen serveres en omgang dejlig aftensmad,
Overnatning på lodge i junglen (M,A)

6. dag: Khao Sok
Du vågner til regnskovens lyde og gibbonabernes territoriale brøl højt oppe i trækronerne. Snup et morgenbad i den klare sø, inden du nyder din morgenmad og gør dig klar til at udforske junglen. Du bliver hentet ved 8.00 tiden og kørt mod Cheow Lan Lake - uden tvivl et af de smukkeste steder i Thailand. Her er over 100 små øer og fantastiske limstensformationer. Du boarder en longtail båd, der sejler dig til et øde område af søen, hvor du skal bo midt i naturen i en bungalow på en raft. Nyd omgivelserne og snup en dukkert i søen eller hop i en kajak og udforsk den smukke natur.Tilbage på raften serveres der aftensmad, og du kan nyde solnedgangen og den smukke stjernehimmel i takt med mørket falder på.
Overnatning i raftbungalows med eget badeværelse (M,F,A)

7. dag: Khao Sok – Koh Lanta
Dagen starter tidligt med en safari ombord i en longtail båd, hvor du kan nyde tågerne lette over junglen. Du kan være heldig at spotte aber, fugle og måske en vild elefant.
Tilbage på raften serveres morgenmad og du kan nå et dyp i søen inden turen går tilbage til civilisationen, hvor du transporteres til Koh Lanta.
Overnatning på resort (M,F)

8.- 10. dag: Koh Lanta
Brug dagene på at slappe af, udforsk øens strande og jungle på scooter eller tag på dykker tur på et af de gode dive sites i nærheden. Området omkring Koh Lanta er en del af en marine nationalpark med 15 fredede øer. Du kan både snorkle og dykke her og være heldige at se nogle af de større fisk.
Overnatning på resort (M)

11. dag: Transfer til Koh Ngai
Idag går turen med båd videre til Koh Ngai - en bountyø hvor de hvide strande fortsætter ud i havet, der lokker med fantastisk snorkling.Efter check in på dit resort og måske en tur med snorkelmasken kan du slappe af og nyde en smuk solnedgang.
Overnatning på resort (M)

12. - 13 dag: Koh Ngai på egen hånd
Området omkring Koh Ngai kan udforskes i longtailbåd. Du kan opleve fantastisk snorkling eller besøge den berømte Emerald Cave, hvor du svømmer igennem en grotte og ender ved en fantastisk strand.
Overnatning på resort (M)

14.dag: Transfer til Krabi
Idag vender du tilbage til fastlandet og checker ind på et dejligt resort, hvor du kan slappe af og nyde de sidste par dage.
Overnatning på resort (M)

15. dag: Krabi på egen hånd
Nyd dagen f.eks i kajak eller tag en lokal båd over og gå en tur på smukke Raleigh Beach.
Overnatning på resort (M)

16. dag: Tid til hjemrejse
Du hentes og køres i lufthavnen så det passer med dit fly hjem.

17.dag: Ankomst Danmark
Efter en spændende rejse i det sydlige Thailand vender du hjem til Danmark fyldt med nye rejseminder.


Overnatning:
3 overnatninger i Khao Lak på turistklasse hotel
2 overnatninger i Khao Sok på lodge og på bambus raft hotel
4 overnatninger på Koh Lanta på turistklassehotel
3 overnatninger på Koh Ngai på turistklassehotel
2 nætter i Krabi på turistklassehotel


.

OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Priser

Frapris pr.pers. v. 2 voksne og 2 børn

DKK 13.995,-

Børnepris fra

DKK 8.595,-


Prisbemærkning

Rejseforslaget er sammensat som inspiration - kontakt Jysk Rejsebureau og få skræddersyet din rejse. Tilbuddet gælder i udvalgte perioder - spørg din rejsekonsulent!

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Gruppestørrelse

Turen gennemføres ved 2 personer.

Prisen er inklusiv

  • Flybillet København - Bangkok t/r
  • Alle nævnte overnatninger
  • Ture og transporter ifølge program
  • På Khao Sok turen er der inkluderet 2 x morgenmad, 2 x frokost og 2 x aftensmad og engelsktalende guide.

Prisen er eksklusiv

  • Indgangs fee til Khao Sok National park på THB 300 (ca. kr. 60,00)
  • Personlig rejseforsikring
  • Engelsktalende guider på transfers
  • Drikkepenge
Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Gratis rejseforedrag

Thailand: 15-02-2018 18:00:00 : 10645
Aalborg
15. februar 2018 kl. 18:00

Thailand

For unge: Backpacking i Sydøstasien: 21-02-2018 18:00:00 : 10523
Aarhus
21. februar 2018 kl. 18:00

For unge: Backpacking i Sydøstasien

Thailand: 27-02-2018 18:00:00 : 10401
Aarhus
27. februar 2018 kl. 18:00

Thailand

Se mere her

Servicecenter

Nordthailand Få hjælp og service til rejsen
Servicecenter, Chiang Mai, Nordthailand

Servicecenter

Thailand, Bangkok Få hjælp og service til rejsen
Servicecenter, Thailand
Til top
Find os på: