Søg
Søg
kanchanaburi, thailand
Mea klong, thailand
Cykeltur, Thailand
autthaya, thailand

På cykel i Thailand

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 7.095,-

Varighed: 4 dage

Oplev Thailands farverige kultur, smukke natur og ældgamle historie fra cykelsadlen.

På cykel i Østens Venedig og besøg på flydende marked
Cykelturen kombinerer afslappende cykling med pragtfuld kultur og er et must for alle, der vil ud på landet og opleve Thailands kultur og historie. Vi cykler langs Chao Phraya og Mae Klong, de store floder i det central Thailand, samt mange af de kanaler, der gjorde, at gamle Siam fik øgenavnet Østens Venedig. Vi besøger det berømte flydende marked Damnoen Saduak, før vi sejler ud for at se frugtplantager og traditionelle thailandske markeder.

Broen over floden Kwai, dukkert under vandfald og oldgamle ruiner
I Kanchanaburi cykler vi ude på landet forbi teaktræ-plantager og gør holdt for at se Broen over floden Kwai, ruinerne Wat Prasat Muang Singh, Dødens Jernbane og Kraset-hulerne. Vi cykler forbi vandfaldet Sai Yok, hvor der er tid til en hurtig dukkert, inden vi vender styrene mod Ayutthaya og udforsker templerne i den gamle hovedstad. På vores sidste dag cykler vi forbi rismarker til Bang Pa In, Kong Chulalongkorn sommerpalads, inden vi kører tilbage til Bangkok.

Sæson

Du kan rejse i Thailand året rundt, men den bedste periode er fra november til marts, hvor det er tørtid, og temperaturen er behagelig.
Regntiden varer fra juni til oktober, hvor august og september generelt er de mest regnfulde. Bemærk, at vejret kan være forskelligt på øst- og vestkysten. Den bedste periode at rejse på østkysten er fra maj til oktober. Vestkysten er derimod bedst fra oktober til april.


Detaljeret beskrivelse

1. dag: Flydende marked, kanalsejlads og stille cykling på landet
Fra Bangkok kører vi mod syd for at sætte ud på vores cykeleventyr i Mae Klong-deltaet ved det største og mest farverige flydende marked i Thailand. Her kan man købe stort set alt fra vældet af ’butikker’ på floden. Vi går så ombord på en såkaldt longtail-båd og cruiser gennem en labyrint af kanaler, der går forbi landsbyer og plantager. Vi ankommer til et tempel, man kan besøge på flodbredden, inden vi begynder at cykle gennem kokos-, aloe vera- og frugtplantager. Vi cykler på stille bagveje, og undervejs stopper vi for at besøge templer – et par af dem er ganske spøjse – og nyde landskabet. Afhængigt af årstiden ser du litchi, pomelo, guava og kokosnødder klar til at blive plukket. Vi spiser frokost på en restaurant ved flodbredden og fortsætter yderligere 13 kilometer på cyklerne på naturskønne stier gennem frodig vegetation. Transfer på 1,5 time om eftermiddagen til byen Kanchanaburi og vores første overnatning.
Denne dag cykler vi 32 km
Overnatning på turistklasse hotel. (F, A)

2. dag: Broen over floden Kwai, Dødens Jernbane og cykling til ruiner
Efter morgenmad i ro og mag besøger vi de lokale seværdigheder – Krigsmuseet, kirkegården og den berømte bro over floden Kwai. Vi hopper så ombord på det lokale tog til en betagende tur på Dødens Jernbane. Efter frokost ved Kraset-hulerne cykler vi på nogle gode stier, forbi teaktræplantager og små thai-landsbyer, på vejen til Wat Prasat Muang Sing. Dette historiske sted strækker sig over 74 hektar, og man mener, det har været brugt af Khmer-riget som en handelsstation ved floden Kwai Noi. Vi cykler rundt i parken og besøger museet, inden vi pakker cyklerne sammen og kører den korte vej til vores hotel ved flodbredden.
Denne dag cykler vi 30 km
Overnatning på turistklasse hotel. (M, F, A)

3. dag: Stille stier, vandfald og Thailands gamle hovedstad
Efter morgenmad på hotellet har vi mulighed for at udforske denne meget smukke provins yderligere. Vi cykler fra hotellet ud på stille stier på landet. Vi passerer små samfund og afslutter med at krydse en træhængebro på vej til vandfaldet Sai Yok Noi. Vi har tid til en svømmetur inden frokost. Om eftermiddagen kører vi via byen Suphanburi til den tidligere hovedstad i Thailand, Ayutthaya, der ligger omtrent 80 kilometer nord for Bangkok. Den oldgamle by er kendt som Østens Venedig og ligger på bredden af floden Chao Phraya. Aftensmaden står du selv for, men guiden kommer gerne med anbefalinger.
Denne dag cykler vi 30 km
Overnatning på turistklasse hotel. (M, F)

4. dag: Tempelruiner, cykling langs floden og kongens sommerpalads
I dag er der en valgfri morgentur (klokken 6.00!) til det lokale tempel, hvor man kan få lidt god karma ved at donere mad til munkene – en traditionel praksis for thailandske buddhister, der også kan være en meningsfuld oplevelse for ikke-buddhister. Vi tager så tilbage til hotellet og spiser morgenmad. Dagens tur giver os et indblik i Ayutthaya-rigets (år 1350 – 1767) pragt, da vi besøger de mange templer, der stadig står tilbage. Vi kører til dagens første destination, Wat Yai Chai Mongkol, med minibus. Templet blev grundlagt af Kong U-Thong i 1357 som et center for munke, der kom tilbage efter at have studeret i Sri Lanka. Vi har så en kort transfer til Wat Phra Mahathat, hvor vi kan fotografere det berømte Buddha-hoved, der er flettet ind i trærødder. Vi cykler så til Wat Phra Sri Sanphet, det ældste palads, og templet Wat Chai Wattanaram. Vi lægger templerne bag os og sætter kursen mod landet på små veje, der følger floden Chao Phraya til Bang Pa In, Kong Chulalongkorn tidligere sommerpalads. Her spiser vi frokost og besøger paladset, inden vi kører mod Bangkok.
Denne dag cykler vi 28 km. (M, F)

Overnatning:
3 nætter på turistklasse hoteller

M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.


Bemærkninger

Cykeldistance: 120 km.

Afrejsedatoer

Denne tur har afgang hver tirsdag

Priser

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 7.095,-

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Gruppestørrelse

Rejsen gennemføres ved:
Min. 1 deltager, maks. 16 deltagere

Sværhedsgrad

Moderat

Prisen er inklusiv

  • Leje af cykel
  • Transport
  • Forplejning som beskrevet i programmet
  • Overnatning og guide

Prisen er eksklusiv

  • Flybilletter
  • Rejseforsikringer
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge
  • Øvrige udgifter
Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Gratis rejseforedrag

Thailand: 22-10-2018 18:00:00 : 11849
København
22. oktober 2018 kl. 18:00

Thailand

Thailand: 23-10-2018 18:00:00 : 11775
Aalborg
23. oktober 2018 kl. 18:00

Thailand

Backpacking i New Zealand, Australien, Indonesien og Thailand: 29-10-2018 18:00:00 : 11833
Aarhus
29. oktober 2018 kl. 18:00

Backpacking i New Zealand, Australien, Indonesien og Thailand

Se mere her

Servicecenter

Nordthailand Få hjælp og service til rejsen
Servicecenter, Chiang Mai, Nordthailand

Servicecenter

Thailand, Bangkok Få hjælp og service til rejsen
Servicecenter, Thailand
Til top
Kontakt os:
Hovednummer (+45) 7020 1915
Nødtelefon - læs mere
Find os på: