Søg
Søg

River Kwai Adventure

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 1.380,-

Varighed: 3 dage

På denne tur i området omkring Kanchanaburi og Sai Yok nationalpark, kommer du bl.a. til at opleve den berømte bro, "Dødens Jernbane," der går over floden i over floden Kwai, overnatning i junglen og et besøg i en minoritetslandsby.

River Kwai Adventure er en specialtur, hvor du som noget helt unikt får mulighed for at besøge Sai Yok Nationalpark. Højdepunkterne er Sai Yok Noi-vandfaldet samt de naturlige varme kilder, der siges at have healende kræfter. I dette smukke naturområde kommer du ud at vandre i junglen, rafte på tømmerflåde og besøge en lokal minoritetslandsby, hvor Karen-folket bor.
Udover oplevelserne i naturen rummer denne tur også et besøg ved den berømte bro over floden Kwai, der ligger 130 kilometer vest for Bangkok - ikke langt fra grænsen til Myanmar (Burma). Metalbroen over Kwai var oprindelig en del af den berygtede ”Dødens Jernbane”, som japanerne fik krigsfanger til at bygge under Anden Verdenskrig. Det var planen, at jernbanen skulle gå helt til Yangon i Myanmar, men da krigen sluttede, blev burmeserne og thailænderne enige om at destruere et stykke skinner på hver side af grænsen for ikke at friste hinanden til at ødelægge det gode venskab.
Tusinder af fanger og tvangsarbejdere døde under konstruktionen af jernbanen på grund af den brutale behandling, de fik af japanerne. Broen er blevet bombet flere gange og blev først genopbygget efter krigen.
Hovedbyen hedder Kanchanaburi, hvor du på cykel besøger broen og krigskirkegården. Det er også her, du stiger på toget for at køre på ”Dødens Jernbane”, der blandt andet byder på en storslået udsigt samt en nervepirrende tur over Krassair-broen, der er bygget 40 meter over floden. Der er utrolig natursmukt i området omkring floden og i junglen, der strækker sig vestpå.

Sæson
Turen til River Kwai kan gennemføres året rundt, men i perioden fra juni til oktober kan der forekomme kraftige regnskyl midt på dagen. Den bedste periode er fra november til februar, hvor det er tørt, og temperaturen lavest - dagtemperaturen ligger omkring 30 grader. Fra marts til maj kan temperaturen komme helt op på 39 grader om dagen.

Detaljeret beskrivelse

1. dag: Bangkok - Kanchanaburi
Om morgenen bliver du afhentet i bus fra dit hotel i Bangkok. Herefter køres du til Kanchanaburi - en tur på cirka tre/fire timer. Ved ankomsten checker du ind på et resort og nyder en dejlig frokost.
Når du er blevet mæt og har fået slappet lidt af, er det blevet tid til at udforske det historiske område nærmere. Glæd dig til en god cykeltur rundt i den smukke by Kanchanaburi i selskab med din engelsktalende guide. Første stop er ved den store grotte Kao Poon Cave, der blev brugt som skjulested for våben af japanerne under Anden Verdenskrig. Herefter cykler du i de smalle gader over til den store krigskirkegård Chung Kai War Cemetery, der ligger fem km uden for Kanchanaburi. Her ligger omkring 1.800 vestlige krigsfanger begravet. De døde under konstruktionen af broen og jernbanen i 1942-1943.
Til sidst cykler du tilbage til Kanchanaburi for at se hovedattraktionen i byen – broen over floden Kwai. Mellem 80.000 - 100.000 lokale tvangsarbejdere og omkring 16.000 krigsfanger mistede livet under opførelsen. Kort efter krigens afslutning blev store dele af den 415 km lange strækning ødelagt, og der er nu kun 80 km tilbage af ”Dødens Jernbane”, som den kaldes af de lokale i området.
Cykelturen ender tilbage på dit resort, hvor middagen bliver serveret. Resten af aftenen er til fri disposition. (F, A)

2. dag: Sai Yok nationalpark - Vandfald, trekking og lokal landsby
Efter morgenmaden går turen til Sai Yok Nationalpark, hvor målet er parkens vandfald, der starter 100 km fra udmundingen i River Kwai floden. Dette vandfald er berømt i Thailand, fordi det siges, at kong Rama V har badet i vandfaldet. Der er blevet skrevet mange sange om vandfaldet og især naturen omkring, da det er noget af den smukkeste og frodigste natur, man finder i hele Thailand.
Du besøger herefter den del af jernbanen, som bliver kaldt Hellfire Pass. Det er den strækning på jernbanen, der har været sværest at lægge, da den går direkte igennem en kæmpe klippe.
Efter en god, lokal frokost går turen videre til de naturlige varme kilder ”Hin Dad Hot Springs”, hvor du kan nyde vandtemperaturer op til 40 grader. Disse varme kilder blev opdaget af japanerne under konstruktionen af ”Dødens Jernbane”, og på grund af kildernes høje indhold af mineraler, siges de, at have healende kræfter! Det er muligt at bade, hvis du har lyst, så husk badetøj.
Efter denne afslappende oplevelse går turen videre til den lokale Karen-landsby Nong Bang, hvor du på tætteste hold ser, hvordan de lokale lever i og med naturen. Når besøget er slut, hopper du på en firehjultrækker, som tager dig med dybere ind i junglen. Du kan nu se frem til en 4-5 timers trekkingtur gennem store bambuslunde, hvor din guide vil hjælpe med at spotte nogle af parkens mange sjove og fascinerende dyrearter.
Trekkingen ender ved en bambushytte midt i junglen, hvor du skal overnatte. Her får du mulighed for at hjælpe guiden med at tilberede maden på traditionel thailandsk maner. Under spisningen spiller guiden på guitar og synger nogle af områdets sange. Nyd en afslappet aften og den fredelige stemning langt væk fra storbyens larm.
Vær forberedt på, at overnatningen i junglen er under simple forhold, og der er ingen elektricitet. (M, F, A)

3. dag: Trekking, rafting og togtur - Kanchanaburi - Bangkok
Efter morgenmaden begynder du trekkingturen tilbage mod Karen-landsbyen. Her skal du både vandre og sejle på en bambustømmerflåde.
Ved floden skal du rafte på bambustømmerflåde resten af vejen ned til landsbyen. Hvis strømforholdene er velegnede, får du måske selv mulighed for at styre din tømmerflåde – hvis du har lyst.
Tilbage i landsbyen spiser du frokost i selskab med de lokale. Du får igen tid til at se dig omkring i landsbyen, og du kan forsøge at snakke lidt med stammefolket, der har en meget anderledes levevis end i Vesten.
Når du er retur i Kanchanaburi sidst på eftermiddagen, stiger du ombord på toget, der vil tage dig over den træbelagte viadukt på den historiske rute kendt som ”Dødens Jernbane”. Turen tager ca. 30 min.
Når du kommer frem til togets endestation, venter din transport på at tage dig tilbage til Bangkok. Forvent at være retur på hotellet i Bangkok om aftenen, hvor turen ender. (M, F)

Overnatning:
1 nat på turistklassehotel i Kanchanaburi.

1 nat i junglen i en stor fælles bambushytte. Der er myggenet og tæpper i hytten, men vi anbefaler at medbringe egen lagenpose. Bemærk, at overnatningen i junglen er primitiv, og der er ingen elektricitet.

M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.


Bemærkninger

Der er engelsktalende guide med på turen

Turen kan ikke anbefales til børn under 6 år, da man skal kunne håndtere en cykel på egen hånd i ujævnt terræn (cykelhjelm er inklusiv).

Du er velkommen til at opbevare eventuel overskydende bagage på vores servicekontor i Bangkok, imens du er på tur.

Afrejsedatoer

Denne aktivitet starter hver onsdag, fredag og søndag.

Priser

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 1.380,-


Prisbemærkning

Børn i alderen 2-11 år betaler børnepris. Forhør dig hos din rejsekonsulent.


Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Gruppestørrelse

Af hensyn til dit udbytte arrangerer vi turen til River Kwai i små grupper med min. 2 og maksimum 12 deltagere.

Sværhedsgrad

Moderat

Prisen er inklusiv

  • Transport
  • Engelsktalende guide (dog ikke på køreturen fra/til Bangkok)
  • 1 overnatning på turistklasse hotel ved River Kwai
  • Sightseeing på cykel
  • Transport til Sai Yok Nationalpark
  • Trekking samt 1 overnatning i junglen
  • River rafting
  • Mad ifølge programmet
Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Gratis rejseforedrag

For unge: Backpacking i Sydøstasien: 15-08-2018 18:00:00 : 10892
Aarhus
15. august 2018 kl. 18:00

For unge: Backpacking i Sydøstasien

Thailand: 04-09-2018 18:00:00 : 11725
Aarhus
4. september 2018 kl. 18:00

Thailand

Thailand med børn: 24-09-2018 18:00:00 : 10728
Aalborg
24. september 2018 kl. 18:00

Thailand med børn

Se mere her

Servicecenter

Nordthailand Få hjælp og service til rejsen
Servicecenter, Chiang Mai, Nordthailand

Servicecenter

Thailand, Bangkok Få hjælp og service til rejsen
Servicecenter, Thailand
Til top
Find os på: